Ebbas far: Politikere og en “hovedløs indvandringspolitik” bærer ansvaret for min datters død

Foto: Ebbasminnefond.se via nyhter Idag

Den 7. april forrige år døde min 11-årige datter Ebba og fire andre mennesker i et terrorangreb i Stockholm. Det havde ikke behøvet at ske”.

 

Sådan indleder Stefan, Ebbas far, et ætsende indlæg mod svenske politikeres asylpolitik. expressen.se.

 

 

“Ebbas mordere kom til Sverige takket være en hovedløs asyl- og indvandringspolitik, som savner modstykke i Europa, ja faktisk i hele verden”, skriver han.

 

Illegal asylansøger og islamist

Terrorangrebet i Stockholm blev gennemført af 39-årige Rakhmat Akilov fra Usbekistan. Han kørte en lastbil ind i menneskemængden på den travle Drottningegatan, og dræbte fem og sårede ni, flere alvorligt. Han ville straffe Sverige for at samarbejde med andre vestlige lande i kampen mod Islamisk Stat.

 

Arkilov var en illegal migrant, som overhovedet ikke skulle opholde sig i Sverige.

 

Men det gjorde han. Og nu anklager Ebbas far den svenske stat for at være årsag til at det kunne ske. Han skriver:

 

“Akilov var blevet udvist et halvt år  før han gennemførte sit attentat. En udåd som fandt sted  tre måneder efter, at han skulle have forladt landet. Men ingen forsøgte at finde ham, ingen undersøgte om han befandt sig på sin hjemadresse. Det, at Udlændingestyrelsen og politiet ikke gjorde deres arbejde og udviste en person, som befandt sig illegalt i landet, førte ti,l at min datter mistede sit liv, og at mit eget liv for altid er ødelagt. Pårørende til de andre myrdede har oplevet samme tab”, skriver faderen og fortsætter:

 

“Ebbas mordere kom til Sverige takket være en hovedløs asyl- og indvandringspolitik, som savner modstykke i Europa, ja faktisk i hele verden. Og han var fortsat i Sverige på grund af en dysfunktionel administration delvis som følge af den overbelastning, som den førte politik har skabt.”

 

Han skriver direkte, at det er de svenske politikere, som har ansvaret for denne politik, der har ødelagt så meget i Sverige.

 

“Det er de etablerede partier i Riksdagen – både Alliancen og de rødgrønne – som har ansvaret for den politik”, skriver han.

Men det stopper ikke her. Stefan Åkelund gør opmærksom på, at mange af dem, der har advaret mod denne udlændingepolitik, bliver modarbejdet. Her har politikerne også et ansvar, mener han. Nyheter Idag

 

“Det er også dem, som har ansvaret for, at alle som sætter spørgsmålstegn ved den politik, bliver brændemærket”, skriver han.

 

Selv efter terrorangrebet skete der reelt ingenting. Stefan Åkelund konstaterer, at efter “udåden har disse politikere intet gjort for at udrede, hvordan dette kunne ske.”

 

Nu vil han have ansvaret placeret. Derfor bør der nedsættes en havarikommission, skriver han i sit indlæg.

 

Man kan tvivle på, om der nu bliver gjort noget. Men der er skred i tingene.

 

Alene det, at en stor avis som Expressen trykker et indlæg, der er så kritisk overfor den førte udlændingepolitik. Det er usædvanligt, skriver Steen Raaschou, som har fulgt udviklingen i Sverige i flere årtier. snaphanen.se

 

Men måske er løbet allerede ved at være kørt, som det fremgår af Aia Fogs artikel i dagens avis.

 

Samme problem overalt

Stort set alle lande i Vesteuropa har samme problem. De åbne grænser har betydet, at der næsten ingen kontrol er med, hvem der kommer ind i et land.

 

Vi har set det i andre terrorangreb. De blev begået af migranter, som slet ikke burde være i Europa. Og selv da de var efterlyst af politiet, rejste de frit fra det ene europæiske land til det andet. Den Korte Avis

 

Flere mord for eksempel i Tyskland er begået af illegale migranter, som det beskrives i artiklen fra Gatestone trykt i Den Korte Avis.

 

Og antallet af illegale migranter er efter alle meldinger enormt. I Danmark blev det i 2017 af TV2 opgjort til 18.000.

 

Gennem flere år er illegale migranter strømmet ind i Europa. Og der har slet ikke været styr på strømmen. Den Korte Avis

 

Der er stærkt brug for indlæg som det fra Ebbas far. Og der er især brug for at politikere læser det og GØR NOGET ved problemerne.

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…