Unge kvinder og mænd fra indvandrermiljøer bliver ofte udsat for vold og forfølgelse, hvis de vil skilles eller i det hele taget bryde med en tilværelse i ufrihed.
De vil væk fra en voldelig partner og en familie som kræver, at de vender tilbage til et voldeligt ægteskab.
Men selv om det lykkes dem at slippe, så kan mange af dem ikke føle sig sikre.
Oplysninger om dem bliver ofte givet videre fra taxachauffører, telemedarbejdere og personer der arbejder i den offentlige sektor.
”Store meddelernetværk eftersøger kvinder, der flygter fra såkaldte æresrelaterede konflikter for at tvinge dem tilbage til deres mænd og familier. Det fortæller flere kilder til Information.” (Information)
I Taxa-branchen har det i årevis været kendt, at visse kvindelige kunder ofte spøger efter en hvid chauffør, fordi kvinden ikke kan være sikker på, at hendes færden ikke rapporteres videre.
Offentligt ansatte misbruger deres viden
Men nu ser det altså ud til at være blevet langt værre.
Kvinderne med anden etnisk baggrund, der flygter fra familien, forsøger at gemme sig. De ved at familien ofte vil have fat i dem, med henblik på hævn, så familien kan genvinde sin ære.
Derfor er det dødens alvorligt for dem, at familien ikke får kendskab til deres adresse.
Det kræver fuld respekt for tavshedspligten hos de offentligt ansatte, der kender borgernes adresser. Og denne respekt har der aldrig været tvivl om. Før nu.
Nu er der mistanke om, at personer med adgang til offentlige registre, dvs offentligt ansatte, videregiver personlige oplysninger om kvinder der forsøger at gemme sig for en hævngerrig familie.
Lovforslag
Derfor har regeringen fremlagt et lovforslag, der skal gøre det muligt helt at fjerne adresser fra CPR-registret. Oplysninger om personen vil derfor kun være tilgængeligt for ganske få medarbejdere ude i kommunerne.
Lovforslaget forventes at komme til afstemning 1. maj.
Men Landsorganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK) og Amnesty International mener ikke forslaget om udvidet adressebeskyttelse er godt nok, selvom det er et skridt i den rigtige retning.
”Det hjælper et stykke hen ad vejen, men det er utroligt ærgerligt, at man ikke tager skridtet fuldt ud og giver den bedst mulige beskyttelse,” siger Ditte Wenzel Pedersen, sekretariatschef i LOKK. (Information)
Det frygtes blandt andet, at en række mindre kommuner vil ”sove i timen” og begå fejl, så oplysninger om kvindens opholdssted vil blive lækket.
Ifølge Ditte Wenzel Pedersen bør forfulgte kvinder slet ikke være i CPR-registrene, hvis den forfulgte kvinde opholder sig i en lille kommunen er det nemlig slet ikke umuligt at finde hende. Det er også grunden til at forfulgte kvinder går langt uden om små kommuner. (Information)
Æresrelateret vold er en del af den patrikalske kultur
Vold mod piger og kvinder er stærkt forbundet til kulturer, hvor det er manden der sidder på magten.
Æresvold og social kontrol er desuden ofte spundet sammen med religiøse normer og værdier, som det fx ses i islam, hvor manden har sin gudsgivne ret til at dominere over familiens piger og kvinder.
Men æresvold kan også optræde i kristne kulturer. Kristne kvinder som udsættes for æresvold, og som er bosat i Danmark, har dog langt oftest rødder i et mellemøstligt land.
Mellemøsten vrimler med kulturer hvor kvinder er pålagt strenge krav om at rette ind efter familiens ønsker.
Men nu melder spørgsmålet sig: Hvem er det, der er ansat i den offentlige sektor, som kan finde på at lække oplysninger om de unge kvinder, som prøver at bryde ud af denne kultur?
