Forleden blev en bulgarsk asylansøger taget på fersk gerning som butikstyv i et supermarked og vil senere høre fra politiet i det asylcenter, hvor han bor.
Som bekendt er Bulgarien et EU-land, og Danmark giver af gode grunde ikke asyl til statsborgere fra hverken EU-lande eller øvrige vestlige lande i det hele taget.
Bulgareren er imidlertid ikke den eneste statsborger, der kommer som asylansøger fra et vestligt demokratisk land.
Selv fra USA og Canada kommer de.
Over tyve vestlige asylansøgere i første halvår
Her i årets første halvår har i alt 26 statsborgere fra et vestligt land søgt asyl i Danmark, fremgår det af Danmarks Statistiks kvartalsoversigter.
Det er især asylansøgere fra de tidligere østeuropæiske lande, der dukker op i Danmark og søger asyl.
Helt aktuelt drejer det sig i øjeblikket om blandt andre syv rumænere, for nu at nævne den største gruppe.
Men også vest fra dukker der asylansøgere op i Danmark.
Således har en brite, en amerikaner samt to canadier søgt asyl i Danmark her i løbet af årets første seks måneder.
Langt over hundrede, blandt dem fire svenskere, har søgt asyl de sidste fem år
Efter at Den Korte Avis har gravet i tallene viser det sig nu, at trafikken med asylansøgere i form af statsborgere fra EU og andre vestlige lande ikke er noget nyt fænomen.
Vi har kigget på fem års perioden 2014 – 2018, og her viser det sig, at ikke færre end 166 statsborgere fra EU og andre vestlige demokratier har søgt asyl i Danmark.
Det gælder blandt andet tyve rumænere og femten polakker for slet ikke at tale om fire svenskere og fem tyskere.
Men også pænt mange har krydset Atlanten for at søge asyl i Danmark.
Det gælder blandt andet ikke færre end elleve amerikanske statsborgere, som i løbet af de nævnte fem år har søgt asyl i Danmark.
Men ingen af dem har en kinamands chance for at få asyl
Det er underligt, hvad der driver alle disse mennesker fra vestlige demokratier til at søge asyl, medmindre de er totalt uvidende om forudsætningerne for at få asyl.
Fakta er, at ingen af dem har en kinamands chance, hvilket da også fremgår af Den Korte Avis’ gennemgang, der viser, at samtlige 166 har fået afslag på asyl i perioden 2014 – 2018.
Problemet er, at Danmark er internationalt forpligtet til at undersøge hver eneste asylansøgning uanset hvor, asylansøgeren kommer fra, samt give asylansøgeren kost og logi, medens ansøgningen behandles.
Til gengæld behandles sagerne med ekspresfart
Det er Udlændingestyrelsen, der er første instans i en asylbehandling, og vurderer man her, at asylansøgeren ikke har noget, der blot ligner en chance for at få asyl i Danmark, hvilket statsborgere fra vestlige lande ikke har, behandles sagen efter den såkaldte ”åbenbart grundløs” procedure.
Det betyder, at asylansøgeren i stedet for normal asylbehandling sendes til en personlig samtale i Dansk Flygtningehjælp.
Hvis man her er enig i, at ansøgningen er åbenbart grundløs, giver Udlændingestyrelsen afslag uden klageadgang til Flygtningenævnet, og asylansøgeren får besked på at forlade landet.
Hvis Dansk Flygtningehjælp derimod ikke er enig, går ansøgningen tilbage i den normale procedure for behandling af en asylansøgning, hvor et eventuelt afslag vil blive anket til Flygtningenævnet, oplyser Dansk Flygtningehjælp.
Små to tusinde har indtil nu søgt asyl i Danmark
Inklusive de 26 asylansøgere fra EU og andre vestlige demokratier har i alt små to tusinde personer ved udgangen af september måned søgt asyl i Danmark.
Der er i samme periode givet asyl til lidt over tusinde personer, hvor omkring halvdelen kommer fra Eritrea og Syrien.
Sidste år søgte i alt 3.559 personer inklusive 38 vestlige statsborgere asyl i Danmark, og i alt 1.652 fik opholdstilladelse.
Dertil skal lægges, at 1.136 kvinder og børn i 2018 fik familiesammenføring på asylområdet.
Og således kan en opholdstilladelse til blot én asylansøger hurtigt blive til en hel familie.
Læs også:
https://www.statistikbanken.dk/10026 (Tabelkode: VAN5RKA)
https://www.statistikbanken.dk/10026 (Tabelkode: VAN66KA)
