Det amerikanske udenrigsministerium tog i nat et højst usædvanlige skridt. Ministeriet advarede amerikanerne mod at rejse til Europa.
Der er risiko ved at rejse til eller igennem Europa i den kommende tid. sådan lød advarslen ifølge Berlingskes USA korrespondent.
»Terrorgrupper har fortsat planer om at ramme mål i Europa og vil prøve at ramme sportsbegivenheder, turistattraktioner, restauranter og transport,« skriver udenrigsministeriet i en meddelelse.
Hvis man rejser til Europa, skal man udvise den største forsigtighed. Det betyder, at man skal undgå pladser og områder, hvor der er mange mennesker. Man skal også være forsigtig, hvis man rejser på religiøse helligdage.
Advarslen hævdes at være den mest omfattende nogensinde og vil komme til at betyde, at mange amerikanere dropper deres planer om at rejse til Europa, skriver Berlingske.
De europæiske lande bliver således med hensyn til sikkerhed kategoriseret sammen med diverse afrikanske og arabiske lande af de amerikanske myndigheder.