Vollsmose ude af kontrol: Det lokale torv truet af lukning på grund af vold – hver tredje kriminelle i Odense har nu udenlandsk baggrund

Bøgeparken (Foto: Poul Erik Andersen)

Tirsdag efterlyste Fyns Politi den 28-årige Osman Ali Osman, som sammen med flere andre står bag et brutalt overfald på en 17-årig ung mand i Odense-bydelen Vollsmose.

 

Efterlysningen er typisk for Vollsmose, hvor situationen med optøjer og truende adfærd nu er så alvorlig, at lederen af det lokale center truer med lukning.

 

Det skriver flere medier. Blandt dem Fyns Stiftstidende, BT og Ekstra Bladet.

 

”Det har simpelthen ikke været muligt at opretholde den tryghed, som vi ønsker skal være i Vollsmose Torv,” siger centerchef Søren Dollerup til B.T.

 

Han fortæller, at det også går ud over centrets butikker, da mange kunder på grund af utryghed holder sig væk og handler andre steder.

 

Kriminelle og unge ballademagere

Fyns Stiftstidende, har talt med sekretariatschef i SSP Odense, Tommy Holst, og han oplyser, at der er tale om to slags problemer i centret.

 

Det ene er, at der er en eskalerende konflikt mellem to kriminelle grupperinger, hvor den ene har base i Vollsmose.

 

Det andet problem er ‘uopdragne unge,’ der ikke viser respekt for omgivelserne, og som dermed kan være med til at sprede utryghed.

 

I et forsøg på at løse problemet, vil Fyns Politi nu være mere synlige på centertorvet, medens SSP-medarbejdere vil tage kontakt til de unges forældre.

 

Udgør en tredjedel af de kriminelle i Odense

Odense Kommune er gennem de sidste femten år i stigende grad blevet en slagmark for kriminelle med udenlandsk baggrund.

 

Danmarks Statistik går ikke længere frem end til 2019 med tabeller om den lokale kriminalitet og starter i 2005.

 

Vi starter i 2015, og her viser det sig, at i alt 5.617 personer Odense Kommune modtog en Dom.

 

Af dem var de 19,7 procent eller i alt 1.107 af udenlandsk herkomst

 

Går vi frem til 2019 har billedet ændret sig totalt. Antallet af dømte er med 5.115 personer blevet lidt færre. Til gengæld var antallet af dømte personer med udenlandsk baggrund steget voldsomt.

 

De udgjorde hele 32,2 procent af samtlige dømte eller i alt 1.657 personer.

 

Der er således tale om en markant overrepræsentation i forhold til det faktum, at gruppen af personer med udenlandsk herkomst blot udgjorde 16,8 procent af det samlede antal indbyggere i Odense Kommune.

 

Ikke-vestlige mænd er 141 procent mere kriminelle end danske

Den 10. oktober bragte vi her i avisen udpluk af en kronik skrevet af Jan Plovsing, der er rigsstatiker og dermed chef for Danmarks Statistik.

 

 

Her fokuserer Jan Plovsing på forholdet i straffelovsovertrædelser mellem mandlige danskere og mandlige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, og skriver blandt andet:

 

 

”Hvis vi korrigerer for aldersforskellene mellem disse grupper, når vi frem til følgende konklusion: Indvandrere/efterkommere under ét har et indeks for straffelovsovertrædelser på hele 241 mod 90 for mænd med dansk oprindelse,” skriver Plovsing og fortsætter:

 

 

”Straffelovskriminaliteten for mænd med ikke-vestlig baggrund er altså 141 pct. højere end for alle mænd i befolkningen under ét.”

 

 

”Sagt på en anden måde, så dømmes indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande mellem to og tre gange så ofte for straffelovsovertrædelser som personer med dansk oprindelse i samme aldersgrupper,” konkluderer Jan Plovsing.

 

 

Medens Jan Plovsing her fokuserer på ikke-vestlige mænd, dækker tallene fra Odense også personer af vestlig herkomst samt mænd og kvinder.

 

 

Og her er det som nævnt hver tredje kriminelle, der har udenlandsk baggrund.

 

 

Denne artikel bygger på følgende kilder:

 

https://denkorteavis.dk/2021/afrikaner-anholdt-for-grovt-overfald-i-vollsmose-osman-ali-er-fortsat-paa-fri-fod/

 

https://www.bt.dk/samfund/centerchef-i-vollsmose-bekraefter-vi-kan-ikke-opretholde-trygheden-og-risikerer-at

 

https://www.statistikbanken.dk/20021 (Tabelkode: FOLK1E)

 

https://www.statistikbanken.dk/20338 (Tabelkode: STRAFNA6)

 

https://denkorteavis.dk/2021/en-professor-og-lektor-svinede-dansk-politi-til-i-videnskabelig-artikel-de-jagter-indvandrere-nu-har-de-trukket-beskyldningerne-tilbage/

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…