Stormoské i Køln har fået tilladelse til bønnekald – moskeen er islamisten Erdogans forlængede arm

Den ny store centralmoské i Köln (Foto: Wikimedia)
Getting your Trinity Audio player ready...

Antallet af muslimer i Europa stiger, og svage politikere bøjer sig og giver islam magt.

 

Det seneste eksempel er fra Køln i Tyskland.

 

Her får stormoskeen Ditib nu tilladelse til bønnekald fra minareter. Det skriver Welt og Bild.

 

Tilladelsen kan måske også gælde samtlige 35 moskeer i byen.

 

Kølns overborgmester, Henriette Reker, vil give tilladelse til, at moskeen hver fredag kan kalde til bøn over højtalere.

 

Moskeen har haft en prøveperiode på to år, der netop er udløbet.

 

Og nu vil overborgmesteren forlænge tilladelsen uden tidsbegrænsning.

 

I prøveperioden var det kun den ny store centralmoské, Ditib, der havde bønnekald i de to-årige prøveperiode.

 

Tilladelsen har været forbundet med nogle begrænsninger. Der må kun være bønnekald fredag og kun i fem minutter mellem 12 og 15. Det er også lagt et loft over lydstyrken.

 

Men det er småting sammenlignet med, at et kristent land tillader, at der er muslimsk bønnekald med budskabet “Allah er størst”.

 

Og hvor længe disse begrænsninger holder, ved man ikke. I mindst en moské i New York i USA er der tilladelse til at kalde til bøn frem gange i døgnet.

 

Henriette Reker står uden for partierne, og er kendt for at være en varm tilhænger af den store indvandring til Tyskland og et multikulturelt samfund.

 

De prøveperioden begyndte jublede hun over, at Köln på denne måde kan vise sig som en ”åben verdensby”:

 

”Når vi i vores by ud over lyden af kirkeklokker også vil høre muezzinens kald, viser det, at i Köln værdsætter vi og lever med mangfoldigheden.” (muezzinen er manden, der kalder til bøn), sagde hun.

 

”Allah er størst!”

Men den politisk korrekte Köln-borgmester afslører en ildevarslende uvidenhed og naivitet. Hun er tilsyneladende meget uvidende om islam og tror, at det hele bare drejer sig om at være ”åben” og ”tolerant” over for en islamisering af hendes by og hendes land.

 

For det første er kirkeklokkerne dybt forankrede i den tyske og europæiske identitet. Klokkerne giver os lyden af vores samfunds kulturhistorie. At sidestille dette med muslimsk bønnekald er at fornægte sin kulturarv.

 

For det andet er bønnekaldet – i modsætning til kirkeklokkerne – en understregning af islams magt. Muezzinen råber: ”Allah er stor!” (eller ligefrem: ”Allah er størst!”) og: ”Jeg bevidner, at der ikke findes anden gud end Allah”. Så får vi den.

 

Köln-borgmesteren ligger under for Erdogan

For det tredje er islam ikke bare en religion. Islam giver regler for, hvordan vi skal indrette samfundet og vores personlige liv.

 

Det er en politisk ideologi, der arbejder for et samfund styret af disse regler i islam. Et religiøst styret samfund fremfor et demokrati.

 

Det kender man fra islamisten Erdogans Tyrkiet. Og Erdogan har ihærdigt arbejdet for, at det meget store antal tyrkere i Tyskland, ikke ser sig selv som tyskere men som tyrkere, der arbejder for et islamiseret Tyskland.

 

Den store centralmoské i Køln er tæt forbundet med Tyrkiets religiøse styre.

 

Ditib står for Tysk-islamisk union for religiøse anliggender. Det er den største islamiske organisation i Tyskland. Den er grundlagt i 1984 og en slags underafdeling af Erdogans religionsministerium i Ankara.

 

Denne moské er således ikke bare en religiøs bygning. Den er en bygning, som manifesterer islam magt, og som kalder til en islamisering af de europæiske samfund. Nu godt hjulpet i dette arbejde med retten til bønnekald.

