Danskerne blev bildt ind, at de mange syrere ville blive sendt tilbage – men nu viser prøvesager, at det næppe kommer til at ske

Arkivfoto/YouTube af syrere, da de ankom til Europa
Getting your Trinity Audio player ready...

Når migranter først er kommet ind i Danmark, så er de næsten umulige at få ud igen.

 

Det har man mange gange måtte sande. Og netop nu ser vi et nyt eksempel.

 

Det handler om de 40.000 syrere som for 10 år siden kom til Danmark.

 

Der var borgerkrig i Syrien og hundredetusindvis strømmede til Danmark og andre europæiske lande.

 

Politikere i Danmark og andre lande gav syrerne midlertidigt ophold. De skulle rejse hjem, når der blev fred i Syrien, sagde de.

 

I Tyskland lever der i dag 900.000 syrere. De er en stor belastning for de europæiske lande, der arbejder for at få dem til at rejse tilbage til Syrien.

 

Men det holder hårdt. Syrerne vil blive i Europa, hvor de lever godt, ofte af sociale ydelser. De er i vidt omfang beskyttet af konventionerne. Og Syrien vil ikke tage imod dem, der bliver udsendt med tvang.

 

Det er baggrunden for et opsigtsvækkende møde i dag mellem EU og Syriens regering.

 

Møde mellem EU og Syriens regering

De europæiske lande har været tilbageholdende med at samarbejde med Syriens regering, der i vidt omfang er et islamisk styre.

 

Men nu stiler EU efter en “normalisering”. Syrien skal have hjælp til genopbygning blandt andet fordi, det vil gøre det nemmere at hjemside de

 

Det er emnet for mødet mellem EU og Syriens regering. Her vil man sandsynligvis også drøfte hjemsendelser, skriver Berlingske i dag.

 

Danmark arbejder for hjemsendelse

Den danske regering har været meget opsat på at få flere syrere sendt ud af Danmark – også med tvang.

 

Mange af de 40.000 syrere fik ophold i Danmark på den betingelse, at det var midlertidigt. Når der blev fred i Syrien, så skulle de rejse tilbage. Det lovede en stor del af politikerne danskerne.

 

Mange var skeptiske. Den Korte Avis var blandt de skeptiske. Det var vores vurdering, at syrerne ikke ville rejse hjem, og at de ville blive beskyttet af d internationale konventioner. Og at de generelt ville blive en belastning for Danmark – økonomisk, kriminelt og kulturelt.

 

Nu ser det ud til at vi og andre skeptikere får ret.

 

Selv om Syrien i dag er et sikkert land, så rejser kun et begrænset antal syrere hjem.

 

Det er sikkert at rejse tilbage til Syrien – men syrerne vil blive i Danmark

Efter Bashar al-Assad fald blev islamisten Ahmed al-Sharaa Syriens ny leder. Og i dag er Syrien et sikkert land, mener de danske myndigheder. Derfor skal syrerne hjem.

 

Men det vil mange af mange af syrerne ikke. De vil blive i Danmark, hvor de kan leve trygt og godt – ofte på sociale ydelser.

 

Og det kan mange af dem få lov til, ser det ud til.

 

Flygtningenævnet og konventionerne stopper hjemsendelse af asylansøgere

I syv prøvesager har Udlændingestyrelsen givet afslag på asyl til asylansøgere fra Syrien, der nu bor i Danmark. De har ikke brug for beskyttelse, men kan trygt vende tilbage til Syrien, mener styrelsen.

 

Men syrerne har anket til Flygtningenævnet.

 

Og Flygtningenævnet har givet de fleste af klagerne medhold. Flygtningenævnet har altså underkendt Udlændingestyrelsen.

 

Det er sket med henvisning til de internationale konventioner.

 

Det er især bestemmelsen om retten til et familieliv i Menneskerettighedskonventionen, som Flygtningenævnet bruger, når de giver syrerne medhold.

 

En syrisk kvinde fik for eksempel afslag på asyl i Udlændingestyrelsen.

 

Men hun fik medhold i Flygtningenævnet, fordi hedes mand har asyl i Danmark.

 

Men hvorfor kan han ikke bare rejse med hende tilbage til Syrien, så de kan have deres familieliv der?, tænker man.

 

Den næste store prøve er afslag på midlertidige opholdstilladelser

Men behandlingen af asylansøgninger er kun en del af problemet.

 

Et andet problem er de mange syrere, som har en midlertidig opholdstilladelse i Danmark.

 

Politikerne besluttede i sin tid, at opholdstilladelserne til syrerne netop skulle være midlertidig, så de kunne inddrages, når der blev fred i Syrien, sagde politikerne.

