|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Vi må indse, at integrationsproblemernes fællesnævner er islam, og at mennesker ikke er villige til at tilegne sig værdier eller tilpasse sig en kultur, som de anser underlegen deres egen, det skriver digter og debattør Emil Salzer
Med den fjerde erkendelse ser vi i øjnene, at mennesker er uvillige til at tilegne sig værdier eller tilpasse sig en kultur, de anser som underlegen.
Det vil i det konkrete danske tilfælde sige, at islam, som er et dominant idésystem, altid vil blokere for muslimers integration ind i det danske.
Min oplevelse er, at når dette debatteres, støder man på de samme indvendinger igen og igen. Jeg vil prøve at komme dem til livs her.
1. Man kan da ikke putte alle muslimer ind under samme ideologi?
Naturligvis praktiseres der med forskellige niveauer af trosstyrke – det ser vi indenfor alle idésystemer. Og min muslimske ven fra København er da heller ikke altid enig med min muslimske ven fra Randers.’
Men begge vælger de at være muslimer.
De bekender sig til islam – og sunnier såvel som shiaer er enige om, at Allah er den eneste gud – og Allahs vilje og retningslinjer blev åbenbaret til Muhammad, den sidste profet, som er det ypperst eksempel på et menneske. Begge vil de opdrage deres børn i den tro. Så uagtet deres respektive trosstyrke, vil de reproducere islam, som derved ekspanderer. Sammen har de ummah (det muslimske fællesskab) tilfælles.
2. Der findes da mange gode muslimer?
Det er aldrig den enkelte muslim, der er problemet. Langt de fleste muslimer, jeg kender, er skønne og fantastiske mennesker. Det er totalen af islam i et område, som er problemet, fordi når totalen stiger, medfører det en svækkelse af ytringsfrihed, reduktion af kvinders rettigheder og homoseksuelles sikkerhed, dominanskultur osv.
Islams magt manifesteres igennem emergens. Altså; i et område, hvor muslimer er få i antal, vil muslimer ikke være så tilbøjelige til at udtrykke religiøse krav. Men i områder, hvor muslimer er flere eller opnår majoritet, ser vi, at presset stiger markant for indførsel af sharia.
Så lad islam blive dyrket i de muslimsk lande, men lad Danmark og Europa være frie.
3. Islam har da (også) fredelige doktriner?
Fredsdoktriner er jo indbydende at pege på i situationer, hvor man skal have populariseret eller renset sin ideologi. For eksempel udtaler Adam Ismail, at han finder det dybt ironisk, at hans elev i islamstudier begik massemord i Bondi Beach, når Koranen i et vers siger, at det at tage et liv er det samme som at dræbe hele menneskeheden.
Men fordi der er enkelte belejlige vers, som førnævnte (Koran 5:32), der med en lettere spundet fortolkning kan kaldes fredsopfordrende, opvejer det næppe effekten af de adskillelige, der opfordrer til vold. Og selv 5:32 er knap så fredelig, som nogle muslimer gerne vil have det til at lyde:
For du må ikke dræbe – medmindre det “sker som hævn, lige for lige eller for at have skabt fordærv i landet” (Ellen Wulffs oversættelse). Ja, så kan det pludseligt blive legitimt, hvis man skulle synes, at nogen skaber fordærv.
Lille potpurri
Og ifølge dette tænkesæt er det let at drage, at vantro skaber fordærv. Om hvordan vantro skal behandles, kan man finde i Koranens:
2:191 – Dræb dem, hvor I møder dem, og fordriv dem derfra, hvor de har fordrevet jer! Fristelse til frafald er værre end drab!
2:193 – Kæmp mod dem, indtil der ikke er mere fristelse til frafald, og indtil religionen er Allahs!
4:91 – Hvis de ikke trækker sig tilbage fra jer eller tilbyder jer fred, så grib dem og dræb dem, hvor end I finder dem.
8:12 – Jeg vil sætte en skræk i livet på dem, der er vantro. Hug dem over nakken! Hug dem over hver en finger!
9:5 – Dræb dem, pågrib dem, belejr dem, læg på lur efter dem i ethvert baghold – medmindre de lader sig konvertere.
9:29 – Bekæmp dem, indtil de er kuet og villige til at betale islamisk skat (jizya).
9:73 + 66:9 – Profet! Bekæmp de vantro og hyklerne! Vær skånselsløs mod dem! Deres herberg bliver Helvede. Hvilket ondt endeligt!
9:123 – I, der tror! Bekæmp dem af de vantro, der er i nærheden af jer! Lad dem finde jer skånselsløse!
47:4 – Når I møder dem, der er vantro, så giv dem hug over halsen! Når I har slået dem ned, stram da lænkerne…
47:8 – Men de, der er vantro, død over dem!
47:35 – Svæk ikke, bed ikke om fred, når I har overtaget, Allah er med jer!
Må Allah ødelægge dem 63:4, 9:30.
Fredens religion
Listen kunne blive ved. Tager man hadithernes doktriner med, så har du en endeløs pool af skrift, som kan bruges til retfærdiggørelse af vold.
Konfronterer du en muslim med disse vers og spørger, om ikke de bør slettes fra Koranen, hvis der skulle kunne tales om en ”fredens religion”, så får du i 10/10 tilfælde svaret: Nej!
Det skyldes, at den slags kompromisser, ikke er mulige i et totalitært idésystem. Et totalitærsystems succes er afgjort af dets evne til at spille på menneskets dybeste styringsmekanismer: frygt og belønning.
Frygt og belønning
Islam er designet til at vække en underliggende frygt både i dem, som står indenfor (rene) og udenfor systemet (urene). Derfor er der i forhold til dets indhold ikke mange, som tør at ytre modstand. På samme tid belønner systemet den rene, der blindt holder sig lydig.
For nuværende er det bedst træk at oplyse befolkningen. Den islamiske ekspansion skal på pensum i historiefaget. I religionsundervisningen skal vi ikke kun afdække de fem søjler, men også doktrinerne mod vantro samt æresforståelsen, kvinders og homoseksuelles roller, oppositionen til jøder og kristne, jihad og ummah.
Det fulde billede skal frem i lyset.
