Russisk fregat har beskudt helikopter fra det danske forsvar med pyroteknik – det betragtes som en alvorlig provokation og test af NATO-alliancen

Foto: Forsvaret.dk
Getting your Trinity Audio player ready...

En af Forsvarets helikoptere blev mandag beskudt med ‘flares’ ved Gedser, oplyser Forsvaret. Flares er en form for pyroteknik, som kan anvendes som opmærksomhedssignal til søs.

 

Der er tale om en af Flyvevåbnets Fennec-helikoptere, og det skete i forbindelse med en rutinemæssig fotodækning af en russisk fregat, som befandt sig i internationalt farvand.

 

Den russiske fregat affyrede to flares mod helikopteren. Den ene passerede på kort afstand af helikopteren, skriver Forsvaret.

 

Militæranalytiker Kenneth Øhlenschlæger Buhl: Alvorligt

Det var ikke et egentligt angreb, men det er et vink med en vognstang, der skal tages meget alvorligt, siger militæranalytiker Kenneth Øhlenschlæger Buhl til DRTV og TV2 tirsdag morgen..

 

Helikopteren var ikke i fare, men nødblus kn være farlig for flytrafikken, siger han.

 

Så længe begge parter, den russiske fregat og helikopteren, har opført sig hensigtsmæssigt og ikke har været truende i forhold til hinanden, er der ikke belæg for, at den russiske fregat skulle reagere, som den har gjort.

 

– På den måde kan man sige, at så lang tid helikopteren opfører sig fornuftigt, har russerne egentlig ikke noget belæg for at gøre det her. Jeg kan ikke forestille mig, at helikopteren har ageret på en eller anden måde, som har berettiget til, at man har måttet advare om dens bevægelser, siger han.

 

Udfordring af NATO

Episoden med den russiske fregat passer ind i et større mønster. Rusland udfordrer i stigende grad NATO-landene med handlinger, der er aggressive og risikable, men som ligger i en hybrid gråzone og lige på kanten af det, der kunne udløse en egentlig militær konfrontation. Det er en måde at teste vores reaktionsevne og risikovillighed.

 

Der er tale om en dybt alvorlig hændelse, når et russisk krigsskib sender såkaldte flares i retning af Forsvarets helikopter. For selvom det ikke handler om brug af dødbringende magt men snarere en form for signalblus, så er det en stærkt provokerende handling mod en helikopter på overvågningsmission.

 

Der har på det seneste været stigende militære spændinger i Østersøen, og Rusland mistænkes for at stå bag stadig mere alvorlige hybridangreb i de seneste uger. Men hvad der i denne situation, har fået russerne til at reagere usædvanlig voldsomt mod en dansk helikopter, er fortsat uklart.

 

NATO’s udfordring er at finde balancen mellem at reagere kraftigt nok til at vise Rusland, at man ikke lader sig intimidere, men samtidig undgå at eskalere en enkelt episode til en direkte konflikt. Det handler om afskrækkelse og at vise russerne, at NATO holder øje og er klar til at reagere, hvis grænsen bliver overskredet.

 

Skarpe reaktioner fra Danmark

Forsvarsminister Jeppe Bruus har indladt den russiske ambassadør til samtale.

 

Det er en alvorlig hændelse, siger han.

 

Statsminister Mette Frederiksen (S) reagerer mandag morgen på hændelsen med den russiske fregat.

 

– Det taler for sig selv, at det er meget alvorligt, når en russisk fregat i går affyrede såkaldte flares mod en af Forsvarets helikoptere, lyder det i et skriftligt svar fra Statsministeriet.

 

Statsministeren mener dog ikke, at det er overraskende, at der mandag har været en konfrontation så tæt på dansk farvand.

 

– Det er en del af det mønster, vi ser i hele Europa. Med et stadig mere aggressivt og selvhævdende Rusland, der har intensiveret hybridkrigen mod Europa. Og som tester og udfordrer NATO. Rusland ønsker at skræmme og så splid. Vores svar er at stå tættere sammen og styrke forsvaret af Danmark og Europa, lyder det.

 

Beskydningen af Forsvarets helikopter med flares fra en russisk fregat viser “med al tydelighed, hvor aggresivt Rusland opfører sig,” skriver Venstre-formand Troels Lund Poulsen på sin X-profil.

 

– Det stiller krav til, at vi fortsætter vores oprustning og opbygning af Forsvaret.

 

– Jeg vil gerne rose forsvarsminister Jeppe Bruus for at reagere hurtigt og indkalde den russiske ambassadør til en samtale, for den her opførsel er totalt uacceptabel, skriver Troels Lund Poulsen.

 

Flere andre toppolitikere har reageret med bekymring. Men de siger også næsten samstemmende, at det ikke er overraskende.

Del på Facebook