I andet afsnit af DR´s programserie ”Asger og nydanskerne” møder seerne endnu 3 udlændinge som har svært ved at finde arbejde i Danmark. Fælles for Julien, Abel og Stella er, at de er kommet til Danmark som flygtninge.
Julien kommer fra Congo, Abel kommer fra Eritrea og Stella kommer fra Iran
Den diskriminerede
Julien Kalimira Mzee Murhula er fra Congo og kom til Danmark i 2003 som FN-kvoteflygtning. I 2009 blev han færdig med en kandidatuddannelse i offentlig forvaltning fra Roskilde Universitets Center. Han er gift og har to mindreårige drenge.
Ifølge Julien er det ikke lykkedes ham at finde et arbejde, siden han blev færdig med uddannelsen. Faktisk har han i alt kun haft arbejde i 6 måneder, siden han kom til Danmark for 13 år siden.
Nu har du været her en hel del år, hvad synes du om at være i Danmark?
I første omgang var det hyggeligt, at komme til Danmark. Ligesom vi læser i Bibelen: ”Der er ingen problemer i himmelen.” Men når du kommer til Danmark oplever du – at det ikke er en himmel, som vi bliver fortalt, men en slags helvede,” forklarer han.
”Jeg er uden for arbejdsmarkedet på grund af diskrimination,” fastslår han.
I januar forklarede Julien ligeledes, at årsagen til, at han ikke kan få arbejde indenfor sit fag skyldes at danskerne har nogle særligt ubehagelige karaktertræk.
”Det er så svært at få job i Danmark pga. diskrimination og racisme. Der er alt for meget diskrimination i Danmark, der er alt for meget racisme i Danmark. Ellers er der ikke nogen grund til, at jeg ikke kan få job,” udtaler han til Ekstra Bladet. Læs mere her.
Man må altså forstå, at danskerne er nogle ganske forfærdelige mennesker. Det er tilsyneladende fuldstændig underordnet for Julien, at Danmark har sagt ja til at tage imod ham som kvoteflygtning, betalt for hans liv i 13 år og givet ham en gratis universitetsuddannelse.
Julien har ikke kunne finde arbejde indenfor offentlig ledelse, så man må håbe det lykkes Asger Aamund at motivere ham til, at søge arbejde udenfor sit snævre faglige felt.
Drømmene kan vente
32-årige Abel Zemhret er fra Eritrea. Han har været i Danmark i 13 måneder, han er politisk flygtning og han har opholdstilladelse i 5 år. Abel har læst filosofi i Eritrea og han drømmer om, at gøre studiet færdigt eller læse en anden universitetsuddannelse i Danmark.
”Jeg har mange drømme, men lige nu ønsker jeg at være uafhængig. Jeg vil ikke ligge samfundet til last. Jeg leder efter et arbejde først. Så kan jeg forfølge min drøm senere,” siger han. (DR)
Abel har stadig svært ved at lære dansk, men han er postiv og han er 100 procent klar på, at bidrage til samfundet, udfra de forudsætninger han har på nuværende tidspunkt. Man må håbe det lykkes Asger Aamund at åbne en dør for ham.
Flygtet fra præstestyret
Udsendelsens sidste nydansker er 47-årige Stella der kommer fra Iran. Stella kom til Danmark for 26 år siden. Seerene møder Stella på et krisecenter hvor hun bor med sin datter, efter et traumatisk forhold til en dansk mand. Stella har en kandidatuddannelse indenfor industriel design. Hun har aldrig haft fast job indenfor sit fag og hun har heller ikke så meget andet erhvervserfaring.
Stella er født i Iran og hun var omkring 10 år da præstestyret kom til magten. Det er uvist hvad Stella har oplevet før hun kom til Danmark som ung, men det har utvivlsomt sat sine spor. Dertil kommer, at Stella har involveret sig i et voldeligt samliv og fået en datter i dette forhold.
Det er godt, at en ung kvinde som Stella har kunne få et nyt liv i Danmark. Men hendes fortælling viser også, at det måske gør ondt værre, at der formodentlig aldrig er blevet stillet krav til hende, for hvem kan få sig selv til at stille krav til et menneske som er flygtet fra et rædselsregime som henretter folk ved at hænge dem op i store kraner?
2. del af udsendelsen Asger og nydanskerne kan ses her.