Julien Kalimira Mzee Murhulaer er fra Congo og kom til Danmark i 2003 som FN-kvoteflygtning. I 2009 blev han færdig med en kandidatuddannelse i offentlig forvaltning fra Roskilde Universitets Center. Han er gift og har to mindreårige drenge.
Ifølge Julien er det ikke lykkedes ham at finde et arbejde, siden han blev færdig med uddannelsen. Faktisk har han i alt kun haft arbejde i 6 måneder, siden han kom til Danmark for 13 år siden.
“I 13 år, kun seks mdr. beskæftigelseserfaring”, siger han.
Julien mener, at det er, fordi danskerne diskriminerer og er racistiske.
”Det er så svært at få job i Danmark pga. diskrimination og racisme. Der er alt for meget diskrimination i Danmark, der er alt for meget racisme i Danmark. Ellers er der ikke nogen grund til, at jeg ikke kan få job,” udtaler han til Ekstra Bladet.
Julien mener altså ikke, at han selv har noget ansvar for, at han næsten ikke har haft arbejde. Han ser sig selv som 100 procent offer for det umenneskelige danske samfund.
”Jeg har kompetencer og jeg er sund og rask og jeg er villig, jeg er dynamisk og aktiv men jeg kan ikke finde et job. Alle mine kolleger fra RUC er i arbejde, det er kun mig og min pakistanske ven som ikke arbejder, han er taxachauffør nu. Hvorfor kan jeg og ham ikke finde job, det er fordi vi ikke bærer et dansk navn, det er derfor,” uddyber han.
Danskerne er ifølge ham nogle forfærdelige mennesker. Det er tilsyneladende fuldstændig underordnet, at Danmark har sagt ja til at tage imod ham som kvoteflygtning, betalt for hans liv i 13 år og givet ham en gratis universitetsuddannelse.
Hvordan har han kunnet gå uden arbejde så længe?
Juliens uddannelse i offentlig ledelse har altså ikke skaffet ham et arbejde. Hvorfor det er sådan, er selvfølgelig umuligt at vide, når man ikke kender til hans kvalifikationer og ikke ved, hvor han har søgt.
Men hvis han ikke kan finde et arbejde inden for offentlig ledelse, er det hans pligt at søge arbejde uden for sit snævre faglige felt. Sådan er reglerne på det danske arbejdsmarked.
Hans pakistanske ven har jo søgt og fået arbejde på et andet område, og han kunne gøre det samme.
Man skulle synes, at en stor, stærk og rask mand på 42 år skulle have let ved at finde et job.
Men Julien har altså åbenbart kunnet gå rundt uden at finde et job. Det er i sig selv et interessant spørgsmål, hvordan det har kunnet lade sig gøre i de 5-6 år, siden han tog sin eksamen. Oven i alle de tidligere år, hvor han stort set heller ikke havde arbejde.
Det forklarer Julien ikke rigtig. Han synes kun optaget af at beskrive sig selv som et offer for det danske samfund – det selv samme samfund, som har forsørget ham i mange år.
Overvejer at forlade Danmark
Han siger nu, at han pusler med planer om at forlade Danmark. Det skulle være for børnenes skyld, så de ikke risikerer at ende i kriminalitet.
”Hvis jeg ikke får job i Danmark, vil det være meget dårligt for mine børn. Der er mange børn som ender i kriminalitet, de kommer fra fattige familier med forældre som har været lang tid på offentlig overførsel, alt det der med belastede familier. Vi kan se, at systemet tvinger os til at være en belastet familie,” siger han. (EB)
Juliens sønner går på en fransk privatskole, ”det er vores exit-strategi fra Danmark” siger han. En fransk privatskole? Betalt af hvem?
Aktiv debattør
Julien er især aktiv i European Migration Forum, hvor han er fortaler for, at der skal etableres særlige hjælp til mennesker fra lande syd for Sahara, for at de kan komme i arbejde.
Så sent som i 2014 bad han daværende beskæftigelsesminister Mette Frederiksen om hjælp.
Og i 2011 skrev han et åbent brev til Dansk Folkepartis hovedbestyrelse, efter at han havde fået afslag på permanent tidsubegrænset opholdstilladelse. Heri skriver han blandt andet:
”Denne nye udlænding pakke, I har vedtaget i løbet af et årti, er moderne former for slaveri, racisme, diskrimination, fremmedhad mv… Nye danskere med afrikansk baggrund kan ikke under jeres magt og regeringstid drømmer om, at sidde i folketinget fordi jeres udlændingepolitik er for at underkue og nedværdige flygtninge… Jeres politik er inspireret af had, diskrimination, racisme, dominans af andre racer der bor her, overlegenhed kompleks, egoisme, etc….”.
Julien Kalimira Mzee Murhulaer er tydeligvis meget, meget træt af Danmark, så man må virkelig håbe, at han får held til at finde et andet land at slå sig ned i.
Her kan man læse congoleserens klagesang på en engelsksproget side.
Her kan man se Julien reklamere for sig selv på en fransksproget side.
