At der i Jægersborg kirke nord for København står et meget fint orgel, som fylder 75 år, vil næppe være særligt mange bekendt – endsige været omfattet af større interesse. Men hvis man holder af musik, historie og gedigent håndværk, er der meget at hente i denne smukke publikation.
”I Jægersborg står der et orgel”
Ligesom man synger ”In München steht ein Hofbräuhaus”, kunne man lige så godt istemme ”I Jægersborg kirke står et orgel” – hvis der ellers var en sang, der begyndte sådan. For i 1944, mens verdenskrigen stadigvæk rasede, og befrielsen langsomt nærmede sig, byggede det hæderkronede Aabenraa-firma Marcussen & Søn et instrument, som i klangskønhed og nytænkning overstråler de fleste andre af de mere end 2.000 orgler, der står rundt om i landets kirker.
I 75-året har Jægersborg kirkes dygtige organist, Mads Damlund, fået den gode idé at skrive en bog, som ikke blot fortæller om instrumentets langstrakte tilblivelse, men som med hjælp fra andre indsigtsfulde mennesker også bidrager til nyere dansk kirkemusikhistorie, orgelbyggeri, teologi og en hel sammentænkning, som kaldes
´”Orgelbevægelsen” og ”Tidehverv”
Orgelet er som bekendt et meget gammelt instrument, som nåede et højdepunkt i barokken med komponister som Buxtehude og Bach. Især i Nordtyskland opstod en række orgler af særlig håndværksmæssig kvalitet og klangskønhed, som passede til tidens musiksmag. Med årene ændredes teknik og smag, indtil man i begyndelsen af 1900-tallet var kommet så langt væk fra de gamle dyder, at en ny generation søgte tilbage til noget ”oprindeligt”. Et instrument uden moderne unoder, uden orkesterimiterende tendenser, en tilbagevenden til orgelet ”an sich”.
Den ”bevægelse”, der opstod fra 1920’erne og frem – skal ses i sammenhæng med den teologiske tænkning efter 1. verdenskrig, som på vore breddegrader kendes som betegnelsen ”Tidehverv”. Væk fra føleri og romatik, hen imod nøgternhed, ærgerlighed, enkelhed. Den tidligere sognepræst Hanne Sander giver en udmærket skildring af disse strømninger.
En bog med musik i
Med bogen følger en cd med en række musikeksempler. Den forhenværende domorganist Svend Prip skriver indsigtsfuldt om orgelbyggeren Poul-Gerhard Andersens virke. Han var ikke blot den egentlige skaber af Jægersborg-orglet, men byggede en lang række af fornemme instrumenter i ind- og udland. Ikke mindst de mange smukke billeder af orgelfacader må fremhæves. Sjældent er der på så få årtier blevet skabt så meget skønt for øjet. Hans arbejder emmer af allerhøjeste kvalitet.
En ”bevægelse” har det med at blive dogmatisk og stivne i sine egne reformbestræbelser. Man kan se ”orgelbevægelsen” som et nødvendigt, men også et noget fortidigt, tilbageskuende fænomen. I dag blæser der andre vinde i orgelverdenen. Den er slet og ret blevet langt mere mangfoldig – ligesom teologien. Den musikalske smag veksler. Men når man lytter til Jægersborg-orgelet, lader man sig overbevise om bevægelsens eksistensberettigelse. Tak for dette smukke værk, som bør få mange læsere på trods af emnets nicheagtige karakter. Man får også nogle personportrætter, som giver et både sjovt og lidt opsigtsvækkende indblik i orgelbyggeres og organisters nørdede verden.
Mads Damlund, Om levende blev hvert træ i skov – et portræt af Jægersborg Kirkes orgel.
Slotsforlaget 2019, 207 sider, rigt ill., 200 kroner – kan bestilles gennem kirkekontoret.
