|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Hormuzstrædet var ukendt for mange før konflikten mellem USA og Iran. Strædet ligger mellem Iran og Oman og er på sit smalleste sted 33 km bredt.
Det er en af verdens vigtigste vandveje, da ca. 30% af verdens olie- og naturgastransporter passerer den vrj.
Desuden passerer 25% af verdens gødning normalt igennem.
Udover højere energipriser kan Irans lukning af strædet derfor ende i en meget uheldig fødevareusikkerhed.
Brug af gødning med stort indhold af kvælstof giver højere udbytte, men kræver meget energi at producere og udføres i lande med rigelig energi som Rusland og Iran.
Gødning af jorden er nødvendig for at give planterne de nødvendige næringsstoffer og for at give ekstra udbytte.
Men store mænger og forkert brug kan også være skadeligt for jorden, miljøet og balancen i naturen.
Økologiske planter har også brug for gødning, men det skal være organisk gødning som fx kompost, hønsegødning eller gylle, men er knap så effektiv og giver generelt lavere udbytte.
Et forsøg i 2021 med økologi i Sri Lanka gav 30% lavere udbytte af ris og andre afgrøder. Men teoretisk set: Hvis vi var 30% færre mennesker på jorden, kunne vi alle gå over til økologi.
Vand
Vand er fundamentet for civilisation og uundværligt for mennesker, dyr og planter.
Vi skal derfor passe på det rene drikkevand, så det ikke skal renses først.
Et menneske kan leve 40-60 dage uden mad, men kun 3-7 dage uden vand. Den globale opvarmning skulle nødig gøre jorden ubeboelig, da det vil være et problem at flytte til andre planeter, hvor der ikke er vand.
Omkring 71% af jordens overflade er dækket af vand i oceaner, søer og floder, og ca. 10% består af is og gletsjere. Der er således vand nok, men kun 2,5% af det vand, der er på jorden, er ferskvand. Resten er saltvand, som ikke kan bruges som drikkevand, medmindre det afsaltes først.
Den stigende befolkningsvækst og menneskers søgning mod byerne giver problemer med bl.a. at skaffe tilstrækkeligt drikkevand.
I nogle storbyer vil genbrug blive nødvendig, så spildevand renses og genbruges.
I Indonesiens hovedstad Jakarta er befolkningstallet i storbyområdet på 20 år steget fra 30 mio. til 42 mio. indbyggere og har tømt det meste af undergrundens vand. Byen ligger i et sumpområde og synker med ca. 20 cm om året. Man overvejer nu at flytte hovedstaden.
Det er vigtigt, at der er en balance mellem mennesker, dyr og natur, og vi skal passe på jordens biodiversitet, som er en mangfoldighed af alt levende.
Jordens overbefolkning af mennesker er skyld i udryddelse af mange af jordens dyrearter, da vi har bredt os og overtaget deres levesteder.
Det er ikke kun store dyr som elefanter og giraffer, vi kommer til at savne, men især insekter til at bestøve afgrøder. 75% af verdens afgrøder er helt eller delvist afhængige af bestøvning.
Vi skal i Danmark og EU være mere uafhængige mht. energi, så vi ikke får problemer som i dag med lukning af Hormuzstrædet, som har betydet højere priser på næsten alt.
De to danske firmaer Saltfoss Energy og Copenhagen Atomics tester i dag deres SMR atomreaktorer, som om få år kan sættes i produktion. Atomkraft vil kunne levere en stor del af den energi, vi har brug for i fremtiden.
Ren energi som atomkraft med små modulære reaktorer bør ind i det danske energimix. Det er den grønneste energi og ikke sort/grøn som vind og sol, der er nødt til at have konstant backup af træbiomasse eller gas, som er en fossil energi.
Desuden dræber vindmøller millioner af insekter, som vi vil mangle til bestøvning af afgrøder. En vindmølle dræber ca. 40 mio. insekter om året. Udtjente vindmøller efterlader desuden et stort affaldsproblem, da de er svære at genbruge.
Klimaændringer er også til skade for fødevaresikkerheden. Landene omkring Middelhavet vil få det sværere med fødevareproduktion i et varmere klima, og den franske vin kan komme i fare.
Det er katastrofalt, at man på klimakonferencer bliver ved med at tale om ‘adaptation and mitigation’ – tilpasning og lindring i stedet for at gøre noget ved problemet. Både befolkningstilvæksten og drab på insekter – til bestøvning kan man gøre noget ved. Der fødes ca. 48 mio. uønskede børn årligt, så der burde fx være gratis prævention til alle – og vindmøller på land er farlige – især for insekter!
Jonna Vejrup Carlsen, global-alarm.dk
