Professor og lektor svinede dansk politi til i videnskabelig artikel: De jagter indvandrere – nu har de trukket beskyldningerne tilbage

Tilfældigt gadebillede fra København (Foto: Privat)

Det lyder helt usandsynligt, men er desværre virkelighed.

 

I en videnskabelig artikel konkluderer en professor og en lektor ved det juridiske fakultet på Københavns Universitet på et helt skævt grundlag, at:

 

”Etniske minoriteter bliver oftere sigtet, uden at det fører til straf. Forskerne bag nyt studie mener, at det tyder på, at dansk politi laver etnisk profilering i hverdagen,” som Politiken formulerede det den 2. oktober.

 

Således hævdede de to forskere, at politiet oftere rejser grundløse sigtelser mod borgere med mellemøstlig og afrikansk baggrund end mod etniske danskere.

 

Men det viser sig nu at være rent vrøvl og bunder i, at de to forskere med speciale i jura har fjumret rundt i begreberne sigtelser og tiltaler.

 

Har dementeret deres konklusioner

I et dementi udsendt af Københavns Universitet den 7. oktober erkender de to forskere, professor MSO Mikkel Jarle Christensen fra Københavns Universitet og studielektor Christian Klement fra Aalborg Universitet, at artiklens konklusioner er misvisende, da de er baseret på en fejl i forhold til data.

 

”Vi er, efter at artiklen er gået igennem fagfællebedømmelse og er blevet accepteret til publikation, blevet opmærksomme på en fejl i forhold til data, der går tilbage til projektets start,” siger professor Mikkel Jarle Christensen og fortsætter:

 

”Data angår tiltaler og ikke sigtelser, som artiklen ellers er bygget op om. Selv om sigtelser i sagens natur influerer tiltaler, så kan de ikke sidestilles hermed. Vores fokus på sigtelser og politikontrol i artiklen og i medierne har dermed været misvisende og kan ikke underbygges af vores data.”

 

De to forfattere oplyser, at artiklen dermed er trukket tilbage:

 

”Jeg kan pt ikke nærmere forklare, hvordan fejlen er opstået, men den har desværre betydning for artiklens konklusioner,” lyder det fra Mikkel Jarle Christensen.

 

Sigtelse og tiltale

En sigtelse bygger på begrundet mistanke, og kan mistanken efter politiets og anklagemyndighedens vurdering bevises, bliver der rejst tiltale og vedkommende stillet for retten.

 

Ofte bliver en sigtelse frafaldet på grund af manglende beviser, så hvis man bygger sin forskning på, at sigtede personer uden videre havner i retten, vil resultatet selvfølgelig blive helt skævt og efterlade et indtryk af, at polititiet helt grundløst jagter ikke-etniske personer.

 

Den pågældende artikel, der hænger dansk politi ud, skulle i øvrigt have været bragt i det videnskabelige tidsskrift, European Journal of Criminology.

 

Deres kriminalitet er mellem to og tre gange så høj

Hvis de to forskere som udgangspunkt havde gjort sig den ulejlighed at slå op Danmarks Statistiks hjemmeside, ville de have fundet en kronik med titlen ”Indvandrere og voldskriminalitet”.

 

Den er skrevet af Jan Plovsing, der er rigsstatiker og dermed chef for Danmarks Statistik.

 

Her fokuserer Jan Plovsing på forholdet i straffelovsovertrædelser mellem mandlige danskere og mandlige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, og skriver blandt andet:

 

”Hvis vi korrigerer for aldersforskellene mellem disse grupper, når vi frem til følgende konklusion: Indvandrere/efterkommere under ét har et indeks for straffelovsovertrædelser på hele 241 mod 90 for mænd med dansk oprindelse,” skriver Plovsing og fortsætter:

 

”Straffelovskriminaliteten for mænd med ikke-vestlig baggrund er altså 141 pct. højere end for alle mænd i befolkningen under ét.”

 

”Sagt på en anden måde, så dømmes indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande mellem to og tre gange så ofte for straffelovsovertrædelser som personer med dansk oprindelse i samme aldersgrupper,” konkluderer Jan Plovsing.

 

Voldskriminaliteten fra ikke-vestlige er også langt højere

Straffelovsovertrædelser er som bekendt et bredt begreb, konstaterer Jan Plovsing og fokuserer herefter på voldskriminaliteten, fordi ”Det spørgsmål optager mange i den offentlige debat.”

 

Her konstaterer Jan Plovsing, at:

 

”Når vi i første omgang korrigerer for aldersforskelle, har mænd med ikke-vestlig oprindelse et indeks for voldskriminalitet på 261 mod 89 for mænd af dansk oprindelse.”

 

” Voldskriminaliteten for mænd med ikke-vestlig baggrund er altså 161 pct. højere end i befolkningen under ét. Samtidig ligger mænd med dansk oprindelse 11 pct. under gennemsnittet.”

 

”Hvis vi også korrigerer for sociale forskelle,” forsætter Jan Plovsing, ”resulterer det i et indeks på 143 for mænd med ikke-vestlig baggrund.”

 

Konklusion: Ikke-vestlige er langt mere kriminelle

For Danmarks rigsstatiker og chef for Danmarks Statistik, Jan Plovsing, er konklusionen klar og entydig:

 

”Der er således ikke tvivl om, at indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande begår straffelovskriminalitet og især voldskriminalitet langt hyppigere end personer med dansk oprindelse,” skriver Jan Plovsing og fortsætter:

 

”Debatten har været præget af en række modstridende påstande om indvandreres kriminalitet. Hvor alvorligt vi synes, at denne kriminalitet er, og hvilke foranstaltninger samfundet skal anvende for at formindske kriminaliteten, bør helt naturligt være centrum for politisk debat og politiske beslutninger.”

 

Statistikken taler sit klare sprog

Og med henvisning til debatten slutter Jan Plovsing sin kronik med disse betragtninger:

 

”Derimod bør der ikke være strid om fakta. Statistikken taler sit klare sprog og bygger på beregninger, som bør træde frem i diskussionen. Med disse analyser håber jeg på at have kastet lys over de vigtigste tal på området. Statistik er et vigtigt fundament i den demokratiske debat,” og Plovsing fortsætter:

 

”I debatten om kriminalitet og national oprindelse er netop kriminalstatistikken en af de få kilder til saglige oplysninger om, hvad der er fakta, og hvad der bare er påstande.”

 

Kloge ord, som man passende kunne hænge op bag glas og ramme på det juridiske fakultet på Københavns Universitet og ligeledes på Aalborg Universitet.

 

Du kan læse hele Jan Rovsings kronik her:

file:///C:/Users/Bruger/Downloads/jan_p_kronik1-pdf.pdf

 

Og dementiet fra Københavns Universitet her:

https://jura.ku.dk/nyheder/2021/forsker-traekker-artikel-om-etnisk-profilering-tilbage/

 

Læs også:

https://politiken.dk/indland/art8404815/%C2%BBPilen-peger-p%C3%A5-at-der-er-et-problem-i-politiet-i-forhold-til-de-her-grupper%C2%AB

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…