Mandag aften blev sidste punktum sat i DR´s programserie Asger og de nye danskere.
Mange indvandrere, efterkommere og flygtninge, især fra ikke-vestlige muslimske lande har i årtier været enormt dårlige til at integrere sig i det danske samfund. Den dårlige integration har især været tydelig i arbejdsløsheds- og kriminalitetsstatistikker hvor udlændingene har været og fortsat er stærkt overrepræsenteret.
Med det store antal udlændinge, som regeringen forventer at give opholdstilladelse i årene fremover, er det derfor bydende nødvendigt at skabe en ny strategi, så fortidens fiasko ikke gentager sig.
Erhvervsmanden Asger Aamund har nu givet sit bud på, hvordan integrationsindsatsen kan gribes an. Hvorvidt hans metode kan overføres til sagsbehandlerne i jobcentrene er svært at vurdere, men systemet kan uden tvivl lære af udsendelsens forskellige eksempler.
Syriske Mohammed med de religiøse særkrav
Et af de mest oplagte eksempler er fortællingen om 26-årige Mohammad fra Syrien. Mohammed har gang på gang afvist jobtilbud, fordi han ikke vil tage et arbejde, der ikke svarer til hans fag og uddannelsesniveau.
Mohammed har en bachelor i hotel og turisme, og han vil helst arbejde som receptionist på et fint hotel. Men Mohammed er muslim, så derfor vil han ikke arbejde med alkohol og gris.
Asger Aamund sætter Mohammed i forbindelse med den egyptiskfødte hotelkongen Enan Galaly, der selv har arbejdet sig op fra ludfattig opvasker til velhavende og succesrig forretningsmand.
Enan Galaly vil gerne give Mohammed en chance for at vise sit værd, og efter praktikperioden tilbyder Galaly Mohammed fast arbejde på gulvet i restauranten på Hotel Marselis i Aarhus.
Mohammed er nu en meget glad mand, for det er et fint hotel med 4 stjerner, og det ligger smukt i landets største provinsby. Nu har han fuldstændig glemt de deprimerende oplevelser med sagsbehandlerne i jobcentret på Fyn.
Det handlede om, at sagsbehandlerne ikke forstod, at Mohammed under ingen omstændigheder kunne arbejde med alkohol og gris. Mohammed gik helt i baglås fordi han følte at sagsbehandlerne ikke respekterede ham som et menneske.
Nu optræder Muhammed i restaurant-uniform med reklame for Carlsberg på ryggen, og han er blevet ferm til at skænke fadøl. Man må altså forstå, at det med de religiøse særkrav slet ikke er så vigtigt for Mohammed. Man får det indtryk, at det er krav, som er bekvemme at trække frem – i hans tilfælde for at undgå at blive sendt ud i et job under hans niveau.
”Han er afsindig heldig, at han har fået et gennembrud. Han har slet ikke fortjent det, men det er jo ikke altid, det går som fortjent,” siger Asger Aamund.
Hvis alle var som Abel fra Eritrea
Abel fra Eritrea var en anden deltager i udsendelsen.
Det eneste der skulle til for at gøre Abel selvforsørgende var et svejsekursus til 20.000 kr. og en indstilling, der handler om at sætte sine drømme på standby. Hvis alle flygtninge var ligeså nemme og medgørlige som 32-årige Abel, ville der ikke være de store problemer med integrationen i Danmark.
Men det er ikke tilfældet, derimod ses ofte, at udlændingene ikke selv gør noget for at integrere sig og bidrage til samfundet via arbejde.
Programmet Asger og de nye danskere var i sig selv et bevis på, at holdningen blandt de nye danskere ofte er asocial og afsporende i forhold til det danske samfund.
Hijab-kvinden Sabah ville ikke tage et arbejde, der krævede at hun tog hijabben af.
Julien fra Congo ville ikke tage et arbejde under sit akademiske uddannelsesniveau.
Iranske Stella ville heller ikke tage arbejde under sit faglige niveau indenfor industriel design.
Og det forhenværende bandemedlem Nedim gav indtryk af, at han mindst aspirerede til et deltidsjob på ledelsesniveau indenfor bande-exit-cirkler.
Ud af programmets seks deltagere var Abel den eneste som ikke stillede krav om særbehandling. Derimod var det meget vigtigt for Abel at blive i stand til så hurtigt som muligt at bidrage til det samfund, som har taget godt imod ham.
Men det er op ad bakke, hvis udsendelsens øvrige fem deltagere er repræsentative for indvandrere, efterkommere og flygtninge i Danmark.
Der er brug for, at bøtten bliver vendt på hovedet. At det er samfundet der stiller krav til nydanskerne og ikke omvendt.
6. afsnit kan ses her.
Den Korte Avis har omtalt de foregående fem programmer de kan ses her, her, her, her og her samt 6. afsnit om Nedim her.
