Sikandar Siddique siger, at der er had og racisme mod især den muslimske minoritet – og kræver handling fra statsministeren

Statsministerens åbningstale ved Folketingsårets begyndelse efterfølges af folketingspolitikernes debat af åbningstalen.

 

Disse folketingsdebatter er sædvanligvis dræbende lange, men ikke altid dræbende kedsommelige. Faktisk kan nogle af dem være så ophidsende, at de får blodtrykket til at stige faretruende.

 

Efter over 13 timers debat (som jeg ikke havde tid til at følge) foretog jeg et smugkig efter kl. 22.00 om aftenen. Jeg røg midt ind i Sikandar Siddiques indlæg, der kan høres på debatten fra time:minut:sekund 13:25:20.

 

Siddique brugte sin tale til at beskrive det han oplever som had og racisme mod minoriteterne – især den muslimske minoritet.

 

Han afsæt var de skældsord, der var blevet råbt efter ham og hans forældre to dage forinden, da de forlod Folketinget efter at have hørt statsministerens åbningstale.

 

Han henviste til at statsminister havde kaldt det verbale overfald for racistisk. Derfor krævede han at statsministeren forpligtede sig til at lave en handlingsplan mod had og racisme.

 

Et optrin neden for Dronningetrappen

Da Siddique sammen med sin mor og far forlod Folketinget, kan man i nedenstående link se, at selv om Siddiques far bruger rollator, måtte han gå ned ad alle trapperne. Et besynderligt optrin. Det naturlige ville da have været, at Siddique tog så meget hensyn til sin handicappede far, at familien tog elevatoren ned til besøgsindgangen, der er i gadeplan.

 

Man af en eller anden grund valgte Siddique, at familien skulle gå ned ad Dronningetrappen. De trådte udenfor, og Siddique kunne se, at den anmeldte demonstration var på plads. Også en fotograf stod parat. Så påbegyndtes nedstigningen.

 

Demonstranterne (Danske Patrioter) råbte, at Siddique skulle pakke sit lort og skride hjem og tage sin familie med. Fotografen knipsede løs, mens Siddique selv og hans forældre gik ud gennem porten, hvor politibetjente vist stod som et værn mellem demonstranterne i den indre gård og de venstreorienterede demonstranter på Slotspladsen, omkranset af korankugler.

 

Vi kan alle godt forstå, at Siddique ikke brød sig om at blive råbt ad, for det er meget ubehageligt, og helt uacceptabelt.

 

Det må vi danskere sande, når der råbes ”luder”, ”danskersvin” og ”jeg knepper din mor” efter os.

 

Men hvorfor hører man stort set ikke Siddique tage afstand fra andre eksempler på vold?

 

For eksempel volden mod den unge mand, der i følge med sin 4-årige datter blev overfaldet af fem voldsmænd, som sparkede ham ned, trampede ham i hovedet og stak ham med en kniv, mens det rædselsslagne barn så på. Se fyens.dk og DKA.

 

Et enkelttilfælde? Nej, nærmest en hverdagsbegivenhed, fristet man til at sige, når man læser politiets døgnrapporter.

 

Så hvad vil statsministeren gøre for at forhindre den gennem mange år tilsyneladende eskalerende vold og hadet mod danskerne fra unge mænd fra ikke-vestlige ofte muslimske lande?

 

”Straffelovskriminaliteten for mænd med ikke-vestlig baggrund er altså 141 pct. højere end for alle mænd i befolkningen under ét.” det skriver tidligere Rigsstatistiker Jan Plovsing som man kan læse det her.

 

Skal vi bare kaste håndklædet i ringen og håbe på at overleve? Eller kan vi – forsvarsløse som vi er blevet gjort – fortsat blot bruge pennen og megafonen, når vi giver udtryk for den afsky, vi føler over for de overgreb, vi udsættes for?

 

Mor og far som udgangspunkt i tale

Siddique indledte sin tale med at sige, at han egentlig havde forberedt en anden tale (om gratis menstruationsbind til mænd?), men nu ville han i stedet tale om den hændelse, han sammen med sine forældre havde været udsat for, da de forlod Folketinget.

