I DR´s nye programserie ”Asger og de nye danskere” mødte erhvervsmanden Asger Aamund 3 unge nydanskere, som alle har svært ved at finde et arbejde. Det åbenbaredes, at de selv har en stor del af ansvaret for dette.
Nedim synes, at rengøring er for hårdt
Nedim er en bredskuldret muskuløs mand på 28 år. Nedim er tidligere bandemedlem, og han fik sin første dom som 17-årig. Nedim er født i Danmark, han er veltalende og i gang med at læse HF.
Nedim kunne godt tænke sig at supplere sin SU med et deltidsarbejde, men han er ikke interesseret i rengøringsjob, han mener nemlig ikke, at hans krop kan tåle det. Nedim vil helst sælge jakkesæt hos herretøjskæden Kaufmann.
”Min mor har været beskæftiget med rengøring ude på min skole i 15 år… men nu har hun gigt og kan ikke engang rejse sig op af sin seng. Jeg har ikke tænkt mig at ødelægge min krop ved at tjene, hvad folk tjener på kontanthjælp,” siger han. (DR)
Nedim får at vide, at han sikkert kan få et rengøringsjob, som han kan starte på i morgen. Men den muskuløse unge mand afviser det altså med henvisning til den fysiske belastning.
Vil ikke tage sit tørklæde af
Sabah er 26 år, og hun er ligeledes født i Danmark. Hun har en god uddannelse i offentlig forvaltning fra Roskilde Universitetscenter. Sabah søger mange job indenfor sit fag, og hun bliver cirka kaldt til jobsamtale en gang om måneden.
Men Sabah har endnu ikke fået noget. Hun mener selv, det er, fordi hun bliver diskrimineret på grund af sit tørklæde.
Sabah fortæller, at hun til jobsamtale er blevet spurgt, om hun vil tage sit tørklæde af. Sabah mor har ikke selv tørklæde på, men Sabah har valgt det.
Vil ikke røre ved gris eller alkohol
26-årige Muhammed er kommet til Danmark fra Syrien i august 2014. Muhammed taler engelsk og han har en bacheloruddannelse i turisme fra Syrien. Muhammed er gift med en dansk kvinde.
Muhammed vil naturligvis gerne arbejde indenfor sit fag i hotel- eller rejsebranchen, men derudover stiller han betingelser for at sige ja til et job.
Han vil for eksempel under ingen omstændigheder arbejde et sted, hvor han risikerer nærkontakt med grisekød og alkohol.
Derfor blev han også ret fortørnet, da jobcentret tilbød ham praktik i en restaurant med gris og alkohol på menukortet.
”Efter Bilka sendte de mig i endnu en praktik og tilbød mig job på en restaurant eller rengøring. Det var lidt ubehøvlet, at de tilbød det. Restauranten serverer svinekød – jeg er muslim. Jeg spiser ikke svin, og jeg vil ikke have det godt med at servere alkohol,” siger han.
”Så har du valgt det forkerte land,” lyder det fra Asger Aamund. (DR)
Muhammed havde tidligere fået tilbudt et praktikjob i Bilka, hvor han skulle være i elektronikafdelingen. Men fordi han ikke brændte for den slags arbejde, blev han fyret.
”Jeg talte med en kvinde fra HR-afdelingen, og jeg fortalte hende, at jeg ønskede en anden fremtid. Jeg er ikke glad her. Jeg kan ikke gøre mit bedste her. Så er det bedre at finde et godt sted. Så ville de ikke have mig mere,” fortæller han. (DR)
Hvis Muhammed ikke kan få arbejde indenfor sit fag, med de betingelser han har, så vil han gerne studere og tage en ny uddannelse. Jobcentret mener Muhammed skal lære dansk først.
Føler sig som ofre for diskrimination
Muhammed føler sig diskrimineret, fordi han som muslim ikke kan arbejde med gris og alkohol, og fordi man kræver, at han skal lære dansk.
Nedim føler sig også diskrimineret. Han mener, at han har svært ved at få arbejde på grund af sin tatoveringer fra fortiden som bandemedlem.
Sabah føler sig ligeledes som offer for diskrimination, fordi hun ikke bare kan få et arbejde, hvor hun kan beholde sit tørklæde på.
Men hvis de tre unge ikke pakker deres offerrolle væk, vil de få det meget svært på det danske arbejdsmarked.
Fine fornemmelser og muslimske særkrav
Kendsgerningen er, at de stiller betingelser for et arbejde, som de slet ikke kan tillade sig at stille.
For det første har de for mange fine fornemmelser, som får dem til at afvise bestemte slags arbejde – især ufaglært arbejde. Hvis det er det eneste, de kan få i en periode, så skal de tage det.
For det andet stiller to af dem betingelser om, at de kun vil arbejde, hvis de kan være islamisk klædt eller følge strenge islamiske påbud om ikke at have noget at gøre med svinekød og alkohol.
Den går bare heller ikke. Vi har ikke et særligt dansk arbejdsmarked for meget bogstavtro muslimer. Mange steder kan de ikke regne med, at de kan følge de islamiske forskrifter, når de er på arbejde.
De skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Og gør de ikke det, er de ikke berettigede til arbejdsløshedsunderstøttelse eller integrationsydelse.
Noget tyder på, at de alle tre med deres særkrav får meget svært ved, at står fuldt ud til rådighed for arbejdsmarkedet. Hvis de alligevel får understøttelse eller integrationsydelse, er det en fejl.
Et godt råd til dem er derfor, at de skal glemme deres offerrolle, smøge ærmerne op og holde op med at insistere på islamiske særkrav.
