|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Den 6. september 2026 afholdes der delstats- eller Landtagswahl i de tidligere DDR-delstater Mecklenburg-Vorpommern og Sachsen-Anhalt.
Efter nogle dages ophold i Harzen kan det bekræftes, at valgkampen er intens og valgplakater hænger overalt. Selv i en lille kurby som Allrode, som ligger i Unterharz, 3 km nord for byen Güntersberge i den sydøstlige del af Harzen i delstaten Sachsen-Anhalt, mærkes valgkampen.
Sachsen-Anhalt
Delstaten Sachsen-Anhalt var en del af DDR’s territorium fra 1949 til 1990. DDR afskaffede delstaterne og opdelte landet i distrikter (Bezirke). Det meste af Sachsen-Anhalt blev til distrikterne Halle og Magdeburg.
Ved den tyske genforening i 1990 blev delstaten Sachsen-Anhalt genoprettet som en del af Forbundsrepublikken Tyskland.
Den seneste meningsmåling foretaget af INSA for BILD den 10. august 2026 forud for Landdagsvalget den 6. september viser, at Alternative für Deutschland (AfD) med en opbakning på 42 pct. er klart det største parti. I forhold til sidste valg har partiet udsigt til en fremgang på over 21 pct.
Den nuværende regeringskoalition CDU, SPD og FDP ser ud til at gå tilbage med knap 20 pct. Hverken FDP eller Die Grüne ser ud til at klare spærregrænsen.
AfD stormer frem på landsplan
Selvom AfD har stor tilslutning i det tidligere Østtyskland, har Alternative für Deutschland (AfD) ifølge meningsmålinger en opbakning på 29 pct. på landsplan – en klar føring over det regerende parti CDU/CSU under kansler Friedrich Merz.
Opbakningen til regeringspartiet Kristeligt Demokratiske Union/Kristeligt Sociale Union (CDU/CSU) er senest faldet til 20,5 procent.
Det betyder, at forskellen nu er på 8,5 procent, det største forspring nogensinde registreret af meningsmålingsfirmaet for det indvandringskritiske parti, rapporterede Die Welt.
CDU’s venstreorienterede koalitionspartner, Socialdemokraterne, er gået en smule frem til 13 procent, hvilket placerer dem på niveau med De Grønne og lige foran Die Linke – efterfølgeren til den tidligere kommunistiske regering i Østtyskland – med 10,5 procent.
Dermed er regeringskoalitionen tilsammen nede på 33,5 procent i opbakning, et fald på næsten 12 point siden sidste valg i 2025 – og kun lidt over fire procentpoint mere end de 29 pct. AfD alene kan præstere.
Bestræbelser på at stække AfD
Konspirationen mellem de traditionelle tyske regeringspartier om at etablere en “firewall” for at afskære AfD fra magten er dermed tilsyneladende slået fejl.
Regeringens faldende popularitet falder sammen med at den tyske offentlighed vender sig mod kansler Merz. Ifølge den ugentlige RTL/ntv trendbarometer er kun 14 procent af vælgerne tilfredse med deres leder, sammenlignet med 85 procent, der er utilfredse med Merz.
Økonomi og indvandring
Regeringens faldende popularitet skyldes primært de fortsatte økonomiske udfordringer, som Tyskland står overfor. Især siden nedlukningerne under corona. Tyskland blev også hårdt ramt af afbrydelsen af billig gas og olie fra Rusland efter Moskvas invasion af Ukraine i 2022.
Katastrofalt nok kom afbrydelsen af den russiske energi samtidig med, at udfasningen af atomenergi blev gennemført af Merz’ forgænger, tidligere kansler Angela Merkel. Hun var tilhænger af den grønne dagsorden, og motiverede udfasningen med bekymring for atomkraftens sikkerhed efter Fukushima-ulykken i 2011.
Ikke desto mindre har høje energipriser i stigende grad gjort det vanskeligt for Tysklands fremstillingssektor at konkurrere effektivt på verdensmarkedet.
Den tyske økonomi er også hårdt ramt af toldsatserne, som USA’s præsident Donald Trump har pålagt EU. En undersøgelse foretaget af Münchens Ifo-institut viste, at seks ud af ti tyske virksomheder har mærket negative konsekvenser af de amerikanske toldsatser, stigende til 74 procent i den vigtige tyske bilindustri.
Det indvandringskritiske AfD har desuden tiltrukket mange tyske modstandere af de problemer, der opleves med det store antal af u-integrerede muslimske indvandrere i Tyskland.
