****** seks stjerner ud af seks
Anders Refn (født 1944) er filmklipper, manuskriptforfatter og filminstruktør. DE FORBANDEDE ÅR er Anders Refns største film til dato, og han har brugt de sidste 20 år på at researche og skrive manuskript til stordramaet om en dansk familie under besættelsen og dens reaktioner på samarbejdspolitikken mellem Danmark og Tyskland.
Handling
Det er d. 9. april 1940 og Karl Skov (Jesper Christensen) og hans hustru Evas (Bodil Jørgensen) sølvbryllupsdag. Alt ånder idyl i den smukke residens på Strandvejen nord for København, hvor parret bliver vækket med sang og morgenmusik af deres store familie og tjenestefolkene. Alt imens Karl og Eva tager imod hyldesten på altanen til deres soveværelse, bliver koret afbrudt og overdøvet af lavtflyvende maskiner, der smider flyveblade ud: Danmark er blevet besat.
Karl er succesfuld ejer af en stor elektronikfabrik og har fem smukke og talentfulde børn, den ene søn dog med et lille fysisk handicap. Familien lever et privilegeret overklasseliv, men Karl er ikke kommet sovende til sin succes og er fuldstændigt nede på jorden og usnobbet. Han er rundet af små kår og har derfor stor forståelse for den livssituation, mindre gunstigt stillede, bl.a. hans ansatte på fabrikken, befinder sig i. Disse har tydeligvis stor respekt for deres hæderlige og helt igennem anstændige arbejdsgiver, og det samme gælder for husets tjenestefolk.
De næste tre år skal vise sig at blive forbandede. Karl kæmper for at videreføre produktionen på fabrikken, men for at beskytte både sin familie og medarbejderne bliver han skridt for skridt presset til at producere for det tyske marked. Samarbejdet med besættelsesmagten skal vise sig at få omfattende konsekvenser for såvel de enkelte familiemedlemmer som de mennesker, Karl har i sit brød.
”De forbandede år” er en fantastisk god film
”De forbandede år” er en fantastisk god film. Plottet er, indrømmet, MEGET konstrueret, men det er dét for at skildre de mange facetter i holdninger, valg og dilemmaer, som den enkelte uanset alder bliver konfronteret med. Hvor nemt det er at bryste sig med idealer og pletfri moral, når man ikke har noget ansvar. Hvor svært det er at træffe de rigtige beslutninger, når der er umiddelbart ulykkelige bivirkninger for de mennesker, man gerne vil værne om.
Anders Refn rammer med fine skuespillere i alle roller hovedet på sømmene og undgår med sin nuancerede portrættering den klassiske opdeling i helte og skurke. Hertil kommer, at det er en fornøjelse at se en film, hvor alle kræfter og store ressourcer er sat ind for at genskabe tidstypiske detaljer ved bygninger, biler, boligindretning, musik, klædedragt m.m. Og så bliver der konsekvent talt tysk, hvor der skal tales tysk, hvilket yderligere styrker ægtheden.
Filmens hovedtema: Dilemmaet samarbejde (læs: overgivelse) versus frihedskamp er ikke bare et stykke Danmarkshistorie om 2. verdenskrig, men kaster lys over en helt aktuel problemstilling: Vil Danmark overgive suverænitet og selvbestemmelse til EU og opgive at bekæmpe massemigrationen – eller fortsætte samarbejdspolitikken for at tækkes vores store tyske nabo / EU med blikket stift rettet mod kortsigtede, egennyttige og karrieremæssige behov?
Uanset om Anders Refn – og andre – vil være enig med mig i denne parallel til nutiden, fortjener han stor tak for et helstøbt kunstværk. Med Jesper Christensen i centrum som en helt igennem ordentlig (ægte)mand, far, (sviger)søn og arbejdsgiver, hvis fortvivlede og pinagtige forsøg på at gøre det rette, enhver kan identificere sig med.
Summa summarum: Instruktørens 20 års research og forberedelsesarbejde har givet pote, og han har fundet en god manus-makker i Flemming Quist Møller.
Det bliver til intet mindre end topkarakter.
Længde: 152 minutter
- Medvirkende: Jesper Christensen, Bodil Jørgensen, Mads Reuther, Sara Viktoria Bjerregaard m.fl.
- Instruktør: Anders Refn
- Manuskriptforfattere: Anders Refn og Flemming Quist Møller
- Premieredato: torsdag d. 9. januar