Trump udsat for attentatforsøg under stor pressemiddag – den formodede gerningsmand er skolelærer fra Californien

Trump deltog i en pressemiddag, da der blev skudt, den formodede gerningsmand er skolelærer fra Californien (Forsiden på DailyMail)
Getting your Trinity Audio player ready...

USAs præsident Trump blev lørdag aften evakueret fra Hotel Hilton i Washington efter skyderier.

 

Trump deltog i den store årlige middag for korrespondenter.

 

Under arrangementet stormede en bevæbnet mand pludselig gennem sikkerhedskontrollen.

 

Han fik affyret nogle skud inden han blev overmandet af FBI. Han nåede dermed aldrig ind i den sal, hvor middagen blev holdt.

 

Den formodede gerningsmand er Cole Tomas Allen, 31, fra Torrance, Californien. (DailyMail)

 

Medier kalder det, det tredje attentatforsøg mod Trump. Motivet er ukendt.

 

Politiet afslørede, at den mistænkte havde en række våben på sig, herunder en haglgevær, en pistol og flere knive.

 

En frivillig fra Det Hvide Hus sagde, at den formodede gerningsmand tilsyneladende havde opbevaret delene til et ‘langt’ våben, som han havde gemt i et ligge rum og samlede der, inden sit angreb.

 

Kort efter skyderiet delte Trump et billede, der viste den mistænkte liggende uden skjorte og med ansigtet nedad på gulvtæppet.

 

Politiet bekræftede, at gerningsmanden ikke blev ramt af skud.

 

Cole Tomas Allen var sandsynligvis gæst på Hilton-hotellet, hvor arrangementet fandt sted.

 

Overvågningsvideo viser den mistænkte spurte forbi en sikkerhedskontrol og forsøge at nå dørene til balsalen, hvor præsidenten var samlet sammen med sine mest ledende kabinetsmedlemmer og tusindvis af journalister.

 

“Gerningsmanden er blevet arresteret,” skrev Trump umiddelbart efter på Truth Social.

 

“Secret Service og politiet gjorde et fantastisk stykke arbejde. De handlede hurtigt og modigt,” fortsatte Trump.

 

På en pressekonference kort efter hændelsen sagde Trump, at gerningsmanden havde “flere våben” og var en “wannabe killer”. Han tilføjede, at gerningsmanden efter hans og politiets mening var en “ensom ulv”.

 

Det er første gang Trump deltager i den årlige korrespondentmiddag. Middagen blev aflyst, men den skal genoptages om 30 dage.

 

Det sker i lyset af en vanskelig situation for Trump. Han står lige nu med svag opbakning i befolkningen, som det fremgår af hans dårlige meningsmålinger.

 

Amerikanerne er utilfredse med Iran-krigen, de høje energipriser og inflationen i USA. Og der er ikke umiddelbart udsigt til en bedring af situationen.

 

I går brød forhandlingerne i Pakistan mellem Iran og USA sammen. Begge parter rejste hjem uden at have talt med den pakistanske mægler.

 

Usikker fremtid

Det er uklart, hvor Trumps angreb på Iran ender. USA bombede for fem uger siden det iranske militær sønder og sammen – men alligevel ikke mere, end at Iran var i stand til at tage kampen mod USA op. Det skete ved at blokere transport af olie og gas i  Hormuzstrædet. Det udløste mangel på energi og stærkt stigende priser i hele verden – også i USA.

 

USA svarede igen ved at blokere for skibe med iransk olie og gas.

 

Det har ramt Irans økonomi hårdt. Men det har også betydet fortsat høje energipriser i USA og resten af verden.

 

Formålet med angrebet på Iran var uklart. Nu er hovedformålet med en fredsaftale, at Iran afleverer alt beriget uran, så de ikke er i stand til at udvikle atomvåben. Det afviser Iran.

 

Iran nægter at genåbne Hormuzstrædet, hvilket får USA til at opretholde sin blokade.

 

Trump truer med at genoptage bombardementerne af Iran, det skal ramme kraftværker og broer.

 

Iran siger, at man ikke genoptage forhandlingerne, så længe det sker under trusler fra USA.

 

Parterne er uendeligt langt fra hinanden og begge parter ser ud til at være parate til at fortsætte krigen

 

Iran kæmper for sin overlevelse. Og Trump vil ikke acceptere at Iran bliver i stand til at udvikle atomvåben.

 

Del på Facebook