**** fire stjerner ud af seks
Jeg kunne næsten ikke få armene ned, da jeg så første del af Anders Refns film DE FORBANDEDE ÅR. Ikke mindre end seks stjerner blev det til. Helt så stor er begejstringen ikke over anden del.
Anders Refn (født 1944) er filmklipper, manuskriptforfatter og filminstruktør. DE FORBANDEDE ÅR (i to dele) er Anders Refns største film til dato, og han har brugt de sidste 22 år på at researche og skrive manuskript til stordramaet om en dansk familie under besættelsen og dens reaktioner på samarbejdspolitikken mellem Danmark og Tyskland.
Også i denne omgang er (nyligt afdøde) Flemming Quist Møller (1942-2022) krediteret som medforfatter til manus.
Del 2 af ”De forbandede år” lægger ud med, at Bodil Jørgensen i voice-over giver en introduktion til de hovedbegivenheder, der fandt sted i familien Skov i løbet af Del 1.
Handling i Del 1
Det er d. 9. april 1940 og Karl Skov (Jesper Christensen) og hans hustru Evas (Bodil Jørgensen) sølvbryllupsdag. Alt ånder idyl i den smukke residens på Strandvejen nord for København, hvor parret bliver vækket med sang og morgenmusik af deres store familie og tjenestefolkene. Alt imens Karl og Eva tager imod hyldesten på altanen til deres soveværelse, bliver koret afbrudt og overdøvet af lavtflyvende maskiner, der smider flyveblade ud: Danmark er blevet besat.
Karl er succesfuld ejer af en stor elektronikfabrik og har fem smukke og talentfulde børn, den ene søn dog med et lille fysisk handicap. Familien lever et privilegeret overklasseliv, men Karl er ikke kommet sovende til sin succes og er fuldstændigt nede på jorden og usnobbet. Han er rundet af små kår og har derfor stor forståelse for den livssituation, mindre gunstigt stillede, bl.a. hans ansatte på fabrikken, befinder sig i. Disse har tydeligvis stor respekt for deres hæderlige og helt igennem anstændige arbejdsgiver, og det samme gælder for husets tjenestefolk.
De næste tre år skal vise sig at blive forbandede. Karl kæmper for at videreføre produktionen på fabrikken, men for at beskytte både sin familie og medarbejderne bliver han skridt for skridt presset til at producere for det tyske marked. Samarbejdet med besættelsesmagten skal vise sig at få omfattende konsekvenser for såvel de enkelte familiemedlemmer som de mennesker, Karl har i sit brød.
Handling i Del 2
De første tre år af krigen har splittet familien Skov. Aksel (Mads Reuther) har tilsluttet sig modstandsbevægelsen, hvor han langsomt stiger i graderne. Den sorgløse, idealistiske amatør udvikler sig til en erfaren, våbenkyndig og handlekraftig leder og organisator. Han må leve under jorden og har ikke kontakt til faderen på grund af dennes samarbejde med besættelsesmagten.
På sin side kæmper Karl for sit livsværk – den fabrik han har skabt fra bunden, og som da også giver de indtægter, der dels sikrer hustru og hjemmeboende børn en høj levestandard og privilegier, dels at han har midler til at hjælpe ansatte i nød.
Tingene spidser til, da samlingsregeringen kollapser. Karl risikerer – uanset han har holdt sig inden for loven – med tilbagevirkende kraft at blive straffet for sit samarbejde med nazisterne. Hvordan skal han sikre familien efter krigens ophør, og hvordan håndtere, at hustruen ikke bakker ham op?
Modstanden mod besættelsen stiger i befolkningen bl.a. omsat i et stigende antal sabotagehandlinger. Tyskerne svarer igen med stor brutalitet (tortur, henrettelser, deportering), og familien Skov undgår ikke at komme i klemme.
”De forbandede år 2” er en god, om end ikke fantastisk film
Først en gentagelse fra min anmeldelse af Del 1 om filmens hovedtema: Dilemmaet samarbejde (læs: overgivelse) versus frihedskamp er ikke bare et stykke Danmarkshistorie om 2. verdenskrig, men kaster lys over en helt aktuel problemstilling: Vil Danmark overgive yderligere national suverænitet og selvbestemmelse til EU og opgive at dæmme op for massemigrationen og EU’s våde stormagtsdrømme?
Under indflydelse af historikeren Bent Blüdnikow er jeg også blevet opmærksom på, at jeg har været for blåøjet i min superlativ-vurdering af Del 1. At der – ligesom i ”Matador”- er ubalance / slagside i den historiske fremstilling af de forskellige politiske fløje og positioner. Skildret som ’de gode’ og ’de rigtige’ er først og fremmest de kulturradikale og kommunisterne.
En plet i denne ombæring er desuden, at for mange af birollerne skurrer, og at paletten i det hele taget forekommer mere sort-hvid end i førstedelen.
Og gør manus ikke Karl-figuren en bjørnetjeneste ved at fastholde dennes naivitet i forhold til, hvad og hvem han har med at gøre? Han ER værnemager.
Fire stjerner bliver det ikke desto mindre til, fordi der spilles så overbevisende af Jesper Christensen, Bodil Jørgensen og Mads Reuther i de tre hovedroller. Og atter er det en fornøjelse, at der er brugt så mange ressourcer på at genskabe tidstypiske detaljer ved bygninger, biler, boligindretning, musik, klædedragt m.m.
Så en god, om end ikke fantastisk film – er ”De forbandede år 2”.
Længde: 152 minutter
- Medvirkende: Jesper Christensen, Bodil Jørgensen, Mads Reuther, Sara Viktoria Bjerregaard m.fl.
- Instruktør: Anders Refn
- Manuskriptforfattere: Anders Refn og Flemming Quist Møller
- Premieredato: torsdag d. 21. april 2022
DE FORBANDEDE ÅR 2 trailer – biografpremiere 21. april – YouTube
