En morgen fandt lystfisker en skrækslagen nøgen ung kvinde i en grøft – en historie om sex, vold og kultursammenstød

Colourbox

Det var en tidlig lørdag morgen i midten af oktober. Lystfiskeren Waldemar havde brug for at lade vandet. Derfor kørte han sin bil ind ad en markvej og standsede. Pludselig hørte han lyde bag nogle buske.

 

Han troede, det var et dyr. Men da han kiggede efter, fandt han en skrækslagen, nøgen ung kvinde, der lå bagbundet og kneblet i en grøft. Hun lå og klynkede og kunne ikke bevæge sig.

 

Hun var bundet med blå strips af den slags, man for eksempel bruger til gods i en lastbil. Stripsene var bundet alt for stramt, og hun havde svært ved et få vejret på grund af den store klud, som var blevet presset ind i hendes mund. ”Ikke engang dyr binder man på den måde,” siger Waldemar.

 

Hun var ude af stand til at sige, hvordan hun var havnet dér. Men gradvis kunne politiet kortlægge hendes færden.

 

Voldtægt og mordforsøg

Den unge kvinde viste sig at være en 20-årig studerende. Fredag aften havde hun været til en fest for nye studerende på universitetet. Det foregik i den nordtyske by Lübeck i Slesvig-Holsten.

 

Hvad der så skete, kunne hun ikke fortælle politiet. Måske havde hun fået noget bedøvende i en drink eller lignende.  Måske var hun bare i chok.

 

Statsadvokaten i Lübeck fortalte i første omgang, at kvinden ikke var blevet voldtaget. Men det viste sig at være forhastet. Nærmere undersøgelser af hende gjorde det klart, at hun var blev voldtaget.

 

Lystfiskeren Waldemar opfordrede hende til at sætte sig i hans bil for at få varmen. Men det turde hun ikke – formentlig var hun bange for, at han var den mand, som havde begået det forfærdelige overgreb på hende. Så sagde han bare: ”Jeg ringer til politiet.”

 

Hun var ilde tilredt – specielt havde hun blodunderløbne mærker i ansigtet.

 

Den klud, der brutalt var mast ind i munden på hende, kunne meget vel have kvalt hende. Hun var helt fra den, da Waldemar hjalp hende op.

 

Derfor efterforskede statsadvokaten i Lübeck sagen som både voldtægt og mordforsøg.

 

Tyrkisk mand anholdt

Ved hjælp af billeder fra videoovervågning begyndte politiet at interessere sig for en mand med tyrkisk baggrund. Nu fik man også støtte i efterforskningen fra offeret, der gradvis begyndte at komme til hægterne.

 

Efter tre uger anholdt man den 43-årige tyrkiske mand. Hans job er at køre rundt og levere grønsager til restauranter.

 

Politiet siger, at han bortførte den 20-årige student i en Ford Transit. Hvordan det kunne lade sig gøre, vides endnu ikke med sikkerhed. Han voldtog hende og lod hende ligge i grøften, siger politiet.

 

Det er under efterforskningen kommet frem, at Aziz G. – som han kaldes – også har slæbt en 25-årig kvinde ind i et lysthus. Men det lykkedes hende at flygte.

 

Aziz G. har en kone på 32 år og tre børn. Angiveligt skændes han meget med konen.

 

Han bliver sigtet for mordforsøg og voldtægt. Det kan give ham op til 15 års fængsel.

 

Spørgsmålet er så, om sådan en straf – der vel bliver kortere, når det kommer til stykket – vil afholde manden (eller andre) fra at gøre noget lignende engang i fremtiden.

 

Kultursammenstød og kvindeundertrykkelse

Denne sag drejer næppe kun om en enkelt afsporet gerningsmand. Der er generelt en høj andel af seksual- og voldsforbrydelser blandt ikke-vestlige mænd.

 

Det hænger sammen med store kultursammenstød.

 

Mange ikke-vestlige mænd har ikke den store respekt for kvinder. De mener, at kvinderne tilhører deres mænd – ægtefællen, faderen. Og til det hører, at de dækker sig passende til, når de omgås andre mænd.

 

Frie, flirtende og let påklædte kvinder bliver hurtigt opfattet som kvinder, der ”selv beder om det”. De signalerer, at der er fri adgang til dem. Og hvis de så alligevel gør sig kostbare, må de tages med vold.

 

Det vides ikke, om Aziz G. tænkte sådan, og det skal understreges, at han foreløbig ikke er dømt for noget.

 

Men der er grund til at frygte, at dette er endnu en historie om sex, vold og kultursammenstød i forbindelse med ikke-vestlig indvandring.

 

Politikernes ansvar

Denne indvandring er skabt af politikere, der satte en udvikling i gang i Tyskland, Danmark og andre lande, som medfører alvorlige konsekvenser for vores samfund.

 

Nu begynder nogle af de politisk korrekte politikere og andre at erkende, at noget er ved at gå alvorligt galt. Selv i Sverige hører man kritiske røster.

 

Men den udvikling, der er sat i gang, lader sig ikke bare sådan stoppe. De ansvarlige skulle have tænkt sig om, mens tid var.

 

Det gjorde de ikke, og de alvorlige konsekvenser mærkes på mange måder. Et eksempel synes at være den 20-årige studerende, som lå nøgen og kneblet i en grøft og kun ved et lykketræf blev fundet i tide.

 

https://www.bild.de/regional/hamburg/hamburg-aktuell/sie-wurde-geknebelt-auf-einem-feldweg-gefunden-studentin-gefesselt-tat-verdaecht-65809712.bild.html#remId=1586700261724370348

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…