Nye tal fra Eurostat viser, at Italien nu har den næsthøjeste ungdomsarbejdsløshed i EU efter Grækenland. I januar steg arbejdsløsheden til 33 pct. fra 32,6 pct. for 1 år siden. Dermed er den italienske ungdomsarbejdsløshed nu for første gang i 10 år højere end i Spanien, hvor ungdomsarbejdsløsheden det sidste år er faldet fra 36,1 pct. til 32,6 pct.
I januar 2019 var der i hele EU 3.375 millioner unge arbejdsløse under 25 år svarende til 14,9 pct. – et lille fald fra 15,8 pct. for 1 år siden.
Den laveste ungdomsarbejdsløshed var i Tyskland (6,0 pct.), mens den højeste med 39,1 pct. var i Grækenland. I Frankrig er godt 20 pct. af de unge arbejdsløse.
Bekymrende situation i EU
Frem mod Europa-Parlamentsvalgene i maj er situationen i EU generelt bekymrende. Befolkningen er aldrende, migrationsudfordringen er enorm, teknologisk og økonomisk udvikling sker andre steder i verden.
Ikke mindst Storbritanniens udtræden af det europæiske fællesskab og fraværet af fælles løsninger på migrant- og flygtningekrisen har bidraget til EU’s krise. Samtidig har det perspektivløse kaos, som Brexit har ført med sig, også ført til en voksende EU-opbakning i flere lande, herunder Danmark. Det paradoksale er, at Ifølge en måling fra Parlamentets Eurobarometer fra maj 2018 oplever rekordmange danskere – 84 pct. –at EU-medlemskabet er en fordel for Danmark. Ikke siden danskerne i 1992 sagde nej til Maastricht-traktaten i 1992 har opbakningen til EU været så stor.
I en række medlemslande er radikale nationalistbevægelser i fremgang. Grækenland er økonomisk i ruiner uden udsigt til at vende udviklingen. I Grækenland, Italien og Spanien er mere end 30 pct. af de unge under 25 år arbejdsløse, men også Frankrig og Portugal har problemer med ungdomsarbejdsløsheden.
I Spanien kæmper man med separatistbevægelser, og i Tyskland er der tegn på økonomisk afmatning. I Frankrig er glansen gået af præsident Emmanuel Macron, og landet forekommer i veritabel opløsning efter De Gule Vestes vedvarende demonstrationer.
Rumænien, Ungarn og Polen trues med artikel 7 procedurer, der kan berøve dem stemmeretten, fordi landene ikke lever op til opfattelsen i Bruxelles af principperne for retsstater. Italien fik sit budget for 2019 forkastet af Bruxelles, og den italienske regering kan altså ikke følge deres egen økonomiske politik. Samtidig er fertiliteten i EU-landene reduceret og befolkningernes gennemsnitsalder stigende.
Frankrig og Emmanuel Macron
Frankrigs præsident Emmanuel Macron er på hjemmefronten stærkt presset af De Gule Veste, men han er tydeligvis optaget af problemerne i EU. Et bedre fungerende EU kunne også indebære løsninger på en række af Frankrigs egne problemer.
Selvom der er fuld damp på den franske patos i præsident Emmanuel Macrons appel til Europas borgere, der i Danmark den 5. marts 2019 blev bragt som kronik i Berlingske Tidende under overskriften ”Tiden er inde til en europæisk renæssance” er jeg ikke dus med Frankrigs præsident – værre er det, at Emmanuel Macrons kronik med sine godt 1.600 ord ret præcist forklarer den voksende skepsis over for om EU er i stand til at levere de rigtige løsninger på de problemer landene står over for. Macron ser EU som et ”projekt” og appellen til EU’s borgere er en række luftige visioner – man fristes til at sige ”pipedreams”. Macron skitserer en række nye EU-institutioner, der er i strid med alle nærhedsprincipper, eroderer medlemslandenes suverænitet og flytter magten væk fra de europæiske borgere.
Emmanuel Macron er tæt på at kalde EU-skeptikere ”deplorables”, men man må forstå, at redningen af EU ikke vil komme fra ”nationalister”, men fra ”progressive” som Emmanuel Macron.
Det bemærkes, at ifølge den seneste meningsmåling (fra 28 feb. –1 mar. 2019) er 69 pct. af de franske vælgere utilfredse (disapprove) med Emmanuel Macrons indsats som præsident.
Problemerne er legio, løsningerne kan ikke øjnes og afgrunden venter. Derfor er det spændende, om de kommende valg til Europa-Parlamentet vil give et fingerpeg om en ændret kurs, eller om det vi ser i øjeblikket, faktisk er begyndelsen på enden?
