Hjernen bag terrorangrebet i Paris er blevet sprængt i luften – man anede ikke, at han var i Frankrig, fordi der ikke er nogen grænsekontrol

You Tube

De franske myndigheder oplyser, at terror-lederen Abdelhamid Abaaoud er blevet sprængt i luften.

 

Det skete, da politiet onsdag morgen stormede en lejlighed i Paris-forstaden Saint-Denis.

 

Sprængningen blev udløst af en kvindelig terrorist i lejligheden, der var iført et selvmordsbælte. Den var så voldsom, at det har taget ganske lang tid at identificere Abaaoud ud fra resterne af ham.

 

Myndighederne troede egentlig, at Abdelhamid Abaaoud opholdt sig i Syrien, da terrorangrebet fredag fandt sted. Men så fik man oplysning om, at han var i Frankrig, og det viste sig så, at han var i den lejlighed, som politiet angreb.

 

Har ikke kunnet følge terroristernes bevægelser

Abaaoud, der var en ledende skikkelse i Islamisk Stat, var belgisk statsborger med marokkansk oprindelse.

 

Politiet ved ikke, om han først for nylig er kommet fra Syrien til Frankrig, eller om han har været i Frankrig længe.

 

Det ved man ikke, fordi kontrollen ved EU’s ydre grænser overhovedet ikke fungerer, og fordi der ikke må være grænsekontrol mellem EU-landene – det siger Schengen-reglerne.

 

Derfor har der ikke været styr på, hvordan terroristerne har bevæget sig rundt. Det gælder også de mange gange, de er kørt over grænsen mellem Frankrig og Belgien. Terrorcellen havde sit hovedkvarter i Molenbeek ved Bruxelles, som er et parallelsamfund fyldt med islamister.

 

Terroristerne udnytter mulighederne

Den manglende viden om, hvor Abdelhamid Abaaoud befandt sig, udstiller endnu engang de fatale konsekvenser af, at EU-landene slet ikke har styr på deres grænser.

 

Læs også
Video: Hunden vil sidde ned, så hvorfor ikke sætte sig på en dejlig blød baby …

Det giver terroristerne meget frit spil til at bevæge sig rundt i Europa og ind og ud af EU-området.

 

På det seneste er der afsløret en række eksempler på, at medlemmer af Islamisk Stat har kunnet komme ind i EU ved at give sig ud for flygtninge med falske papirer. Derefter har de kunnet krydse grænserne mellem stribevis af EU-lande, uden at blive tjekket.

 

Vi ved, at en af Paris-terroristerne gjorde sådan. Han kom i land på den græske ø Leros forklædt som asylansøger, og så rejste han igennem Europa til Paris.

 

Nu står det klart, at Abdelhamid Abaaoud også fløj under myndighedernes radar.

 

Det er meget nemt med de åbne grænser. Denne fuldkommen uholdbare situation må ændres.

 

Grænsekontrol er nødvendig af flere grunde. Kampen mod terror er en af de vigtigste.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…