Så skete det igen. Tyskland har på få dage oplevet tre brutale og afstumpede drab, hvor gerningsmanden er indvandret til landet. Det kaster nyt brænde på debatten om den tyske udlændingepolitik.
Onsdag aften dræbte en mand, der angiveligt kommer fra Syrien, en anden mand på åben gade i Stuttgart. Offeret synes også at have indvandrerbaggrund.
Mordet var usædvanlig bestialsk: Offeret blev gennemboret med ”et sværdlignende våben”, siger politiet. Ifølge BILD huggede syreren også på et tidspunkt i forløbet den ene arm af offeret.
Beboere i området og forbipasserende overværede den uhyggelige begivenhed.
Efter mordet flygtede den formodede gerningsmand i løb. Det er fanget på en overvågningsvideo, som vi bringer her. Manden blev dog fanget og anholdt af politiet.
Tilsyneladende boede gerningsmand og offer sammen i et boligfællesskab med en tredje person. Hvad der udløste den blodige vold, vides endnu ikke torsdag ved 14-tiden.
Syreren er kendt af politiet og tidligere straffet for butikstyveri og hærværk. Han er ét blandt talløse eksempler på den kriminalitet, som massetilstrømningen fra ikke-vestlige lande har ført med sig.
34-årig kvinde og mor
I forvejen er Tyskland rystet over to frygtelige drab inden for de seneste par uger. Begge har fundet sted på togstationer.
Lørdag den 20. juli stod en intetanende 34-kvinde og mor på en perron på banegården i Voerde. Pludselig blev hun bagfra skubbet ned på skinnerne. Hun nåede ikke at komme væk, inden hun blev kørt over og dræbt af et tog – for øjnene af sin mand.
Gerningsmanden har serbisk baggrund. Tilsyneladende var han påvirket af narko.
8-årig dreng
Mandag den 29. juli indtraf så den grusomme begivenhed, der mere end noget har sendt en bølge af chok og harme gennem tyskerne:
En 40-årig kvinde stod med sin 8-årige søn på en perron på hovedbanegården i Frankfurt am Main. Uden varsel blev både moder og søn skubbet ned på skinnerne:
Moderen nåede lige nøjagtig at undgå toget, da det kørte ind. Men hun kunne ikke få tag i sin søn, der blev dræbt på stedet af toget.
Nu skal moderen ikke alene leve med det forfærdelige tab af sin søn. Hun kommer formentlig også resten af livet til at blive pint af skyldfølelse over, at hun ikke kunne redde sin søn. Intet tyder på, at hun havde en chance for det,
Politiet har anholdt en 40-årig afrikansk mand, de er indvandret fra Eritrea, og sigtet ham for drabet på drengen.
Manden fra Eritrea forsøgte også at skubbe en tredje person ned foran toget, men vedkommende slap med skrammer.
Ophidsede mennesker på perronen jagtede gerningsmanden og fik ham overmandet i nærheden af banegården.
Det vides ikke med sikkerhed om drabet på den 8-årige dreng i Frankfurt var inspireret af banegårdsdrabet i Voerde. Men der er næppe tvivl om, at de to drab, hvor ofrene blev skubbet i ryggen og faldt ned på skinnerne, har skabt frygt på tyske togperroner.
Konflikten i mange tyskere
Samtidig vil de frygtelige drab formentlig skærpe den indre konflikt, som udspiller sig i mange tyskere:
På den ene side føler de sig svigtede af de politikere – med Merkel i spidsen – der er ansvarlige for den ikke-vestlige masseindvandring. De har aldrig bedt om denne indvandring.
På den anden side er mange af dem præget af konfliktskyhed i forhold til udlændingepolitikken. Tysklands historie og en massiv politisk korrekthed i medierne lægger et kraftigt pres på almindelige mennesker.
De tænker deres og taler måske med deres nærmeste om det. Men de vil meget nødig gå ud med skarpe kritiske holdninger i det offentlige.
De forsøger at leve med den ikke-vestlige indvandrings problemer, som de er blevet påtvunget. Men indimellem kan det være mere end svært.
Som for eksempel når en 8-årig dreng bliver skubbet ned foran et tog og dræbt. Eller når den ene indvandrer jager et sværd gennem den anden på åben gade.