39-årig mand ventede på lokaltoget, da 8- 10 mænd af anden etnisk herkomst overfaldt ham

Google Maps

En 39-årig mand fra Hillerød blev søndag aften ved 22 – 22:30 tiden udsat for et ualmindeligt brutalt overfald.

 

Han blev overfaldet af en gruppe mænd på otte – ti personer, som han til Nordsjællands Politi har beskrevet som anden etnisk baggrund end dansk.

 

”Han venter på lokaltoget og bliver kontaktet af to personer fra en gruppe på otte – ti personer. De spørger, om de må låne hans telefon,” siger politikommissær Morten Riisager-Pedersen, Nordsjællands Politi, til lokalavisen.dk

 

”Han siger til de to, at de må låne en telefon af deres kammerater. Herefter bliver han grebet i begge arme,” fortæller Morten Riisager-Pedersen.

 

Slæbt om bag en bygning og groft mishandlet

Manden bliver skubbet over til stisystemet bag det tidligere posthus, hvor han ifølge lokalavisen.dk bliver slået på kroppen og i ansigtet og senere trukket ned på jorden, hvor to af dem blandt andet tramper den 39-årige i ansigtet.

 

Han bliver herefter vendt om på maven og frarøvet 70 kroner, som han havde i baglommen.

 

Den 39-årige har efter en tur på skadestuen fået konstateret et kraftigt hævet blåt øje, hudafskrabninger i ansigtet og på venstre håndled samt ømhed i kroppen.

 

Skulle nogen kende nærmere til gruppen eller have observeret dem ved Hillerød Station søndag aften, vil Nordsjællands Politi meget gerne høre fra dem på telefon 114.

 

http://lokalavisen.dk/psykopatisk-overfald-paa-togstation-39-aarig-trampet-i-ansigtet-for-soelle-70-kroner-/Politi/20161220/artikler/312209981/1265

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…