1942: Ketty Selmer gengivet fra ugeblad. Hun begyndte selv nogle år senere, at skrive artikler om damemode.
Film og fakta
Stine Stengade spillede Ketty, der skiftevis var lys- og mørkhåret i filmen lavet af instruktøren Ole Chr. Madsen. Ketty bevægede sig rundt i forskellige miljøer i 1944.
Filmholdet brugte mange år på research inden man valgte, hvad der skulle vises af fakta, og hvor man skulle benytte den kunstneriske frihed.
Ketty
Ketty Selmer var et kunstnernavn. Hun blev født på Rigshospitalet den 9. november 1915 af ugifte Emilie Jensine Karoline Jørgensen. Emilie døbte sin datter Ketty Marie Jørgensen.
Ketty Marie blev anbragt på et børnehjem i Nordsjælland og først, da hun var 2½ år kom hun tilbage til sin mor og mormor, der boede på Nørrebrogade. Efterfølgende boede familien en del år på Vesterbro, før de flyttede til Frederiksberg.
”Ketty Selmer” (1915 København -1989 Mallorca). Født Ketty Marie Jørgensen gift Sjöberg.
Selmer
Kettys mor begyndte, at kalde sig fru Selmer Jørgensen. Moderens ven skuespilleren Anders Chr. Petersen benyttede kunstnernavnet ”Charles Selmer”.
Ketty, der nu også kaldte sig Selmer, blev ansat på Apolloteatret, der lå ved Tivoli. Først som servitrice og senere som danserinde. I begyndelsen af 1943 blev hun gift med den syv år ældre vinkyper Erik Elof Sjöberg fra Stockholm. Proforma ægteskab, men noget begge parter var enige om.
Ægteskabet var arrangeret af en dansk politifuldmægtig ansat ved Rigspolitiet. Han ønskede, at have en kurér, der i lovligt ærinde kunne rejse legalt mellem Danmark og Sverige.
Fra 1943 begyndte Ketty, at kalde sig fru Ketty Selmer Sjöberg. Hendes mand fortsatte med udelukkende at interessere sig for andre mænd. Ketty var mere alsidig, men hun foretrak dog andre kvinder.
Hotel Nordland
Ketty boede mange forskellige steder, men i lange perioder boede hun på Hotel Nordland på Vesterbrogade 22. Et hotel, der før, under og efter krigen var samlingssted både for gæster, der foretrak Ejler Jørgensens gode restaurant og baren med det hyggelige stemning, men hotellet var også mødested for personer, der lavede aftaler, der bestemt ikke tålte dagens lys.
At Ketty underholdt både Flammen og politiadvokaten ligger rimelig fast. Når hun ikke boede på hotellet boede hun hos veninder, hos moderen på Gl. Kongevej eller i en mindre lejlighed, betalt af en god ven.
Gestapochef Karl Heinz Hoffmann
Hoffmann (1912-1975) tilbragte meget af sin tid i København i selskab med damer, medens hustruen og sønnerne var i Tyskland. På et tidspunkt i 1944 blev Ketty anholdt af Gestapo og Hoffmann, der selvfølgelig kendte hendes aktiviteter godt, arrangerede et ”særlig personligt forhør”.
Efterfølgende har Hoffmann fortalt, at de også ud over hyggeligt samvær fik lavet en aftale om fortsat samarbejde. Ketty skulle skaffe oplysninger til ham om særlige aktive i modstandsbevægelsen. Ikke nødvendigvis for, at de skulle skydes eller sendes i Kz-lejr, men fordi Hoffmann på det tidspunkt var godt i gang med lave aftaler til sikring af en fremtidig tilværelse, når 1000-års riget brød sammen.
Efter krigen
I filmen antydes, at det var Ketty, der stak ”Flammen”, men det er næppe fakta. Ketty blev ikke anholdt efter krigen og fra 1952-1964 boede hun under sit eget navn i Skovshoved få hundrede meter fra den villa, hvor tyskerne fandt ”Flammen”.
I november 1944 havde hun fået udbetalt 20.000 kr. (ca. 400.000 nutidskroner) via en bank i København. Ketty sagde selv, at det var afregning for en del pelsværk hun havde smuglet over Øresund. Andre mente, at det var en dusør.
Den britiskfødte-jazzsangerinde Diana Miller og Ketty Selmer dannede fast par fra 1944. Først i Sverige og senere i Danmark. Ketty arbejdede som reporter for forskellige dameblade i København samtidig med, at hun passede hjemmet. Diana turnerede i Europa med sine orkestre, der altid bestod af kvindelige musikere.
Den britiskfødte jazzsangerinde Diana Miller, der boede i Sverige, besøgte Danmark i 1942.
Det ældre fiskerhus i Skovshoved, Gentofte som Ketty Selmer og Diana Miller lejede i 1952. Få hundrede meter sydligere døde ”Flammen” i 1944, da Gestapo omringede den villa, hvor han opholdt sig.
De sidste år
I tresserne fik Diana og Ketty en mindre lejlighed i Stockholm. De tog tit til Mallorca og her købte de nogle år senere en stor bungalow i et lille afsides fiskerleje.
I lokalsamfundet på Mallorca kendte man Diana Miller, der af og til gav en enkelt sang ved festlige lejligheder på det lokale hotel. Ketty kendte man ikke andet end som damen med solbrillerne, der indtog mere flydende føde end fast føde og som næsten aldrig kom uden for huset.
Af og til kørte de til et indkøbscenter i en nærliggende større by. Diana kørte uden kørekort i en 20 år gammel hvid Chrysler uden udstødningsrør. Så landsbyen vidste, når damerne skulle i byen.
Ketty udtalte sig sjældent og efter, at hun flyttede til den lille by på Mallorca, blev hun ikke opsøgt. Til sin død holdt hun kontakt til Jane Horneys lillebror i Stockholm.
Ketty Selmer og Jane Horney kendte hinanden. Ofte var de blevet forvekslet, bl.a. fordi de kom i modstandskredse og begge kunne finde på periodevis at farve sig rødhårede.
Et af de fotos fra fyrrene, som Ketty Selmer sendte til Jane Horneys bror Johan Horney i Stockholm.
Jane Horneys liv er filmatiseret og den farverige svensker er beskrevet i mange bøger, men først i filmen om Flammen og Citronen blev Ketty Selmer ”berømt”.
Ketty Marie Sjöberg døde 23. juli 1989. Hendes urne er nedsat i fællesgrav i Stockholm. Hendes veninde Diana Miller døde fire år senere på hospitalet i Palma. Bungalowen var svært at sælge, da damerne havde haft mere end 100 katte i huset i mange år.
Bungalowen lå med direkte havudsigt. Nogle år efter, at de var flyttet ind, blev der opført et nyt villakvarter, der tog hele udsigten. På verandaen ville Diana Miller indrette en pianobar, men myndighederne ville ikke give tilladelse.
Stine Stengade i rollen som ”Ketty Selmer” i filmen ”Flammen og Citronen”.
