|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Her i starten af efteråret var jeg inviteret til at være med i en drøftelse af den meget grundige og seriøse præsentation af islamisk infiltration i Danmark, som de to erfarne journalister Ib Kjeld Jensen og Bjarke Larsen netop har afdækket i deres bog ”Berøringsangst – vidnesbyrd om et islamisk normpres som fagfolk slår sig på hver dag” (Forlaget Presto 2006).
Alvorligt bekymrede borgere
De tilstedeværende i diskussionen var en gruppe samfundsbevidste borgere på mellem 50 -74 år, alle universitetsuddannede med vidt forskellige arbejdsområder som sprog, økonomi og psykologi. Deltagerne abonnerede på forskellige verdenssyn og havde ganske forskellige personlige og faglige erfaringer med indvandring. Flere havde selv boet i udlandet i perioder.
”Berøringsangst – vidnesbyrd om et islamisk norpres som fagfolk slår sig på hver dag” samler vidnesbyrd fra: tolk, integrationskonsulent, beboerrådgiver, socialarbejder, gymnasielærer, folkeskolelærer, HF-lærer,skoleelev, myndighedsperson, frivilligchef, krisecenter, visitator, sygeplejerske/visitator, personer, jobcenterleder, administrativ medarbejder og skolebestyrelsesformand/eksmuslim.
Samlet afdækning, men ikke ny
En deltager fremviste 4-5 bøger, der allerede for mellem 10 og 20 år siden i højere eller mindre grad faktisk advarede om, hvad vi havde i vente og som de mange erfarne informanter i ”Berøringsangst – vidnesbyrd om et islamisk norpres som fagfolk slår sig på hver dag” med stor tyngde peger på at de oplever. Dominanskultur og parallelsamfund er nu vidt udbredt på danske arbejdspladser m.m.. Jeg vil her nævne nogle af de faglitterære forgængere: I Krigens Hus; Storm over Europa; Nutidens Muslim; Maskeret tvang; Et løft af sløret; Sammenhængskraft; Mig og Muhammed; Islamister og naivister; De binder os på hånd og Mund; Islamisme: En Orientalsk Totalitarisme og Ære og Skam.
Personligt blev jeg overrasket over, at der på kvinde-krisecentre blandt muslimske voldsramte kvinder, kan herske udbredt nedladenhed overfor det danske personale og de frivillige, der netop beskytter beboerne mod deres egen kultur. Det er stadig et skældsord at være “for dansk” på herberget. Ved nærmere eftertanke, er der er jo heller aldrig nogen, der har anklaget islamisk dannelses-filosofi for at fostre rationelle individer …
Bogen blev af deltagerne rost højlydt for at være et vægtig arbejde med gode baggrundsartikler mellem interviewene.
Hvorfor beskytter vi ikke Danmark?
En del af samtalen kom også til at dreje sig om, hvorfor der ikke hidtil er blevet sat hårdt ind overfor den samfundsødelæggende og stadig indvandrende modkultur. Især når den etnisk danske befolkning i alle meningstilkendegivelser modsætter sig udviklingen med social kontrol, vold, fastholden og udbredelse af anti-vestlig holdninger til kommende generationer etc. Svaret var at vore politikere ikke for alvor er interesserede i at stoppe udviklingen. Deltagerne i drøftelsen ser egentlig modkulturen udfolde sig ret frit.
Bekymringen over udlændingepolitikkens langsommelighed og konventionsfølgagtighed deles af hele gruppen.
Politisk handling ønskes
Summa summarum endte forsamlingen med at opstille en liste med råd til både EU’s og egne besluttende myndigheder og politikere, så man fortsat kan holde Danmark/EU ligestillet, folkestyret, sekulært og frihedsorienteret. Forslagene kommer her:
Der vil blive skudt med skarpt på alle der forsøger at trænge illegalt ind i Danmark/EU. Det skal meddeles bredt ud på sociale medier, på flere sprog og via tegninger, så selv analfabeter kan forstå budskabet.
Det vil ikke længere være tilladt i DK/EU at skære i raske drengebørns kønsorganer. Herboende ikke-statsborgere, der foranstalter mutilation af deres drengebørns genitalier, fx under besøg i udlandet, udvises.
Det er forbudt for mindreårige piger at signalere islams uligestillende menneskesyn i det offentlige rum, altså at bære hijab (tørklæde). Hijab kan ej heller bæres af lærere, pædagoger, dagplejere, socialrådgivere, politi eller nogen anden i offentlig ansættelse.
Kun børne- og ungeydelse til to børn.
Selvforsørgelse for alle migranter. Staten fastsætter et minimumsbudget og en minimum skatteindbetaling som den herboende skal indtjene og yde, hvis hun ønsker fortsat ophold. Familien vurderes hvert andet år på samlet vinding eller tab fra offentlige pengekasser. For flygtninge gælder andre regler.
Udvisning efter enhver straffelovsdom, der giver 1 års fængsel eller mere. Betingede udvisninger skal bunkes sammen, uanset at forbrydelserne tilhører forskellige kategorier, og hvor mange år der ligger imellem dem.
Statsborgerskab skal kun kunne tildeles efter screening for ikke-ligestillende og udemokratiske holdninger mv. og en indfødsretsprøve. Statsborgerskab tildeles for en prøveperiode på 5 år. Personer med diverse kognitive nedsættelser, som ikke kan bestå indfødsretsprøven, tildeles ikke statsborgerskab via dispensation.
Danmark skal udtræde af de internationale konventioner, der hindrer hjemsendelse af kriminelle og andre udenlandske borgere uden opholdstilladelse. Folketinget kan derefter overveje om nogle konventioner skal gentiltrædes med diverse forbehold.
Danmark skal ikke sende udviklingshjælp eller på anden vis økonomisk støtte lande, der ikke vil tage egne udviste borgere retur.
Højst to familiesammenføringer af brud – eller brudgom fra udlandet per person. Enhver ansøgning skal granskes for om den ønskede familiesammenføring (familie-etablering) indebærer urimelig forsørgerbyrde/specialbistand for det danske samfund, hvorfor fuld eller delvis egenbetaling kan pålægges.
