Nyhedsbrev

Du kan modtage DEN KORTE AVIS gratis på din mail.

Tilmeld din mailadresse i formularen her på siden.

Små hurtige

LÆSERBREVE

Anarkistisk børneopdragelse i folkeskolen

Under lærerlockouten og nu efter programmet om 9.z suppleret med Anders Bondos udtalelser står det klart for mig, at når Bondo taler om demokratisk opdragelse, mener han faktisk "anarkistisk" opdragelse.

Skoleeleverne skal ikke lytte til læreren; de skal selv bestemme alt, hvad der foregår i klassen. Det er ikke alle skolelærere, som lader alt være op til børnene at bestemme, og heldigvis for det.

Disse lærere har disciplin i klassen, eleverne lærer det, de skal og der er trivsel blandt børnene, for de skal ikke kæmpe hele tiden om at være den, som bestemmer.

Gruppearbejde er meget sjældent til gavn for børnene. Der vil altid være dem, som tager fat om opgaven og løser den til gavn for dem selv, men de, som ikke har lyst til at opfylde deres del, får lov til at sejle, og de andre må derfor gøre mere.

Men slutresultat er, at de dovne får lige så gode udtalelser som de ihærdige. Drop denne spild af tid og ressourcer – giv en opgave og lad eleverne løse den hver for sig.

Bondo og hans "Klods Hans-brødre" er en dumsmart bemærkning, for der er ting, man skal kunne lære udenad, således at man har den paratviden, der skal til.

Det kan ikke nytte noget, at man skal have fat i en lommeregner, hver gang man skal gange seks med ni eller dividere to tal; meget af det skal være indøvet, så man kan tjekke, om prisen passer, når man køber ind – en dagligdags kunnen.

Det må også være slut med, at alle børn, som går i skole, skal være lige så fattige i evner som den fattigste. Nej, alle skal opmuntres til at kunne klare sig bedre, end de har gjort, for uanset hvad skal de alle konkurrere, når de kommer ud på arbejdsmarkedet.

Her får de heller ikke love til at bestemme, hvad de vil i dag i denne time – de skal følge anvisningerne fra deres overordnede, og her hjælper ikke en anarkistisk opdragelse.

Kenneth Edwin Vogstad

Bare send en svensker

Da Saddam Hussein i sin tid – og beviseligt – brugte kemiske våben mod kurderne, klarede det internationale samfund sagen ved at sende en svensk diplomat til stedet.

Han kunne så, under stor mediebevågenhed, fortælle hele verden, at der skam slet ikke fandtes kemiske våben i Irak. Jeg er ikke sikker på, at kurderne var helt enige med ham.

Så hvad nøler I efter, alle I kloge hoveder? Bare send en svensker, så er det problem ude af verden.

Jørgen Toft

Absurd plan om ny å bør skrottes

Dragørs nye å, Enghave Å, er et misfoster. Efter SF har måttet skrotte deres nedsættelser af bustaksterne med 40 procent og planen for betalingsringen omkring København, var der reelt kun forslaget om vandhandlingsplanen tilbage. Derfor er sagen så dyrebar for SF.

Miljøministeren skruede op for retorikken for at få sin plan igennem hurtigst muligt. Så derfor sendte hun luftfotografier over Danmark til Indien, for at IT folk kunne udpege alle naturlige vandarealer. Så vi kan leve op til endnu en af de luftige EU-regler.

Også for Dragør fik SF-ministerens fjolleri konsekvenser. Der blev straks iværksat et større projekt, da IT-folkene i Mumbai med deres ekspertise inden for dansk natur, fandt at Amager skulle have sin helt egen, nye å. – En naturperle, som ingen anede eksisterede. Og slet ikke os lokale.

Miljøfolkene i ministeriet, solidt plantet bag deres skriveborde, tøvede ikke med at døbe åen for Enghave Å. Den er på papiret knap 800 meter lang. Udspringet er på hjørnet af Krudttårnsvej og St. Magleby Strandvej.

Ud af ingenting udspringer et bevaringsværdigt vandløb, dog uden vand! Thi lige siden St. Magleby og Dragør kommuner i 1960 i fællesskab renoverede Krudttårnsvej og derved afbrød drænrørene fra markerne nord for vejen, har å-udspringet været uden vand.

Vandplanen er et mesterværk på 30 siders grundige instrukser i kravene til vedligeholdelse. Man skal holde tungen lige i munden, når man går ned i alle kravene.

DF foreslår, at byrådet erkender, at Miljøministeriets store plan for vandhandlingsplaner ikke er relevant for Dragør, og at nævnte plan, som netop nu er i høring, opgives som en ministeriel ønskedrøm uden bund i virkeligheden.

(Forkortet af redaktionen)

Morten Dreyer, medlem af kommunalbestyrelsen (DF)

Giv kontanthjælpen til arbejdsgiveren

I stedet for mere eller mindre intelligent aktivering foreslår jeg, at når en person er kommet på kontanthjælp og derefter bliver ansat, så fortsætter kontanthjælpen for eksempel et, to eller måske tre måneder efter ansættelsen med at blive udbetalt til arbejdsgiveren.

Det vil lette kontanthjælps-modtagerens muligheder for at blive ansat og være let at administrere.