 

Det er tilsyneladende ikke rigtig gået op for Kölns overborgmester Reker, der er så ivrig efter at vise sin politiske korrekthed, at en sådan islamisering vil have meget alvorlige konsekvenser for frihed, demokrati og ligestilling i vores samfund.

 

Naiv fødselshjælper for islamisering

Muezzinens bønnekald er lyden af et dybt autoritært og stærkt kvindefjendsk samfund. Overborgmester Henriette Reker fungerer som en svag og naiv fødselshjælper for et sådant samfund.

 

Hun leverer alle flosklerne om mangfoldighed. Men hun fatter ikke, eller ønsker ikke at fatte, at Ditib og andre muslimske nøglekræfter er redskaber for en politisk og samfundsmæssig mission:

 

Deres generelle mål er en islamisering af vores samfund. Og deres specifikke mål er at styrke islams, Det Muslimske Broderskabs og præsident Erdogans magt i Europa.

 

En kvinde med muslimsk baggrund siger fra

BILD-journalisten Shammi Haque, der i 2015 flygtede fra islamisterne i Bangladesh, leverer en bidende kommentar til borgmester Henriette Reker i sin avis:

 

”Når jeg nu også i Tyskland må høre råbet ”Allahu Akbar”, tænker jeg på mange ting, men absolut ikke på mangfoldighed.

 

Muezzinens råb minder mig om islamisternes drab på mine seks blogger-venner og den brutale undertrykkelse af mindretal.

 

Dette råb fra højtalerne på konservative moskeer er frem for alt en magtdemonstration.”

 

Journalisten fra Bangladesh skriver, at borgmester Redeker burde tænke på de mange eks-muslimer, der forbinder råbet ”Allahu Akbar!” med en undertrykkelse og forfølgelse, der fremmaner de frygteligste erindringer.

 

Overborgmesterens politiske korrekthed

Men for overborgmester Henriette Redeker er politisk korrekthed nærmest en religion. Uanset hvad der sker i virkelighedens verden, er det magtpåliggende for hende at holde fast i denne religion. Hele hendes identitet skrider, hvis hun ikke gør det.

 

Køln blev berygtet for sin nytårsaften 2015, hvor et stor antal fortrinsvis udenlandske mænd især fra Syrien på det groveste forulempede kvinder, der fejrede nytårsaften i byens tætpakkede centrum.

 

I politirapporten blev der talt om ”voldtægt, sexchikane og tyverier begået af en større udenlandsk persongruppe”.

 

Men medierne kunne bagefter afsløre, at politiledelsen i delstaten Nordrhein-Westfalen, hvor Köln ligger, havde forsøgt at undertrykke væsentlige informationer om, hvad der var foregået den famøse nytårsaften.

 

Delstatens indenrigsminister, socialdemokraten Ralf Jäger, spredte også misinformation, der skulle nedtone de uhyggelige begivenheder.

 

Denne ’tavshedens sammensværgelse’, hvor myndighederne forsøgte at undertrykke informationer om de grove seksuelle overgreb begået nytårsaften 2015 var Henriette Reker også en del af.

 

Den politiske korrekthed og accept af islamisering kommer til udtryk på mange måder.

 

Kölns overborgmester er et ekstremt udtryk for den tankelammelse, som den politiske korrekthed skaber.

https://www.welt.de/politik/deutschland/article254598090/Koeln-Muezzin-Ruf-zum-Freitagsgebet-in-Ditib-Zentralmoschee-wird-unbefristet-genehmigt.html

https://www.nzz.ch/international/hendrik-wuest-muezzin-ruf-kann-beitrag-zur-integration-sein-ld.1680632

https://www.24rhein.de/koeln/muezzin-streit-koeln-ditib-zentral-moschee-bau-vereibarung-gebetsrufe-fritz-schramma-michael-hirz-91052834.html

https://www.24rhein.de/koeln/muezzin-streit-koeln-ditib-zentral-moschee-bau-vereibarung-gebetsrufe-fritz-schramma-michael-hirz-91052834.html

Del på Facebook