|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Lige nu er de to store partier i USA – Republikanerne og Demokraterne – ved at vælge deres kandidater til disse midtvejsvalg.
Republikanerne har i dag et snævert flertal i Såvel Senatet som Repræsentanternes Hus.
Det satser Demokraterne på at ændre ved midtvejsvalgene, så de får flertal i begge kamre.
Men Demokraterne er dybt splittede om den politiske grundholdning.
De midtsøgende kandidater blevet udfordret af stærkt venstreorienterede Demokrater, der er i en alliance med muslimer. Islamo-kommunisme eller islamo-socialisme som det bliver kaldt med reference til det franske begreb islamo-gauchisme.
Nogle er direkte knyttet til den ultrasocialistiske organisation The Democatic Socialists og Amerika.
Deres program er en markant udgave af Demokraternes velfærdspolitik med krav om kraftig beskatning af de meget rige amerikanere, samt bedre sundhedsforsikring og anden velfærd til de dårligt stillede.
Desuden har andre kandidater meget yderligtgående holdninger på andre spørgsmål. De vil for eksempel skære ned på politiet, og afskaffe Thanksgiving, der er en slags juleaften i USA.
En vigtig del af deres politik er en meget kritisk og direkte hadefuld holdning til Israel, samt massiv opbakning til Gaza/Hamas.
Denne politik tiltrækker mange muslimske vælgere.
En del kandidater er selv muslimer.
Abdul El-Sayed vandt i Michigan
En af disse venstreorienterede muslimske kandidater er Abdul El-Sayed. Han blev den 4. august valgt som Demokraternes kandidat til senatet i Michigan.
Albdul er en fundamentalistisk muslim, der tilslutter sig sharia og optræder ved møder arrangeret af fundamentalistiske muslimer med vidtgående tolkninger af islam.
Men Abdul vandt kun med nød og næppe. Og han vandt kun fordi muslimerne stemte på ham nærmest en bloc.
En meningsmåling viser, at Adul El-Sayed vandt takket været massiv opbakning fra muslimske vælgere.
Meningsmålingen har delt vælgerne op i amerikanske vælgere og arabiske vælgere.
Målingen viser, at Abdul Mohammed El-Sayed tabte til sin moderate modkandidat blandt amerikanske vælgere i Michigan med 47,9% mod 48,2%.
Men han vandt alligevel takket være en massiv opbakning blandt muslimske vælgere. Blandt muslimerne fik Abdul stemmer fra 94,1% mod 5,9% til modkandidaten.
De amerikanske vælgere bryder sig ikke om de ultravenstreorienterede/muslimske kandidater.
De kan måske nok blive valgt i demokraterne højborge, som muslimen Zohran Mamdami, der blev valgt til borgmester i New York.
Men ude i de mere traditionelle områder har islamo-venstrefløjskandidater trange kår.
Amerikanerne vil ikke have dem.
Det kan man også se tegn på i Michigan. Her er Abdul ved at tabe terræn til republikanernes kandidat.
Det afgørende spørgsmål kan blive om der er muslimer nok til at sikre en valgsejr, selv om de amerikanske vælgere er imod.
Muslimer stemmer en blok
Det, vi ser i Michigan, er udtryk for, at muslimer stemmer en blok. Meget tyder på, at muslimer stemmer som imamen siger, de skal stemme.
Det oplevede man i Irak, da Vesten fik gennemført demokratiske valg. I stedet for egentlige valg fik man blokafstemning baseret på etnicitet og religion.
Og det oplevede man i Michigan og andre steder i Vesten med mange muslimske vælgere.
Venstrefløjen samarbejder med muslimer, og muslimer stemmer en blok, groft sagt.
I Storbritannien blev en kandidat for venstrefløjspartiet De Grønne valgt i Manchester tilsyneladende i en alliance med områdets mange muslimer.
I Tyskland har det venstreorienterede parti De Grønnes lavet en plan til fremme af et muslimsk liv i et samarbejde med muslimer.
Man ser den samme tendens i flere europæiske lande. Venstrefløjen imødekommer muslimer. Muslimer stemmer på venstrefløjspartier.
Man ser det i Frankrig, som det er beskrevet i denne artikel af Kirsten Valeur.
Men også op til folketingsvalget i Danmark så man tendenser, hvor for eksempel De Radikales Samira Nawa bar muslimsk tørklæde på nogle af sine plakater.
Sikandar Siddique forsøger også at tiltrække bøde muslimer og venstrefløjsvælgere til sit parti De Grønne. Det går dog mildt sagt ikke så godt.
Men i Michigan, hvor amerikanere ikke stemmer i religiøst og etnisk samspil på samme blok-måde, kunne arabiske muslimer køre dem over og få Abdul Mohammed El-Sayed valgt som demokraternes kandidat.
Nu venter vi på resultatet af selve midtvejsvalget: Kan Abdul med de venstreorienterede og muslimske en blok stemmer slå den republikanske kandidat?
Hvor stor en gennemslagskraft har samarbejdet mellem venstrefløjen og muslimer? Svaret kan få stor betydning til USA og Europas politisk fremtid.
Fordømmende.
