Det er evident, at Donald Trump på et tidligt tidspunkt har taget den strategiske beslutning at koncentrere indsatsen op til Midtvejsvalget på Senatet – vel vidende, at det kunne koste det Republikanske flertal i Repræsentanternes Hus!
Fokus på Senatet
Strategien har krævet, at valget skulle gøres til en folkeafstemning om Donald Trump vs. Demokrater, der ikke vil Amerika det godt – ville åbne grænserne for kriminelle, illegale indvandrere og lave USA om til et nyt Venezuela. Strategien ville kræve Trumps personlige engagement og et konstant fokus på indvandring.
Strategien er fulgt til punkt og prikke. Donald Trump har med umådelig energi kastet sig ind i senatsvalgene. I nogen grad negligeret opgørenden omkring Repræsentanternes Hus, og hamret løs på Demokraterne og ulovlig immigration. De økonomiske resultater har stort set fået lov at tale for dem selv.
Resultaterne er ikke udeblevet, og Republikanerne har udbygget kontrollen med Senatet.
Der er ingen grund til at tro, at Donald Trump virkelig har troet på, at Repræsentanternes Hus også kunne forsvares med den strategi. Det har formentlig stået lysende klart, at strategien med fokus på Trumps person og på immigration, ville anspore den demokratiske valgdeltagelse i valgene til Repræsentanternes Hus – ikke mindst i svingstaterne. Unge, kvinder, LGTB, minoritetsgrupper og andre ville blive provokeret til i stort tal at møde op og støtte de Demokratiske kandidater.
Begrænsede tab i Repræsentanternes Hus
Denne strategi kunne indebære, at Republikanerne ville miste flertallet i Huset. Trump ville selvfølgelig helst undgå at tabe Repræsentanternes Hus, men hvis det skulle ske, var der ikke rigtig noget at frygte, så længe republikanerne bevarer flertallet i Senatet. Republikanernes tab i Repræsentanterne Hus viste sig også mere begrænsede end spået i meningsmålingerne.
Desuden var nederlaget forventet – historisk har oppositionspartiet altid præsteret godt ved det første Midtvejsvalg efter indsættelsen af en ny præsident. Der er ingen tvivl om, at mange Demokrater havde håbet på noget mere spektakulært – en veritabel ”Blå Bølge”, der fundamentalt kunne have rystet status Quo.
Desuden behøver Trump mere end de fleste politikere et fjendebillede. Tænk, hvis han ikke havde haft Hillary i 2016? Præsident Donald Trump i det Hvide Hus har med Midtvejsvalget fået en brandny syndebuk, som han fra nu af kan gøre ansvarlig for alle og alt, der fra nu af går galt i Washington.
Når Republikanerne må acceptere et demokratisk flertal i Repræsentanternes Hus, er Demokraternes speaker, Nancy Pelosi, den perfekte modstander for en Trump, der ikke viger tilbage for at ”go low”, hvis det er påkrævet. Helt så god som Hillary Clinton er Nancy dog ikke.
Slagsmål frem mod 2020
Et Demokratisk flertal i Repræsentanternes Hus vil udløse en Pavlovsk refleks: Demokraterne vil instinktivt straks starte Rigsretsmaskineriet, stille krav om fremlæggelse af selvangivelser og man vil prøve at skamride Muellers Ruslands-undersøgelse til det yderste.
Men så længe Trump er på sikker grund, og beskyttet af et Republikansk flertal i Senatet, kan han taget det roligt. Donald Trump vil måske ligefrem nyde slagsmålet mens han kalkulerer med, at de demokratiske angreb vil give bagslag – ligesom Republikanernes frådende angreb på Bill Clinton gjorde, og ligesom vi har set for nylig i forbindelse med Demokraternes usmagelige kampagne mod godkendelsen af Brett Kavanaugh til Højesteret.
Når vi når frem til 2020, vil et sådan forløb øge hans chancer for genvalg – alle republikanere vil samle sig om hans genvalg overbeviste om at han – og han alene – vil kunne dæmme op for en venstreorienteret regering ledet af en præsident Elisabeth Warren.
Hvad med Make America Great Again
Desværre er der udsigt til, at den store taber i dette scenario vil være den ægte konservative dagsorden: Make America Great Again. Det må ikke glemme, at medspillet fra Repræsentanternes Hus har været afgørende for Trumps vigtigste økonomiske resultater – skattereformen og dereguleringen.
Visse muligheder, selv i en hårdknude-situation i Kongressen
Der er risiko for, at Republikanerne først kan genvinde Repræsentanternes Hus ved slutningen af Trumps præsidentperiode, men det er jo ikke første gang, at magten i Kongressen er delt. Det kan betyde, at lovgivningsprocessen går i stå – simpelthen går i hårdknude, eller ”gridlock”, som det kaldes. Det betyder som nævnt, at der næppe vil kunne laves yderligere skattelettelser. På den anden side giver det også en vis sikkerhed for, at den lovgivende magt ikke laver ”ulykker”. Traditionelt har gridlock-situationer derfor ikke i USA nødvendigvis været opfattet som et onde. Børser og forretningsverdenen plejer at værdsætte forudsigelighed mere end noget andet.
Det må dog ikke glemmes, at den kalkunjagt, som det nye Demokratiske flertal vil indlede på præsidenten, kan skabe usikkerhed omkring regeringen.
Samtidig kan det ikke udelukkes, at Republikanere og Demokrater vil kunne mødes om de grandiose planer vedrørende infrastruktur, som Trump tidligere har luftet. Bipartisane kompromisser vedrørende temaer som medicinpriser, mindsteløn og lettelser af byrden fra studielån m.v. kan således ikke udelukkes.
Dekreter og udnævnelser
Det Demokratiske flertal i Repræsentanternes Hus betyder ingenlunde, at præsidenten nu er paralyseret. Trump har fortsat mulighed for at tage initiativer gennem præsidentielle dekreter, som kun kan blokeres, hvis begge kamre i Kongressen er enige. En ny præsident kan imidlertid forkaste sådanne dekreter.
Kontrollen over Senatet er helt afgørende. Det er Senatet, der har alene ansvaret for at underskrive eller forkaste internationale traktater, som USA indgår med andre nationer, og det er Senatet, der har ansvaret for at godkende ministre, ambassadører og dommere, som bliver nomineret af præsidenten.
Vil valget påvirke Trumps udenrigspolitik?
Intet tyder på, at Donald Trump vil ændre holdning til handel eller andre internationale spørgsmål.
