|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
I går var der valg i Sverige.
Men i dag mandag er der ikke noget klart resultat.
Magdalena Anderssons Socialdemokrati med støttepartier står til 176 mandater.
Ulf Kristerssons borgerlige parti Moderaterne med støttepartier står til 173 mandater.
Da 94 procent af stemmerne var talt op tidligt mandag morgen, stod de rød-grønne oppositionspartier – Socialdemokraterna, Vänsterpartiet, Centerpartiet og Miljöpartiet – til 176 mandater mod 173 til den hidtidige blå-gule regeringsblok.
Men en regeringsdannelse ser svær ud.
Det yderligtgående Vänstreparti vil med i en regering som betaling for at støtte en socialdemokratisk regering. Men sådan en regering kan Centerpartiet ikke støtte.
Derfor kan det ende med en socialdemokratisk mindretalsregering på et meget usikkert grundlag.
I den borgerlige blok er Moderaterne det størte parti.
Sverigedemokraterna, som ellers har været på en uafbrudt fremgang siden 10’erne, går tre procentpoint tilbage.
Sverigedemokraterne har insisteret på at få ministerposter som betaling for at støtte en borgerlig regering. Det kan have medvirket til deres tilbagegang.
Partileder Jimmie Åkesson forklarede nederlaget ved at sige, at han som ægte holdspiller på det blå-gule hold havde sat fuld kraft på at hjælpe Liberalerna over spærregrænsen.
Liberalerna stod længe til at ryge helt ud af Rigsdagen. Men med partileder Simona Mohamsson i spidsen, kæmpede partiet sig over spærregrænsen på fire procent.
Det var afgørende for, at den borgerlige blok ligger så tæt på den rød-grønne blok.
Ifølge statsministeren tegner resultatet til at blive så tæt, at der først på onsdag, når de omtrent 200.000 stemmer fra bl.a. udlandssvenskere er talt med, vil være klarhed over den endelige mandatfordeling.
Ikkevestlige indvandrere kan afgøre valget
Omkring en million af de stemmeberettigede havde ikkevestligbaggrund.
13 procent af dem, der har stemmeret ved dette års parlamentsvalg, har ifølge det svenske medie Bulletins beregninger baggrund uden for Europa. Det er en stor stigning siden 2002, hvor det kun var lidt over 3 procent i 2002.
Det mange vælgere med ikkevestlig baggrund kan vise sig at have afgørende betydning for valgets resultat.
Ifølge det svenske medie Kvartall viser SVTs exitpoll, at 59 procent af vælgerne med ikke-europæisk baggrund stemte på Socialdemokratiet og Vänstrepartiet.
Ifølge Bullitin var tallet 70 procent.