”Da jeg afviste ham, trak han en kniv og pegede den mod mit ansigt” – læs, hvem der er den typiske gaderøver

Modelfoto Colourbox

Fænomenet gaderøveri har været støt stigende i Danmark.

 

I 2011 var der 1907 overfald. I 2013 var tallet steget til 2038. Det var i gennemsnit seks om dagen. Omkring halvdelen begås i København. Det fremgik af Station2, som blev sendt på TV2 i torsdags.

 

Her fik seerne et vigtigt indblik i, hvor stort problemet med gaderøverier er. Men nu er det også kommet frem, hvem den typiske gaderøver er.

 

Overfald, der ikke bliver meldt til politiet

Antallet af gaderøverier er formodentlig højere end det officielle tal – nogle overfald bliver simpelthen ikke anmeldt.

 

Thomas er en af dem, der ikke har meldt et overfald til politiet. Han fortæller om en ung mand, der krævede penge af ham på gaden:

 

”Da jeg lidt forvirret afviste ham, trak han en kniv og pegede den mod mit ansigt. Helt instinktivt stak jeg ham den 500-kroneseddel jeg havde i hånden og løb. Jeg var egentlig lidt flov og irriteret over at blive røvet på den måde. Jeg lagde på et tidspunkt mærke til, at han vinkede til en anden gruppe drenge lidt længere nede af gaden, og der skulle jeg måske have fattet mistanke.” (Søndagsavisen 21.03.14)

 

Fysiske skader med fatale følger

Gaderøveri har ofte store konsekvenser for offeret. Det kan være psykiske mén som angst og generel utryghed ved at bevæge sig udenfor.

 

I Station 2 programmet på TV2 fortalte en ung mand, hvor rædselsfuldt og skræmmende det er hver dag at risikere at møde dem, der overfaldt én, mens man venter på stationen for at komme i skole.

 

Men ofte medfører røveriet også fysiske skader på ofret. En af de hidtil værste sager er hundelufter-sagen fra Odense. En mand gik en fredelig tur med naboens hund i et grønt område tæt på Vollsmose. Her blev han overfaldet af to indvandrerdrenge på henholdsvis 15 og 16 år, mens en tredje så til.

 

Læs også
Syrer dræber mand med sværd på åben gade – Tyskland i chok over drabsbølge med indvandrere som gerningsmænd

Drengene fik en mobiltelefon, en drikkedunk og lidt kontanter.

 

Offeret, Ib Johannes Hansen, blev delvis lam og mistede sproget på grund af indre blødninger i hovedet efter spark og slag. Ib Hansen er i gang med genoptræning på forskellige centre for senhjerneskadede patienter.

 

Politiet beskriver den typiske gaderøver

Ifølge Jan Bjørn, politiinspektør og leder af Station City i København, er den typiske gaderøver mellem 13-19 år, og han har oftest anden etnisk baggrund end dansk. (TV2 20.11.14)

 

Samtidigt er det typiske offer en jævnaldrende dansk dreng, som oftest bliver frarøvet smartphone eller kontanter. Offeret er ofte alene mod en gruppe.

 

Det er godt, at politiet har fundet ud af at identificere den typiske røver, så de kan indrette det forebyggende arbejde derefter. Tiden får så vise, hvor langt man kan komme med at få unge i disse grupper til at opføre sig fredeligt og civiliseret over for andre mennesker. Vel at mærke både dem, der allerede har betrådt en kriminel løbebane, og dem, der er på vej ind.

 

København har succes med at nedbringe antallet af gaderøverier

Læs også
Chok i Holland: Mange politifolk med indvandrerbaggrund er stærkt involveret i kriminel aktivitet

Omkring halvdelen af de registrerede gaderøverier er foregået i København. Imidlertid har en særlig indsats foreløbig vist, at mens der sidste år var 835 anmeldelser af gaderøverier i årets første ni måneder – så har der i år været 437 i samme periode. (TV2 20.11.14)

 

Jan Bjørn mener politiets øgede tilstedeværelse i visse områder i indre by har betydet meget.

 

Dét er der sikkert ingen tvivl om. Spørgsmålet er så, om gaderøverne i stedet er søgt andre steder hen. Det vil politiets årsopgørelse kunne fortælle om, når den kommer.

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…