Video: David Haines er blevet henrettet af Islamisk Stat

Lørdag aften skrev nyhedsbureauet AFP, at Islamisk Stat havde offentliggjort en video, som angiveligt skulle vise henrettelsen af den 44-årige brite David Haines.
Haines blev taget som gidsel sidste år. Han var i Syrien for at deltage i humanitært arbejde.
Videoen er lavet på samme måde som de to videoer, der viste henrettelsen af James Foley for tre uger siden og Steven Sotloff for to uger siden.
På videoen siger David Haines først nogle ord vendt mod Vestens krigsførelse. Derefter sagde den sortklædte bøddel, at henrettelsen skete som reaktion på Storbritanniens planer om at gå med i en koalition mod Islamisk Stat.
Selve henrettelsen og det, der skete derefter, er fjernet fra denne udgave.
Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…