 

For den flugtede fint med statsministerens åbningstale, hvor hun havde nævnt, at racisme ikke hører til i Danmark.

 

Jeg kunne ikke være mere enig med statsministeren, men så er det vel også temmelig vanvittigt at vedblive med at tillade årtiers tilvandring af personer fra ikke-vestlige især muslimske lande, der hader og afskyr urbefolkningen og udsætter den for racistiske tilråb og overfald. Det sker også i andre (vestlige) EU-lande med naive politikere.

 

Den selvudnævnte magtindehavende politiker

Siddique ville gerne have, at alle kendte til, hvilken betydningsfuld person han er. Bare for en ordens skyld inkluderede han de andre politikere: ”vi som magthavere”, ”alle os der (….) har indflydelse på samfundet”, ”jeg er en offentlig person og har en offentlig stemme”.

 

Den magt og indflydelse, Siddique mener, han har, vil jeg nok sætte et spørgsmålstegn ved. Og der er bestemt ikke mangel på Islamisk offentlighed (se for eksempel video min. 2:55, hvor nazismen og islamismen går op i en højere enhed). En optræden, der så sikkert som amen i kirken opføres ved jødiske fredsdemonstrationer.

 

En garvet politiker?

Man skulle tro, at Siddique betragter sig selv som en garvet politiker. F.eks. en Bertel Haarder?

 

Siddique er dog ingen Bertel Haarder. Han er løsgænger fra Alternativet og samler lige nu vælgererklæringer sandsynligvis fortrinsvis blandt pakistanere og ”grønne unge”, som Alternativet tidligere havde monopol på.

 

Hvis han efter 18 måneders jagt på vælgererklæringer når det magiske tal 20.182, kommer næste hurdle: stemmerne ved næste folketingsvalg. Så der er en bid vej endnu.

 

Hans noviceposition forhindrede ham ikke i at holde en pompøs tale, der bestemt ikke satte hans lys under en skæppe. Nogle ville måske kalde det storhedsvanvid.

 

Danskernes racisme og had

Siddiques dagsorden var racisme og had som minoriteter og især den muslimske minoritet oplever i Danmark.

 

Han beskrev hvad han påstod var eksempler på dette had og denne racisme. Men hvor meget hold er der i dem? Og er der ikke andre former for vold, som det var på sin plads at tage afstand fra?

 

Hijabkvinder

Siddique sagde, at muslimske kvinder med tørklæde bliver spyttet på og får tørklædet hevet af. På trods af, at jeg bevæger mig rundt i byen hver dag såvel gående som cyklende og ser mange kvinder med hijab, har jeg aldrig set det ske. Men jeg kender heller ingen andre, der har set det. Men det betyder selvfølgelig ikke, at det ikke er sket.

 

Det er altid modbydeligt at blive udsat for et overfald, men at blive spyttet i munden og samtidig voldtaget af tre tilvandrede, kunne måske være noget Siddique ville tage op?

 

Politiets etniske profilering

Politiet profilerer ”brune” personer. Det er bevist af en forskerrapport, sagde Siddique.

 

Rapporten var dog kasseret af forskerne selv. De havde nemlig rodet rundt i begreberne. Så konklusionen havde meget lidt med forskning at gøre. Men det glemte han at fortælle fra folketingets talerstol.

 

Det gjorde Thulesen Dahl (DF) ham dog opmærksom på i et spørgsmål efter hans indlæg. Se også DKA.

 

Muslimske kvinder og jobansøgninger

Muslimske kvinder ”stormer frem”, men må skrive 60% flere ansøgninger end de danske kvinder, før de får et job, påstod Siddeque.

 

Lad os blot tage denne påstand for pålydende. For der kan være flere grunde.

 

De ”fremstormende” har måske ikke samtidig med studierne været i job og kender derfor ikke meget til erhvervslivet.

