Det hedder sig, at de i deres hjemlande er efterlyste for så grove forbrydelser, at de risikerer dødsstraf eller brutale fængselsophold, hvis de vender tilbage.
Det hedder sig ligeledes, at det vil være i strid med deres menneskerettigheder.
Den slags med menneskerettigheder går danske myndigheder meget op i når det gælder de hårdkogte kriminelle udlændinge, der opholder sig på såkaldt tålt ophold på Kærshovedgård.
Voldtægter og vold
Ifølge en opgørelse foretaget den 16. maj i år drejer det sig om i alt 41 kriminelle udlændinge på tålt ophold, som uanfægtet har fortsat deres kriminelle løbebane i Danmark, hvor de som nævnt er sikret mod udvisning.
Således står disse udlændinge blandt andet bag ikke færre end 13 voldtægter og ligeledes 13 tilfælde af sædelighedsforbrydelser for slet ikke at tale om 36 tilfælde af vold og 50 tilfælde af ”anden personfarlig” kriminalitet.
Over 6.000 tilfælde af øvrig kriminalitet
Dertil kommer 6.704 tilfælde af ”øvrig kriminalitet”, altså straffelovsovertrædelser der omfatter alt fra manglende meldepligt på Kærshovedgård én gang i døgnet til narkohandel, ulovlig våbenbesiddelse og tyverier med mere.
Efter endt afsoning for deres forbrydelser bliver de atter lukket ud i samfundet, og kan fortsætte hvor de slap uden risiko for andet end et nyt ophold i et dansk fængsel.
Peter Skaarup: Spær dem inde, indtil de frivilligt forlader landet
Tallene fremgår af et svar fra udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) til Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup.
Skaarup mener, at de kriminelle på tålt ophold skal spærres inde, indtil de frivilligt forlader landet, men den holdning støder på skarp modstand i regeringen.
Således ville Peter Skaarup i et skriftligt spørgsmål til udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye vide:
”Om regeringen vil fremsætte et lovforslag om, at kriminelle udlændinge på tålt ophold, der misbruger det tålte ophold på fri fod i Danmark til at begå kriminalitet, skal frihedsberøves i forvaring, indtil de kan udvises”.”
Men det vil regeringen ikke
Den slags har regeringen imidlertid ingen planer om.
Eller sagt på en anden måde, så besvarer Tesfaye slet ikke spørgsmålet, men henviser blot til gældende lovgivning på området.
Af svaret fremgår det således, at frihedsberøvelse kun kan komme på tale, hvis:
”Der er reel udsigt til udsendelse. Det betyder, at der som udgangspunkt ikke vil kunne ske administrativ frihedsberøvelse af udlændinge på tålt ophold, da disse udlændinge som følge af forbuddet mod refoulement som udgangspunkt ikke kan udsendes.”
Det franske ord refoulement er et begreb i folkeretten, det vil sige Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, der angiveligt forbyder udsendelse af folk til lande, hvor de vil blive udsat for forfølgelse, tortur og andre grusomheder.
At danske kvinder så til gengæld må finde sig i voldtægter, har tilsyneladende ikke noget med menneskerettigheder at gøre.
Peter Skaarup: S har udlændingepolitisk rygrad som en regnorm
Hos Dansk Folkeparti er Peter Skaarup langt fra tilfreds med svaret fra Mattias Tesfaye.
”Svaret er jo rent goddag mand økseskaft, og demonstrerer med al ønskelig tydelighed, at Socialdemokratiet hvad udlændingepolitik angår har rygrad som en regnorm,” siger Peter Skaarup til Den Korte Avis og fortsætter:
”Man har ikke engang mod og mandshjerte nok til åbent at erkende, at det – set med socialdemokratiske øjne – er vigtigere at overholde konventioner, end det er at beskytte danskerne mod hårdkogte udenlandske kriminelle.”
”Og i øvrigt,” understreger Skaarup, ”så er det dybt forkasteligt og direkte amoralsk, at Danmark skal fungere som tilflugtssted for kriminelle, der er efterlyste for alvorlige forbrydelser i deres hjemlande.”
En knibtangsmanøvre
Dansk Folkeparti har tidligere forsøgt at løse problemet med en knibtangsmanøvre, der gik ud på, at Danmark skulle opsige Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og derpå igen tilslutte sig med forbehold for de regler, der forhindrer Danmark i at føre en selvstændig udlændingepolitik.
Men det forslag fik ikke et ben til jorden, da det var til afstemning i Folketinget.
https://www.ft.dk/samling/20201/almdel/uui/spm/385/svar/1771208/2375066/index.htm
https://www.ft.dk/samling/20201/almdel/UUI/spm/675/index.htm
