Arbejdsløsheden er høj blandt flygtninge, indvandrere og efterkommere fra muslimske lande, sådan har det været i mange år. Ledigheden belaster de offentlige kasser, er med til at styrke dannelsen af parallelsamfund og en ond cirkel kan føre til menneskelig tragedie.
Ifølge erhvervsmand Asger Aamund skyldes misæren især en alt for slap udlændingepolitik. Udlændinge der aldrig har haft udsigt til, at kunne forsørge sig selv har fået ophold i Danmark. Herefter har de parkeret sig selv på offentlig forsørgelse, uden at systemet har reageret nævneværdigt på det. Ifølge Aamund har systemet fejlet.
Mange danskere vil nok mene, at det er indvandrerne der har fejlet. At det er de fremmede der bærer hovedansvaret for at bidrage til samfundet, og ikke som det har været tilfældet, at systemet har påtaget sig opgaven at bane vejen for dem.
Smøre problemerne af på andre
28-årige Nedim er en af de nydanskere Asger Aamund giver gode råd. Nedim fik sin første dom som 17-årig, men er i dag på rette vej. Ifølge Asger Aamund er Nedims største problem, at han forventer at andre skal tage teten for ham.
”Han har en evne til at forsøge at smøre problemerne af på andre. Han tror at andre skal skaffe ham jobbet, servere det for ham på et sølvfad. Det at han selv skal ud at slide for at få et job, det er han ikke så glad for. Han vil have nogle andre spændt for vognen, som kan levere jobbet til ham,” vurderer Asger Aamund.
Der er noget Nedim skal arbejde med. Det er der også for Abel fra Eritrea, men det er på en helt anden måde.
Et svejsetalent
Abel har for 16 år siden arbejdet som svejser i Eritrea. Samtidigt er der stor efterspørgsel efter dygtige svejsere i Danmark, så hvis han kan blive opdateret med et 4 ugers svejsekursus, kan han få job og blive selvforsørgende.
Abel håber nu på, at jobcentret vil bevilge ham kurset. Det gør seere nok også, for Abel er klar til at tage fat hvor der er behov for ham. Abel giver indtryk af, at han er villig til at yde før han kan nyde.
Dén indstilling har syriske Mohammed til gengæld været meget imod.
Bevis din værdi
26-årige Mohammed er uddannet indenfor hotel og turisme, og han vil helst have job som receptionist på et stort mangestjernet hotel.
Uanset hvad jobcentret har sendt ham ud i af tilbud, har Mohammed afvist arbejdet, fordi det har været under hans uddannelsesniveau.
Mohammed minder om en forkælet arabisk prins, så Asger Aamund har sat ham i forbindelse med den succesfulde hoteldirektør Enan Galaly.
Galaly kom til Danmark som ung, han kunne kun tale arabisk, han var fattig og måtte sove på gaden. Han begyndte som opvasker, men arbejdede sig til tops. Galaly vil gerne give Mohammed en chance, men han skal bevise sin værdi.
”Du skal arbejde hårdt, hårdere end andre, ellers bliver du fyret,” tordner Galaly. Men tonen er vist lige hvad Mohammed har brug for, ihvertfald er han meget glad for samtalen med hoteldirektøren. Så nu bliver det spændende at se, om han består praktikken hos den skrappe egypter.
Et andet sted i byen var der til gengæld dømt ikke-bestået.
Det er danskernes skyld
Julien fra Congo er sur, vred og skuffet. Han har fået en akademisk uddannelse i Danmark, og han vil gerne være leder indenfor offentlig forvaltning. Men det er ikke lykkes ham at finde sådan et job, siden han blev færdiguddannet i 2009. Julien mener det skyldes, at danskernes er racistiske og diskriminerende.
I 5. afsnit af serien meddelte Julien, at han ikke længere ville være med i programmet. Der er nok ikke mange seere der vil savne ham. For hvad stiller man op med en som mener, at danskerne er nogle forfærdelige mennesker, til trods for at manden der er kvoteflygtning, har fået det meste serveret på et sølvfad?
Asger Aamund gav Julien nogle konstruktive forslag til, hvad han kunne gøre, med de fordele han besidder, bla at han taler flere afrikanske sprog foruden fransk og noget dansk. Men Julien gad slet ikke lytte til Asger Aamunds råd. Og han gad heller ikke tage skifteholdarbejde på et lager til en lav timeløn. Det er klart dét ikke er passende for en akademiker og medlem af Djøf, så nu har Julien lukket helt af.
Julien har to sønner på 5-7 år. Man må håbe, at de ikke skal høre på for mange taler om hvor frygteligt og ondt et folk danskerne er, ellers kunne man da frygte at de vil få svært ved at finde fodfæste i Danmark, når det engang bliver deres tur.
Til sidst var det programmets kvindelige deltager 47-årige Stella fra Iran der havde ordet.
Det er for sent
Stella har en uddannelse indenfor industriel design, og ligesom Julien vil hun kun arbejde indenfor sit fag. Seere møder Stella mens hun får manicure-behandling.
Det er uvist hvordan det kan gå til, at Stella har kunne opretholde understøttelse og kontanthjælp med sådan en indstilling, men ingen har åbenbart bedt hende om at opfylde sine pligter som modtager af offentlig forsørgelse.
Man må sige det er kritisabelt. Lise Egholm, der er tidligere skoleleder på Nørrebro mener, at danskerne lider af hensynsbetændelse kombineret med en voldsom berøringsangst. Og før danskerne får kureret dét, så vil integrationen aldrig lykkes.
Det er kun muslimerne der stiller krav
Lise Egholm har 17 års erfaring som skoleleder på Nørrebro og det har været en udfordring af de helt store. Men hun har klaret opgaven til UG og hun er som den første offentlige leder blevet hædret med erhvervslivets lederpris.
Asger Aamund spørger Lise Egholm, hvordan hun vil karakterisere de største integrationsproblemer vi har i det danske samfund i dag?
”Jeg tror vi ville komme rigtig langt i Danmark, hvis vi startede med at have en samtale med alle vores nye danskere. Hvor vi snakkede med dem om, at nu er du kommet til Danmark og nu skal du vide, at det her land bygger på åndsfrihed, demokrati, ligestilling og ligeværd og hvis du går og drømmer om sharia, så er du gået forkert – og så skal du rejse hjem igen. For det er ikke sådan det spiller her,” forklarer hun og fortsætter:
”Jeg har mødt mange børn som var buddister og hinduister og alt muligt andet. Dem har vi aldrig rigtig haft problemer med i skole. Men muslimske børn og mest deres forældre, har stillet nogle krav. De kunne ikke bade efter idræt, de kunne ikke spise den mad der var, de kunne ikke tage med på lejrskole, de måtte ikke komme på Thorvalsens Museum fordi der var nøgne mennesker osv osv osv. Alt muligt lavpraktisk, men som faktisk var en barriere for integrationen og det sociale liv i klassen.” (DR)
Stella og Julien har ikke de samme krav om særhensyn som de fundamentalistiske muslimer i Lise Egholms skole, men de stiller krav om, at fordi DE har taget en høj uddannelse på danskernes regning, så er DE ikke forpligtet til at tage det arbejde der er.
Man må sige, at det er en mærkelig logik fra fremmede, som endnu ikke har bidraget med noget overskud til det danske samfund.
5. Afsnit kan ses her.
Den Korte Avis har omtalt de foregående afsnit, de kan ses her, her, her og her.
