Vælgerne i de europæiske lande reagerer stadig stærkere mod den fejlslagne indvandringspolitik. Det har givet kritiske partier kraftig vind i sejlene. I Danmark og flere lande i vores nærhed er et nyt politisk mønster under udvikling.
En stribe europæiske partier, der vender sig imod den ukontrollerede indvandring til mange europæiske lande, går voldsomt frem i meningsmålinger og ved valg i denne tid.
Rabiate kræfter i Ungarn og Grækenland
Der er store forskelle mellem disse partier indbyrdes. To af dem skiller sig ud som demokratisk set fuldstændig uspiselige, nemlig Jobbik i Ungarn og Gyldent Daggry i Grækenland.
Jobbik opnåede chokerende næsten 17 procent af stemmerne ved det seneste valg i Ungarn i 2010. Partiet er voldsomt antisemitisk og endog meget hadefuldt i sin retorik over for romaer, en ret stor minoritetsgruppe i Ungarn. En del af Jobbiks medlemmer har i en række tilfælde udøvet vold og endda drab mod netop romaer.
Gyldent Daggry fik ved valget i 2012 syv procent af stemmerne. Partiet er mindst lige så ekstremt som Jobbik. Gyldent Daggrys medlemmer, selv ledende medlemmer, anvender jævnligt politisk motiveret vold, og folk fra partiet har (mindst?) et mord på samvittigheden. Partiet er åbenlyst inspireret af nazismen og anvender et symbol så tæt på hagekorset, at det ligner mere end bare en tanke.
Kritiske partier på demokratiets grund
Disse to partier har placeret sig helt uden for det demokratiske fællesskab. Andre partier protesterer på demokratiets grund mod Europas forvandling som følge af masseindvandringen fra de ikke-vestlige lande, herunder i særdeleshed fra de muslimske lande. De har samtidig en kritisk holdning til dagens EU.
Europæisk politik er netop nu præget af en kraftig vælgerfremgang for en række af disse partier: Dansk Folkeparti, Frihedspartiet i Holland, Front National i Frankrig og UKIP i Storbritannien. Man kunne også nævne Fremskridtspartiet i Norge, der nu er kommet i regering efter et markant comeback hos vælgerne.
Der er tale om partier, som langt fra ser ens på tingene. Men de repræsenterer en fælles tendens.
Frankrig
Når man siger Front National, har mange sikkert på nethinden partiets tidligere leder Jean-Marie Le Pen.
Han kom ind imellem med særdeles ekstreme udtalelser. Bemærkningen fra 1986 om, at gaskamrene under Anden Verdenskrig var en ”detalje” i krigen, vidner om en afstumpethed af særdeles grov karakter. At nedgøre Tysklands og Europas største traume i nyere tid er en utilstedelighed uden lige.
Datteren Marine Le Pen synes at have gjort meget for at rydde hårdt op i den del af Front National, der var befængt med en sådan tankegang. Front National er blevet et bredt etableret parti i fransk politik som et reelt alternativ til de gamle partier. Belønningen er da heller ikke udeblevet.
I en helt ny måling står Front National til at få 24 procent af stemmerne ved EU-parlamentsvalget til næste år. I den sydøstligt beliggende mindre by Brignoles fik Front National ved et lokalvalg for få dage siden 40,4 procent af stemmerne, mens et andet højrefløjsparti, Parti de France, fik 9,1 procent. Altså 49,5 procent af stemmerne til det protesterende højre.
I juni i år fik Front National 46 procent af stemmerne ved et suppleringsvalg til det franske parlament, Nationalforsamlingen. I målinger i forhold til det næste præsidentvalg i Frankrig får Marine Le Pen lige så stor opbakning fra vælgerne som de to traditionelle partier, Socialistpartiet og det borgerlige UMP.
Holland, Storbritannien og Danmark
I Holland får Geert Wilders Frihedsparti så langt den største opbakning i meningsmålingerne af alle partier. Den seneste måling giver Frihedspartiet 34 pladser ud af de kun 150 pladser i det hollandske parlament. Det svarer til næsten 23 procent af stemmerne.
Ved nylige lokalvalg i Storbritannien fik UKIP, United Kingdom Independence Party, 23 procent af stemmerne i en vægtet måling, der tog højde for hele Storbritannien. UKIP er især EU-kritisk, men har i stigende grad også indvandringspolitik på dagsordenen.
I Danmark får Dansk Folkeparti i omegnen af 20 procent af stemmerne i målinger.
Konsekvenserne af en forfejlet politik
Tendensen synes klar. De partier, som kalder til kamp mod ukontrolleret indvandring, går kraftigt frem i øjeblikket. Ved hjælp af stemmeseddelen og i meningsmålinger viser et stigende antal europæere, at de er dybt foruroligede over den kurs, som mange af Europas lande har fulgt gennem længere tid.
Hidtil har de etablerede partier forsøgt at ignorere eller isolere disse partier. Men med den besked, som vælgerne sender i de pågældende lande, bliver det stadig sværere. Konsekvenserne af en forfejlet indvandringspolitik trænger sig mere og mere på.