 

Firmaerne ved ikke, om andre uddannelsesinstitutioner har sænket barren til eksamen, som vi så det med Søndervangsskolen i Aarhus.

 

Selv om kvinderne møder op til ansættelsessamtaler uden tørklæde, kan firmaerne ikke vide, om kvinderne på et tidspunkt føler trang til at flashe deres religion. Et firma kan forsøge at sikre sig med en skriftlig dress-code, men alligevel ende med tidsrøvende retssager og demonstrationer, som blandt andre den islamistiske Abdol Hamid-familie anstiftede og deltog i.

 

En grund kunne også være bekymring for særkrav. Krav om bederum, krav om helligdagsfri på dage, der ikke er helligdage i et kristent land.

 

Siddique kan dog glæde sig over, at offentlige arbejdspladser i et betydeligt omfang ansætter kvinder med indvandrerbaggrund. De får jobs inden for administrationen, altså ministerier og styrelser, herunder Udlændingestyrelsen, samt politi, hospitaler, kommuner, SKAT m.v.

 

Så uddannelsen er ikke helt spildt.

 

At føre krigen over i fjendens lejr

Vi hører ikke et ord om islamisternes eget store bidrag til den omsiggribende vrede og modstand imod dem overalt i Europa. De er heller ikke i stand til at erkende, hvad årsagen kan være, når urbefolkningens hævdede ”xenofobi” ikke omfatter hinduer, buddhister, taoister m.v.

 

Men at gribe i egen barm og øve selvkritik er ikke noget man kan få øje på som en muslimsk spidskompetance.

 

Når det er tydeligt for enhver, at jo flere tilvandrede vi får fra ikke-vestlige ofte muslimske lande, jo grovere bliver kriminaliteten og problemerne for homoseksuelle og jøder. Hvad gør man så, når ens eget vælgersegment fra disse lande året rundt jagter vores danske medborgere?

 

Man fører da bare krigen over i fjendes lejr.

 

Så man skal ikke forvente, at Siddiques omtale af overfald på ”to mænd, der holder i hånd”, og på ‘vores jødiske medborgere’ er en bandbulle mod hans egen ”umma”.

 

Det sker ikke kun i Danmark, hvor de værste angreb, mordene på Finn Nørgaard og Dan Uzan, næppe glemmes af nogen.

 

Had og racismeforbrydelser mod befolkningerne er ikke kommet så vidt endnu i Danmark. Der er nogle lande i Vesteuropa, der har flere indvandrere fra ikke-vestlige muslimske lande end Danmark, f.eks. Frankrig og Sverige. De er derfor også længere fremme i barbariet (progressiv er vist termen, der bruges i dag).

 

Man behøver ikke at have en særlig god hukommelse for stadig at kunne huske det grufulde mord i Frankrig i 2006, hvor en ung jødisk mand ved navn Ilan Halimi blev kidnappet og tortureret i 24 dage, før han blev myrdet af en muslimsk bande.

 

Ikke engang Siddique kan vel have glemt den forfærdelige sag fra Sverige i 2020, hvor to mindreårige drenge blev voldtaget, tortureret gennem ti timer og derefter forsøgt levende begravet. Gerningsmændene var henholdsvis iraner og tuneser.

 

Racisme og had

Man bliver så træt af at gentage, at hverken muslimer eller islam er en race, ligesom det muslimske tørklæde, kvinder ”selv vælger” at binde om hoved og hals, ikke er en race.

 

Racebeskyldningerne mod danskerne kan man frygte er et forsøg på at opildne til den vold mod danskerne, som mange indvandrere fra ikke-vestlige især muslimske lande så tydeligt har vist os, de altid er beredte til.

 

Men når henses til, at vi i vores lille tidligere homogene land har modtaget mennesker fra de fjerneste egne af jorden, uden at dette har ændret på vores hjælpsomhed og frisind, så må der jo være en grund til, at der er behov for at tale meget mere om årsagen til den vold, danskerne oplever.

 

Så grib i egen barm.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…