SKAT – nu også med rygmærker

Direktør Erling Andersen (Collage )

Medarbejderne i SKAT er ganske innovative, når det gælder om at hente borgernes penge op af lommerne. Det har vi set i tidligere sager, hvor SKATs aggressive linje har ramt en række skatteydere med erhvervsmanden, Jesper ’Kasi’ Nielsen og fotomodellen Camilla Vest som de bedst kendte eksempler.

 

Omvendt kan SKAT også i isolerede tilfælde være hensynsfulde og nænsomme og tilpasse reglerne individuelt, som for eksempel Thorning/Kinnock-sagen, der førte til frifindelse.

 

Mistanke om snyd med biler

Gennem det seneste års tid har SKAT intensiveret jagten på snyd med afgifter af bilsalg. SKAT mistænker autoforhandlerne for at flytte en del af deres avance væk fra bilens pris, der er højt afgiftsbelagt over på prisen for ekstraudstyr til bilen, der ikke er afgiftsbelagt. Og i et land, hvor der skal indbetales værdien af to biler til statskassen, hvis man køber én bil, så er mistanken vel heller ikke totalt irrelevant.

 

På den anden side føler bilforhandlerne, at SKAT presser og truer dem til at indgå aftaler, som de ikke er enige i, og som der ofte slet ikke er belæg for. For eksempel kan SKAT true med udvidet kontrol, hvis ikke autoforhandleren makker ret.

 

Målet helliger ikke ethvert middel

Men der er alligevel grænser for, hvad der kan lade sig gøre – selv i verdens mest skattefikserede nation.

 

BT kunne mandag afsløre, at en medarbejder hos SKAT simpelthen havde truet en bilforhandler med at sende nogle rockere ud som lovens forlængede (og sandsynligvis tatoverede) arm.

 

Af et mødereferat af 25. november sidste år fremgår det, at en ansat i SKAT skulle have truet en virksomhed med at sende ’nogle af dem med rygmærker’, hvis der ikke blev fundet en ‘løsning’.

 

Der var ikke tale om en tilfældig anklage. Sagen har været drøftet på et lukket møde højt oppe i SKATs system, hvor en underdirektør og en funktionsleder i SKAT ‘indtrængende’ efterlyste flere oplysninger vedrørende truslen, så de kunne forfølge og måske endda opklare sagen, skriver BT.

 

Truslen indgår da også i en undersøgelse af SKATs kontrolbesøg hos 46 autoforhandlere, som SKAT iværksatte tidligere på måneden.

 

Læs også
Lars Løkke Rasmussen og danaidernes kar

SKAT igen i rampelyset

De nye beskyldninger om trusler fra SKAT lander i aviserne blot få dage efter, man har afsluttet et historisk tjenstligt forhør af seks ansatte, der var involveret i skattesagen mod erhvervsmanden Jesper ‘Kasi’ Nielsen.

 

Han modtog fra SKAT et truende forslag om at indgå en ’frivillig’ aftale mod, at SKAT til gengæld ikke ville ’gå efter’ hans familie. I den forbindelse blev fire skattemedarbejdere straffet – om end ikke så hårdt som det ville have været tilfældet uden for ’systemet’.

 

Hvad siger SKAT?

SKATs indsats-direktør, Erling Andersen (jo, – det er ham, der nørklede Thorning/Kinnock-sagen på plads) benægter sådan set ikke, at truslerne om dem ”med rygmærker” har fundet sted. Han formulerer sig mere uforpligtende, idet han ”nægter at tro på, at en medarbejder i fuldt alvor skulle have udtalt sig på den måde”.

 

Ja men er det ikke rørende? Erling Andersen roser også sine ansvarsfulde medarbejdere! Og måske har indsats-direktøren en lille pointe, for AutoBranchens direktør, Jens Brendstrup, har nemlig udtalt til TV2 News, at det drejer sig om flere tilfælde.

 

Husk at kontrollere selvangivelsen!

I dagens kontekst er det ganske interessant, at rockerbranchen kan blive ved at eksistere i bedste velgående med store motorcykler med masser af ekstraudstyr.

Læs også
Morten var ved stranden med sine børn: ‘Fem muslimer’ omringede ham og truede med kniv: “Tror du bare, du kan gå her”

 

Måske skulle SKAT prøve at kontrollere rocker-selvangivelserne, hvis de tør.

 

SKAT må endvidere formodes at ligge inde med de for en kontrol relevante indberetninger, i det omfang de måtte have rekvireret assistance fra rockersegmentet…

 

Poul Vejby-Sørensen

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…