 

På den bagrund vil man i den kommende tid sandsynligvis opleve, at Udlændingestyrelsen nægte at forlænge syreres midlertidige opholdstilladelse.

 

Men det bliver svært, siger Eva Singer fra Dansk Flygtningehjælp. (Berlingske)

 

Mange syrere, der ikke får forlænget deres opholdstilladelse vil formentlig anke til Flygtningenævnet.

 

Og Flygtningenævnet vil lægge vægt på syrernes tilknytning til Danmark.

 

Da syrerne har boet mange år i Danmark kan det medføre, at Flygtningenævnet ikke vil inddrage deres opholdstilladelse.

 

Store problemer med syrerne 

Men tilknytning handler om meget mere end hvor mange år man har boet i Danmark. Tilknytning handler om at ville Danmark. Og det har det knebet meget med for mange syrere.

 

Da syrerne kom til Danmark, fik vi at vide, at de generelt var veluddannede og kunne arbejde og integrere sig.

 

Der blev gjort forsøg på at pumpe syrerne op til et stort aktiv for det danske samfund.

 

Siden viste det sig, at disse påstande var politisk korrekte røverhistorier. Syrerne i Danmark er i hovedsagen dårligt uddannede, de er svære at få i arbejde, ofte kriminelle og ikke integrerede.

 

De er ikke et aktiv for dansk økonomi – de er en belastning for dansk økonomi. Danskerne betaler.

 

Jurist og universitetslektor Peter Starup har udtrykt det på denne måde:

 

”Der vil givetvis ske en forbedring, da de kommer fra et meget lavt udgangspunkt. Det kan altså næsten ikke undgås, at der sker fremskridt. Men det er ikke givet, at de reelt kommer i beskæftigelse. Det har vist sig, at en betydelig del af de ikke-vestlige indvandrere ender med aldrig at bruge deres uddannelse.” (Berlingske)

 

Syrerne i Danmark er underrepræsenterede på arbejdsmarkedet og på uddannelserne, men de er overrepræsenterede i kriminalitetsstatistikken, sagde han.

 

Syriske mænd er blandt andet overrepræsenterede i statistikken over kriminalitet som for eksempel voldtægt. Det har Den Korte Avis skrevet flere artikler om. DKA

 

Presset mod vores kultur og værdigrundlag

Men tilstrømningen fra Syrien drejer sig langt fra kun om arbejdsmarked, uddannelse og kriminalitet – selv om det naturligvis er vigtige forhold.

 

Den store ændring i befolkningen, som denne tilstrømning af syrere fører med sig, ændrer hele fundamentet for vores samfund.

 

Det handler om den kultur og det værdigrundlag, som det danske samfund hviler på.

 

Syrerne kommer fra et ikkevestlig stærkt fundamentalistisk muslimsk land med helt andre grundværdier end de danske.

 

For Danmark og danskerne er ligestilling mellem kønnene således fuldstændig afgørende. Men de migranter, der kommer hertil fra Syrien og andre muslimske lande i Mellemøsten, Nordafrika, Pakistan og Tyrkiet (MENAPT-landene) er slet, slet ikke opdraget til ligestilling mellem kønnene. Kvindeundertrykkelsen i disse lande er aldeles massiv.

 

Det handler om historie og traditioner. Men ikke mindst om islam, som foreskriver, at kvinder er underlagt mænds vilje.

 

Denne blanding af tradition og islam præger syrernes holdning generelt til demokrati og individets frihed. Allahs love står over demokratiet for mange mslimer.

 

Men mange politikere har fortsat meget lidt føling med de problemer den mslimske indvandring fører med sig.

 

De siger, at syrerne skal rejse hjem. Men samtidig har de tilladt mange syrere at få familiesammenføring, så deres antal er vokset, og de er sværere at sende hjem.

 

De har også givet et anseeligt antal syrere dansk statsborgerskab.

 

Og de viger tilbage for at udfordre konventionerne.

 

Resultatet kan meget vel blive, at kun få syrere bliver sendt hjem, og at Danmarks problem med den ikkevestlige muslimske indvandring fortsætter med at vokse.

 

Peter Starup har sagt det på denne måde:

“Trods indledende politiske ønsker om at få syrere tilbage til hjemlandet efter Assads fald, kan historien gå, som den plejer.

Som mange andre flygtningegrupper kan en stor gruppe af de syriske flygtninge, der kom til Danmark som følge af borgerkrigen i Syrien for snart ti år siden, ende med at blive her.”

 

DKA

 

Del på Facebook