S V Sørensen

Østeuropæisk arbejdskraft er god og billig

Når jeg skal have min bil repareret, kan jeg vælge at gå til min danske mekaniker på hans lille værksted hjemme i garagen. 525 kroner i timen bliver skrevet på regningen, inklusiv moms. Og han blinker ikke engang!

Jeg går derfor til min rumænske mekaniker på hans lille værksted. Han kræver 250 kroner i timen, inklusiv moms. Det giver nemlig formidable 200 kroner i timen til ham. Og han jubler. Over 35.000 om måneden, seks gange en normal månedsløn hjemme i Rumænien.

Jeg jubler også. 250 kroner i stedet for 525 kroner for en times arbejde af en håndværker med et 9. klasses afgangsbevis (ingen eksamen i dagens Danmark) og en fire-årig håndværksuddannelse. Det er ikke mærkeligt, at Danmark på alle måder er på vej ud over afgrunden.

Karsten Søberg

Folkeskolens 9.z mod Kina

Med blandede følelser læste jeg i DKA 16/5 Niels Christensens betragtninger om det i DR just oprullede scenarie, hvor det viste sig, at danske skoleelever på alle måder klarer sig væsentlig ringere end kineserne.

Jeg ser helt bort fra konkurrencen i engelsk. Havde det været et spørgsmål om at konkurrere i at lære japansk, var resultatet med 200% sikkerhed faldet ud til kinesernes fordel.

Jeg så kun en forsvindende lille del af udsendelsen, blandt andet dér, hvor et skvat af en mandlig lærer står og tigger børnene om at lytte bare en lille smule til ham. Det opgiver han og roser bagefter de uopdragne unger for at kunne snakke sammen og hygge sig.

Hvad er det dog for en indstilling? Har vi kun folkeskolen, for at elever og lærere har et sted at hygge og pjatte?

Når jeg i starten skriver ”med blandede følelser”, er det, fordi jeg tilbage i begyndelsen af 60’erne, hvor Jørgen Jørgensens nye folkeskolelov blev introduceret med mere og mere anarki og idioti, på alle måder var skeptisk og mistroisk over for den slappe holdning, man ville til at betjene sig af.

Når jeg ymtede bare en lille smule om, at jeg fandt, at det var en håbløs ide, idet jeg kender den menneskelige natur, blev jeg kraftigt tilrettevist af kloge Åger, der troede, de vidste bedre.

Det er på et eller andet plan altid rart at få ret, men i dette spørgsmål er det jo ganske rædselsfuldt.

(Forkortet af redaktionen)

Knud Madsen

Mon Anders Bondo har været i Kina?

Nu har vi set klassekampen mellem Kina og Danmark. Der er ikke mange, der har været uden for byporten, som ikke ved, at vi herhjemme er langt bagefter, også med skolen.

Men vi kører stadigvæk i det samme spor med pladderpædagogik i lærernes lukkede land. I Kina er der 1,2 milliarder mennesker; vores svigerdatter er kinesisk.

Hvordan tror man, at vi kan eksportere vores skole med succes, med unge der sidder med huer og vinterjakker på; som sover, spiser og spiller på nettet i timerne, kommer for sent og er uengagerede og totalt uopdragne med hensyn til alle andre end dem selv – de er bare en skandale af rang.

Vi kan bare ikke klare os uden for vores trange byport, og så sidder lærernes formand og bræger op om det hele menneske og Klods Hans’ storebrødre – det kan man altså ikke leve af!

I øvrigt en uforskammet bemærkning med 1,2 milliarder mennesker i Kina, hvor det handler det om at overleve og være bedst – ellers står der en kø til at overtage éns plads.

Mon Bondo har været i Kina? Jeg tvivler – med den opfattelse, han har.

(Forkortet af redaktionen)

Yvonne Drewsen

Udenrigsministeren var fra Venstre

Tak for Flemming Jansens indlæg (DKA 16/5), som jeg i det store hele er enig i med den tilføjelse, at det var en udenrigsminister fra partiet Venstre, som arbejdede indædt og med succes og storbåndsorden som tak, jævnfør P.A. Heibergs smukke digt, for at få de baltiske lande indlemmet i kolossen på lerfødder – EU.

De samme lande, som i dag er storleverandører af kriminelle, som opererer over det ganske land og i dette øjeblik, uden al tvivl.

Flemming Jansen har det med at henvise til den danske sangskat i sine indlæg. Helt fint. Men det gik galt sidste år. Når jeg ser de bøgelyse øer, citerede Jansen. Den hedder: Jeg ser de bøgelyse øer. Når jeg ser(et rødt flag smælde) er en helt anden sag.

Søren Jensen

Så hjælp dog de unge mennesker

Send de unge ud til den gode danske mesterlære. Fire års følgeskab sammen med en dygtig dansk svend. Livserfaring er den bedste lære. Overførsels-indkomsten kan følge med ud til mesterlæren, så er pengene givet godt ud.

Så vil Danmark igen få verdens bedste håndværkere, og vi vil have mange unge danske svende klar, når der om fire år igen kommer gang i hjulene. Hvor svært kan det være?!

Tonny Larsen

Del denne side med en ven

Nyhedsbrev