|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Trump har flere gange forsøgt at få en fredsaftale i Ruslands krig mod Ukraine. Uden held. Alle forsøg i den retning er blevet afvist af Vladimir Putin.
Sådan gik det også i weekenden.
Trump sendte sine hjælpere, Steve Witkoff og Jared Kushner til Moskva (Kreml) for at få den ønskede fredsaftalen i stand. Her havde Witkoff allerede været ni gange i forsøget på at få en aftale igennem.
Witkoff og Kushner havde efter sigende et forslag til en fredsaftale med i tasken. Men det kom der ikke noget ud af. Putin afviste igen pure at indgå en fredsaftale med Ukraine. Han vil ikke stoppe før hans mål for erobringer er opnået.
For at understrege dette genoptog Rusland sine voldsomme drone- og missilangreb mod Kiev kort efter at de amerikanske udsendinge havde forladt regionen med uforrettet sag. Angrebene havde været indstillet i de tre døgn besøget varede. Men så snart gæsterne var rejst blev der sendt bomber mod Ukraine.
Men det betyder ikke, at Putin står stærkt.
Putin i problemer
Den russiske diktator kæmper hårdt med ryggen mod muren for at bevare sin indflydelse. Han kæmper videre for at bevare sin indflydelse. I takt med, at han bliver mere og mere presset af en krig, der koster masser af penge og menneskeliv uden at give ham afgørende sejre, kommer han under voksende pres. Han står i en krig, som han har stadig sværere ved at føre til sejr. Han risikerer at blive hængende i en perspektivløs og blodig kamp.
Men Putin er ikke en mand, der bare giver op. Så han fortsætter sin indædte kamp for overlevelse.
Den russiske diktator kæmper videre og ofrer fuldstændig kynisk masser af russiske soldaters liv på slagmarken. Ifølge den normalt yderst velorienterede kvalitetsavis Neue Zürische Zeitung er Putin mere og mere låst fast i et mønster, hvor han ikke ser nogen mulighed for at finde en forhandlingsløsning. Nu frygter han for sin magt og sit liv, hvis han ikke kan opnå en ubetinget sejr, sådan som man i Rusland forventer.
Men en sådan sejr har Putin på ingen måde inden for rækkevidde. Diktatoren kan ikke få øje på en mulighed for en hurtig og overbevisende militær sejr. Hans angrebskrig mod Ukraine er gået ind i det femte år – den står samlet set til at blive mere langvarig end Anden Verdenskrig!
Putin drømte om en lynsejr i kraft af det, han kaldte den “militære specialoperation”. Men han bevæger sig lukt ind i et fatalt nederlag.
Neue Zürische Zeitung borer i Putins sår ved at påpege, at han ikke engang er i stand til at opnå det, som han betragtede som sit minimale mål – nemlig erobring af den vigtige Donbas-region i det østlige Ukraine. Et smerteligt og pinligt nederlag for diktatoren.
Putin har mistet grebet om situationen
Nu befinder Putin sig i en alvorlig klemme: Det går elendigt for hans proklamerede underkastelse af Ukraine. Dermed står han i en situation, som han ikke kan komme ud af:
En åben erkendelse af, at han har mistet grebet om situationen i de afgørende områder vil have katastrofale konsekvenser i form af tab af magt og prestige. Men kendsgerningen er, at det bliver stadigt sværere for den russiske diktator at skjule en voksende kløft i det russiske samfund.
På den ene side er der ‘krigsmagerne’, der støtter Putins aggressive krigskurs over for Ukraine. På den anden side er der hos mange russere et voksende ønske om at finde en fredsløsning og vende tilbage til mere normale tider. Den holdning findes også i stigende grad blandt personer i den russiske elite.
Det er en udvikling, som også er blevet opfanget af meningsmålinger og andre folkelige signaler, som afspejler bekymring for udviklingen i Rusland.
Erhvervsfolk begynder at udtrykke deres utilfredshed
Bekymringen lyder også fra stærkt indflydelsesrige russiske erhvervskredse – som for eksempel milliardæren Melnitjenko, der luftede sin bekymring i det prestigefyldte ugemagasin The Economist.
Melnitjenko, der er blevet milliardær på kunstgødning, kul og strømforsyning, har sågar aflagt besøg hos Putin i Kreml for over for ham at lufte sin bekymring for en fortsættelse af krigen.
Melnitjenko har talt åbent om sin bekymring for, at Rusland i stigende grad skulle blive indadvendt og isoleret som en pariastat i forhold til de toneangivende og dynamiske kræfter i Vesten. Rigmanden er bekymret for, at man får et stadig mere indskrænket og snæversynet Rusland, der får voksende problemer med at hævde sig i den moderne verden – med stigende isolation i forhold til Europa.
