Den seneste måling i Tyskland viser, at det såkaldte smittetryk i forbindelse med corona er steget.
Tallet for smittetrykket viser, hvor mange mennesker en smittet person sender smitten videre til. Det er en målestok for, om det går den rigtige eller den gale vej med smitten.
Lørdag aften meddelte Robert-Koch-Instituttet, der har samme rolle som Statens Serum Institut i Danmark, at smittetrykket nu lå så højt som 1,10. Når tallet er over 1, er det udtryk for, at smitten vokser. Altså et signal om forværring af smittesituationen.
Tyskland er ellers et af de europæiske lande, der har haft bedst styr på corona-virus.
I Danmark taler Statens Serum Institut (SSI) til gengæld om en ”vigende tendens” for smittetrykket – denne information er gengivet af Ritzau i dag.
SSI giver dog ikke noget konkret tal for, hvad smittetrykket ligger på netop nu. Og man giver heller ikke nogen forklaring på, at man kommer med denne nyhed om smittetrykket uden at sætte et tal på.
Vurderingen af den danske udvikling må afvente mere præcise informationer.
De farlige jubel-historier
Det er glædeligt, hvis der er tal, som tyder på en vigende smittetryk. Men de tyske tal understreger, hvor usikker situationen er. I Tyskland troede man også, at udviklingen bevægede sig i den rigtige retning, men nu viser de tørre tal altså noget andet.
I Danmark er optimismen blevet pustet op af medierne (specielt TV). Jubel-historierne om åbning har fået lov til fuldstændig at overdøve de betydelige farer, der fortsat er, når man begynder at genåbne.
Enhver reel mulighed for at åbne det danske samfund må hilses med glæde. Men det kan få fatale følger for det danske samfund, hvis man begynder at åbne i øst og vest uden at have tilstrækkelig fast grund under fødderne.
”Meget høj risiko”
Der er en reel risiko for, at dele af den fase 2 i genåbningen, der nu er vedtaget, er for hasarderet. På nogle punkter et det mere et udtryk for politiske studehandler og pres fra interessegrupper, end det er udtryk for nøgtern og ansvarlig vurdering af det danske samfunds behov.
Et konkret eksempel:
Forud for de seneste politiske forhandlinger om den såkaldte fase 2 i genåbningen lavede Statens Serum Institut en vurdering af risikoen for smittespredning ved at åbne på forskellige områder.
Ifølge denne vurdering var nogle former for åbning forbundet med ”meget høj risiko”. Det gjaldt for eksempel åbning af efterskoler. Alligevel kom efterskolerne med i fase 2 af genåbningen. Formentlig på grund af pres fra De Radikale, venstrefløjen og de venstreorienterede medier.
Nu vælter en genåbning af efterskolerne jo ikke hele den danske indsats mod corona. Men den er et eksempel på, at den konsekvente kurs mod corona så småt begynder at skride. Med fare for, at smittetrykket kommer til at stige i Danmark, ligesom det netop nu sker i Tyskland.
Pludselig ændrer man succeskriteriet
Der er også andre og mere foruroligende tegn på et sådant skred.
For ikke så lang tid siden kom der meldinger fra både regeringen og SSI, hvor man talte om, at vi kan få smitten under kontrol, hvis befolkningen bliver ved med at holde afstand.
Men i den politiske ”Aftale om plan for genåbning af Danmark” lyder der andre toner.
Her tales der ikke længere om, at vi reelt kan få bugt med smitten ved at fortsætte den hidtidige indsats. Derimod tales der om at gå videre til fase 3 i genåbningen, ”såfremt stigningen i smittede og indlagte ud fra en helhedsbetragtning ikke er større end ventet”. (Vi fremhæver).
Nu er succeskriteriet altså bare, at det hele ikke går værre end de forventninger, som man selv opstiller. Ikke noget om at få bugt med smitten.
Alvorligt skred i argumentationen
Et andet træk ved aftalen om genåbning peger i samme retning:
Da corona-smitten for alvor ramte Danmark, talte myndighederne slet ikke om, at vi kunne få smitten under kontrol. Man opstillede det mere beskedne mål, at presset på sundhedssystemet ikke måtte blive for stort.
Med andre ord: Det kunne godt være, at smitten ville stige, men den måtte ikke stige så meget, at sundhedssystemet ikke kunne følge med.
Men så skete der det, at danskerne var så gode til at holde afstand osv., at man begyndte at se muligheden for, at vi ikke bare kunne holde sundhedssystemet kørende, men at vi ligefrem kunne få bugt med smitten.
Derefter begyndte de politiske forhandlinger om genåbningen, hvor der skulle gives lunser til de forskellige partier og interessegrupper. Og så blev man tilsyneladende bange for, at det ville koste en stigning i smitten.
Hvordan har man så ’løst’ dette problem? Det har man gjort ved at skrue ned for succeskriterierne! Nu taler man ikke længere om at få smitten under kontrol. Nu taler man igen bare om, at smitten ikke må blive så omfattende, at sundhedssystemet ikke kan følge med.
Det er et meget alvorligt skred i argumentationen. Hvor mange politikere er klar over det? Hvor mange danskere er blevet godt oplyst om det? Planen for genåbning skaber en uholdbar usikkerhed.
Usikkerheden er foruroligende
Denne usikkerhed bliver ikke ligefrem mindre, når SSI, der laver mange udmærkede ting, nu kommer med tågede meldinger om ”en vigende tendens” for smittetrykket. Vi skal jo se et tal, som vi kan forholde os til.
Der er en vej til, at man kan få bedre styr på smitten igen. Den kræver en voldsom satsning på tests og smittesporing. Men specielt omkring sporing af smittekæder er der stadig store mangler herhjemme.
I Tyskland skaber den aktuelle stigning i smittetrykket fornyet uro. I Danmark kommer der måske tal, der viser et lille fald i smittetrykket. Men det er fra et niveau ved sidste måling (0,9), der var højt.
Ja tak til en genåbning af det danske samfund. Men den skal være forsvarlig. Usikkerheden er foruroligende. Den bliver ikke mindre af, at smittetrykker nu synes at stige i Tyskland, der har været foregangsland i kampen mod corona.
