Der er en påfaldende skævvridning i danske mediers dækning af de IS-kvinder og deres børn, der sidder i fangelejre i Syrien.
Vi hører en masse om de usle forhold, som de er underlagt i lejrene. Og vi hører om diverse sikkerhedsvurderinger, der bruges som argument for, at Danmark skal tage imod både børnene og deres mødre.
Venstredrejede journalister og den politiske venstrefløj gør fælles sag, som det så ofte sker. Dag efter dag har de store medier, herunder TV-stationerne, pumpet historier ud om de elendige forhold i lejrene.
Og de har i ét væk citeret efterretningskilder og især hinanden for, at Danmark vil være bedst tjent med at hente kvinderne og deres børn til Danmark.
Lørdag er det så kommet frem, at de danske efterretningstjenester fredag på et fortroligt møde med Folketingets partier trak tæppet væk under denne udlægning.
Efterretningstjenesterne kunne oplyse, at mindst fem af de danske kvinder i de syriske fangelejre udgør en mulig terrortrussel mod Danmark. To ud af syv blandt disse kvinder har modtaget våbentræning.
Til trods for, at dette lørdag morgen var offentligt kendt, fortsatte de store danske TV-stationer med at give indtryk af, at det ville være sikrest for Danmark at bringe IS-kvinderne til Danmark.
Men mediedækningen har ikke kun givet et stærkt misvisende billede af sikkerhedstruslen. Man har også massivt nedtonet omtalen af det, som burde overskygge alt andet: de frygtelige forbrydelser, som disse IS-kvinder har været medvidende om og i mange tilfælde medvirket til.
Ville være del af islamisk herrefolk
De store TV-stationer har kun haft en meget sparsom dækning af spørgsmålet: Hvad laver kvinder, der var bosat i Danmark, dernede? Hvordan er det kommet dertil, at de udsætter deres børn for en så pervers og grusom voldskultur, som der er tale om her?
De pågældende fremstiller sig selv som danske kvinder, og den bliver slugt råt i danske medier. Men hvad f….. har denne ekstreme voldskultur med Danmark at gøre?
Det enkle svar lyder snarest: De drog til Syrien, fordi de gerne ville være del af et islamisk herrefolk. De var tiltrukket af den status, som de kunne opnå ved tilslutte sig IS og deltage i dets brutale magt og grusomhed.
På samme måde som brutal magt og grusomhed tiltrak folk til nazismen i fortidens Europa.
Islamisk Stat har i den grad udøvet blodig magt. Man har myrdet løs. Man har praktiseret et straffesystem, hvor man blandt andet hugger hænderne af folk. Homoseksuelle blev smidt ud fra høje bygninger eller stenet til døde.
Krigsfanger blev halshugget på stribe eller brændt levende i deres bure.
Man har taget slaver i hobetal. Ikke mindst yazidierne, der blev betragtet som vantro, blev brugt som slaver – ofte som sexslaver. Og de er blevet solgt som slaver på de lokale slavemarkeder
Dette har været almindelig kendt og det er helt utænkeligt, at IS-kvinderne fra Danmark ikke har vidst det. Tilsyneladende har de levet fint med det.
I tyske retssager mod hjemvendte IS-kvinder er det fremgået, hvordan yazidier blev holdt som slaver, voldtaget og solgt flere gange.
Deres ’tragedie’ består i, at Islamisk Stat tabte
Mange nazister påstod bagefter, at de ikke havde vidst noget om nazismens rædsler. Det samme gør nu nogle af deltagerne i Islamisk Stats rædselsregime.
Men selvfølgelig vidste de det. Og formentlig nød mange af dem at være herrefolk med den magt og de privilegier, der fulgte med. Så spar os for de hulkehistorier, som Journalistisk Venstreparti bringer til torvs.
Disse kvinders ’tragedie’ er først og fremmest, at Islamisk Stat tabte. Dermed røg den tilværelse som herrefolk, som mange af dem deltog i uden større samvittighedsnag. Bondeangeren kom først, da det begyndte at gå galt for de blodoversprøjtede bødler.
Vi skylder ikke deltagerne i Islamisk Stats rædselsregime andet end foragt – og i nogle tilfælde straf.
De skal ikke tilbage til Danmark
Der findes ingen god humanitær grund til, at de pågældende IS-kvinder skal kunne vende tilbage til Danmark, når og hvis de har lyst.
De har ingen som helst moralsk ret til at komme til Danmark med deres børn. Nogle af dem var direkte medansvarlige for vold, undertrykkelse og terror. Andre var medvidere, der nød frugterne af terrorregimet.
De falske argumenter om sikkerhed
Så vidt den moralske side af sagen. Men der er naturligvis også en anden side – nemlig spørgsmålet om sikkerhed.
Journalistisk Venstreparti og de røde støttepartier har flittigt citeret efterretningskilder i ind- og udland for, at der er en større sikkerhedsrisiko ved at lade IS-kvinderne blive i Syrien, end der er ved at tage dem hjem.
Ræsonnementet er, at hvis disse deltagere i IS-terrorregimet kommer til Danmark, så er det lettere at holde øje med dem.
Det kan lyde logisk. Men det holder ikke en meter.
I de seneste årtier har vi i Europa oplevet, hvordan masser af terror er begået at muslimer, der var bosat i de europæiske lande. Der er ingen beskyttelse ved at lukke dem ind i vores land. Snarest tværtimod: Det er lettere for dem at operere, når de først er lukket ind i Danmark.
Nu er det så altså også kommet frem, at de pågældende IS-kvinder udgør en terrortrussel i Danmark.
De politisk korrekte mediers heftige kampagne for at få IS-kvinderne tilbage til Danmark har fået tæppet trukket væk under sig. Påstanden om, at IS-mødrene udgør en mindre sikkerhedstrussel, hvis de kommer til Danmark, end hvis de bliver i Syrien, holder ikke.
Vil Martin Lidegaard finde en bolig til IS-mødrene i sit nabolag?
Samtidig er det påfaldende, hvor lidt de politisk korrekte kredse i politik og medier siger om et helt andet problem:
Hvis IS-mødrene og deres børn skal anbringes i det danske samfund, hvor skal de så placeres? Hvilke boligområder, hvilke sociale miljøer og hvilke skoler skal håndtere de problemer, der må formodes at følge med modtagelsen af fanatiske islamistmødre med deres ekstremt voldsprægede børn?
Er det borgerne i Klampenborg, Birkerød eller de venstrefløjsdominerede dele af København, der skal stå model til dette?
Det virker ikke sandsynligt. Det bliver snarere danskere med beskeden økonomisk og social baggrund.
Men de politikere og journalister, der ivrer for, at IS-mødrene skal til Danmark med deres børn, kunne jo gå foran med et godt eksempel:
Lad os høre den radikale Martin Lidegaard og Enhedslistens Rosa Lund komme med forslag til, hvordan disse fanatiske IS-mødre med børn kunne anbringes i deres eget nærmiljø.
Vi venter i spænding.