Det er en farlig udvikling for både Rusland og det vestlige Europa mere generelt.
Uden udsigt til, at Putin afslutter sin krig, er der fare for, at de lidt mere reformvenlige miljøer i det russiske samfund trække sig mere og mere tilbage i krigerisk konfrontation med omverdenen. Det ville betyde et sammenbrud for ideen om et mere moderne Rusland og en alvorlig trussel om kommende krigerisk konfrontation i Europa.
Trussel mod Europa
En sådan trussel er ganske nærværende for en række lande i Europa. Det gælder ikke mindst i Østersø-området, som i særlig grad berører Danmark og de øvrige lande i Baltikum.
Principielt er Putin stadig på krigsstien. Han stå parat til nye eskalationer i forhold til det østlige Europa, herunder Danmark. Andre europæiske lande er i endnu højere grad truet. Denne trussel forbliver meget reel. Foreløbig er det dog tvivlsomt, om Putin vil indlade sig på en åben konflikt med vigtige dele af det vestlige Europa.
Men en mere åben konflikt med Putins regime er stadig en mulighed, som Danmark og ligestillede lande må tage højde for.
Truslen fra den russiske diktator kan fortsat ikke ignoreres. Det er og bliver en central målsætning for NATO-landene, at de militært er rustet til at imødegå aggressioner fra Rusland.
Truslen fra Putin består. Men Putin er en presset mand. Som bekendt kan en presset diktator være meget farlig. Men hvis der udvikler sig et større opgør mellem Europa og Rusland i de kommende år, er det Rusland, der har de svageste kort på hånden i en konventionel krig. Det ændrer ikke ved, at Europa må være parat til at håndtere den russiske atomtrussel.
Men når det gælder konventionel krig, er Putin sårbar i forhold til Vesten – både af militære og politiske grunde. Krigen i Ukraine har sat en tyk streg under, hvor sårbart Rusland er. Putin har ikke, hvad der skal til for at stå distancen i en konventionel konfrontation med Vesten.
Det ved Putin, og det begrænser her og nu hans krigeriske ambitioner. Men der består vedvarende en trussel fra Rusland. Naturligvis i særlig grad i kraft af de russiske atomvåben. Men også i form af Ruslands aggressive konventionelle formåen over for vestlige lande, herunder Danmark.
Truslen fra Rusland skal naturligvis ikke undervurderes. Men som Neue Zürcher Zeitung (NZZ) gør opmærksom på, er Rusland også selv under voksende politisk og militært pres.
Putins imperialistiske forestillinger om at vokse til en stormagt ved at skabe et “Nyrusland”der indlemmer nye områder i det sydlige og østlige Ukraine kan meget vel ramme ham selv i nakken. Hvis han gør et alvorligt forsøg på at skabe et politisk centrum, Hetalt med en alvorlig pris: voksende isolation af Rusland. Det ved Putin, og derfor har han en frygt for, at Rusland skal ende som en pariastat.
Hvis Rusland bliver ‘hægtet af’ i forhold til Vesten, kan det få store negative konsekvenser for russisk indflydelse og status i verden. Rusland risikerer i så fald at synke ned i en status som en perifer pariastat, der i vidt omfang taber forbindelsen til det europæiske Vesten.
Det ved Putin eller i hvert fald nogle af hans rådgivere. Neue Zürcher Zeitung har påpeget denne fare for Putins Rusland. Faren for at lukke sig inde i din egen tilbagestående verden, hvor man nok har en betydelig regional magt, men ingen afgørende international indflydelse.
Det vil Putin ikke lade sig nøje med. Men han har samtidig været ude af stand til at skabe et samfund med en dynamik, der skaber holdbar styrke. Putins Rusland er stadig i væsentlig grad et tilbagestående Rusland. Til de moderne russiske kræfters store frustration.
Med den nuværende udvikling vil Putins Rusland afsondre sig mere og mere fra de moderne, dynamiske samfund. Man klamrer sig til en gammeldags, primitiv – og ofte brutal – magt.
Men for fremsynede grupper i det russiske samfund, som for eksempel kunstgødning-rigmanden Melnitjenko, er det absolut ikke tilfredsstillende. Han er en moderne mand med moderne ambitioner. Og han betragter Putins krig mod Ukraine som en fatal fejltagelse, der kommer til at ramme Rusland meget hårdt.
Men foreløbig fortsætter Putin sin aggressive erobringskurs. Uden et aktivt modspil fra Donald Trump, der virker som en mand, der ikke kan eller vil forstå, at Putin er angriberen, og Ukraine er den, der forsvarer Vestens demokrati og frihed.
Der er ikke brug for flere nyttesløse møder med Putin. Der er brug for effektiv militær opbakning til Ukraine.
