Sidste fredag arrangerede den rabiate Fredens Moské muslimsk bønnekald i Gellerup i Aarhus. Det er Fredens Moské, der ikke vil tage afstand fra Islamisk Stat.
Pia Kjærsgaard fra Dansk Folkeparti vil have muslimsk bønnekald forbudt.
Og derfor ville hun vide, om den socialdemokratiske regeringen også mener, at bønnekald bør forbydes.
Men det kan Pia Kjærsgaard godt glemme alt om.
Regeringen vil ikke gennemføre et forbud mod muslimske bønnekald i Danmark.
Pia Kjærsgaard stillede spørgsmålet i Folketingets spørgetid til udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S).
Og han svarede, at det har regeringen ingen planer om med en temmelig vanvittig begrundelse.
:
”Vi mener ikke i regeringen, at vi er der nu, hvor vi kan sige, at vi skal overveje, om man kan og bør indføre et forbud. Indtil videre har vi heldigvis kun set et enkelt eller to eksempler i en ekstraordinær krisetid,” lød det blandt andet i svaret fra Tesfaye.
Han var ligeledes af den opfattelse, at det ikke er noget Folketinget skal blande sig i, da tilladelse til bønnekald og noget, hver enkelt kommune må afgøre, om man vil tillade.
Og vupti, så har vi bønnekald over hele landet
Den købte Pia Kjærsgaard ikke, og forudså de fremtidige konsekvenser af regeringens holdning:
”Nu har vi så haft bønnekald fra Fredens Moské fra en fodboldbane og med store højtalere. Det er lovligt, så længe det ikke overstiger en vis decibel og man ellers har tilladelse til at benytte fodboldbanen,” svarede Pia Kjærsgaard og fortsatte:
”Og er man en smule kreativ, kan enhver i landet måske benytte sig af samme fremgangsmåde, og vupti, har vi bønnekald over hele landet, ikke bare til fredagsbønnen, men de fem daglige bønner. Er det i den retning, ministeren ønsker at gå?”
Det ønskede Mattias Tesfaye dog trods alt ikke og medgav, at i så fald må Folketinget gribe ind, men når problemet efter hans opfattelse ikke er større, end det er nu, ser han ingen grund til indgreb.
”Vi står i en brydningstid nu, hvor vi skal finde ud af, hvordan det her samfund kan fungere med tusindvis af muslimske medborgere, og det er klart, at hvis folk bliver ved med at opføre sig anmassende, hvis vi ser mange eksempler på det her, så ser jeg ikke anden mulighed, end at Folketinget må træde et skridt frem og begynde at lovgive om flere ting,” lød det fra Tesfaye.
Messerschmidt: Vigtigt at vise, hvad der er Danmark
Udlændinge- integrationsministerens ord om, at vi lever i en brydningstid, fik Morten Messerschmidt ind i debatten.
Messerschmidt var af den opfattelse, at det netop i en brydningstid gælder om at vise flaget.
”Ministeren siger, vi befinder os i en brydningstid. Det vil sige, at der er to eller flere forhold, der støder sammen. Jamen så er det vel netop nu, at det er vigtigt, at vi viser, hvad der er Danmark, og hvad der ikke er Danmark,” påpegede Morten Messerschmidt og understregede:
”Hvis vi i en brydningstid bøjer os, føjer det fremmede, ja, så betyder det jo også, at Danmark bliver noget helt andet end det, som vi i Dansk Folkeparti mener det skal være, og som ministeren i hvert fald gerne vil give indtryk af også er det, som han mener. Så i en brydningstid er det vel netop, at man skal sige fra.”
Mattias Tesfaye medgav, at det ikke skal være ”lidt islam og lidt Danmark”, som han udtrykte det, men at brydningstiden betyder, at man skal få det store flertal af muslimer at acceptere rammerne og de principper og den kultur, det danske samfund bygger på.
”Det er brydningstiden, og jeg er fortrøstningsfuld. Vi skal nok få det til at fungere. Danmark kommer styrket ud af det her, men i første omgang mener jeg ikke, at metoden er at lovgive,” understregede Tesfaye.
Og den udlægning var Morten Messerschmidt lodret uenig i:
”Nej, minister. Det her er ikke en brydningstid mellem, om vi skal lovgive eller ikke lovgive. Det her er en brydningstid mellem Danmark som tusindårigt kristent kongerige og så en påtrængende, anmassende islamisk religion, som på stadig flere områder tiltvinger sig ret i det offentlige rum, og der er det afgørende for brydningstiden, om ministeren er er klog nok til at sige: Det finder vi os simpelt hen ikke i.”
Mattias Tesfaye: Vi skal snakke os tilrette med muslimerne
Men det ville ministeren ikke sige.
Tesfaye fastholdt tværtimod, at man må snakke sig til rette med muslimerne.
”Det skal nok lykkes, men det kræver, at vi er præcise, og jeg vil gerne sige fra, men jeg er ikke der, hvor jeg vil lovgive, hver eneste gang der sker et enkelt eksempel på, at der er nogen, der bryder med dansk kultur,” lød det fra Mattias Tesfaye.
Det var A.P. Møller, der i sin tid havde et slogan, der lød: ”Med rettidig omhu”.
Et motto, som regeringen passende kunne skrive sig bag øret, inden situationen igen kommer ud af kontrol, som den har været det siden midten af 1980’erne, hvor man heller ikke udviste rettidig omhu.
Således udgjorde antallet af ikke-vestlige indvandrere i 1985 blot 1,3 procent af den samlede befolkning på 5,1 millioner indbyggere.
Og efter, at man lige siden har ladet stå til, er resultatet blevet, at ikke-vestlige indvandrere nu hele 8,9 procent af den samlede befolkning på 5,8 millioner indbyggere.
Det ville have været rart med lidt rettidig omhu dengang tilbage i 1980’erne, men dengang som nu blokeres enhver form for rettidig omhu af politisk korrekthed og berøringsangst.
Til stor skade for den danske sammenhængskraft og Danmarks fremtid som en helstøbt nation.
Og nu kan man frygte, at den islamisering, der blev sat i gang, får lov at fortsætte.
