Det bankede på døren hos forskellige ældre mennesker: Uden for stod en mellemøstlig kvinde, der havde ondt i sinde

To gange i løbet af mandagen blev ældre kvinder udsat for tricktyveri deres eget hjem.

 

Den første episode fandt sted på Hobrovej i Randers mandag kl. 16.20, hvor en kvinde ringede på hos en 89-årig kvinde. Kvinden oplyste, at hun var fra kommunen og hun havde taget noget chokolade med. Kvinden fik gennet den ældre kvinde ind i køkken, hvor den ældre kvinde pludselig kunne høre, at det rumsterede i lejligheden. Hun fik vist kvinden ud, men kunne efterfølgende se, at nogen havde gennemrodet hendes skabe og skuffer og at der var forsvundet flere kontanter.

 

Stort set samme fremgangsmåde oplevede en 87-årig kvinde, da det mandag kl. 17.19 bankede på hendes dør på Amtsvejen i Gassum ved Spentrup. Udenfor stod en udenlandsk udseende kvinde der oplyste, at hun var fra kommunen og at hun havde taget noget chokolade med. De gik sammen ud i køkkenet, men den ældre kvinden syntes, at kvinden opførte sig underligt og bad hende forlade lejligheden. Der blev i dette tilfælde ikke umiddelbart stjålet noget. Den 87-årige kvinde beskriver den ukendte kvinde som:

 

  • Mellemøstlig af udseende
  • 160-165 cm høj
  • Almindelig af kropsbygning
  • Brun i huden og med sort, løstsiddende pagehår
  • Talte dansk med accent og flere udenlandske ord
  • Var iført en blomstret knælang kjole og lys/hvid bluse
  • Medbragte en sort skuldertaske

 

Østjyllands Politi har en formodning om, at det er de samme personer, der står bag de to tricktyverier mandag eftermiddag, og at de samme personer kan have været på spil andre steder, da der har været flere tilfælde med lignende fremgangsmåde. Typisk er vedkommende det banker/ringer på en kvinde, der udgiver sig for at være fra kommunen eller hjemmeplejen og ofte har noget mad med i form af fx smørrebrød eller chokolade eller tilbyder at hjælpe med at skifte en forbinding. Mens kvinden afleder borgerens opmærksomhed går en anden person ind i lejligheden og stjæler kontanter, smykke eller andre værdier.

Østjyllands Politi vil gerne opfordre alle ældre borgere samt disses børn/børnebørn til at være opmærksomme på denne form for tricktyverier. Luk ikke nogen ind i din lejlighed, hvis du ikke er sikker på, hvem de er, eller hvor de kommer fra. Bed dem vise legitimation og foretage evt. et kontrol-opkald til kommunen, hvis du vil sikre dig, at vedkommende faktisk arbejder for kommunen.

Få flere gode råd til, hvordan du kan sikre dig/dine forældre/dine bedsteforældre mod tricktyveri på dkr.dk/tyveri/tricktyveri-i-hjemmet/

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…