Politikere har det med at bruge alle kneb under en valgkamp, og statsminister Mette Frederiksen (S) var under valgkampen i 2018 ingen undtagelse.
Snarere tværtimod.
Hun havde stukket fingeren i jorden og helt korrekt konkluderet, at en stram asylpolitik a la Dansk Folkeparti var noget, der ville høste stemmer.
”Fremover skal det kun være muligt at få asyl i Danmark som kvoteflygtning gennem FN,” hed det blandt i partiets oplæg til en ny asylpolitik, ”Retfærdig og realistisk”,
Under præsentationen af det socialdemokratiske asyludspil i februar 2018 udråbte hun således ikke-vestlig indvandring til den største udfordring for Danmark.
”Det er efter vores opfattelse den største udfordring i det danske samfund nu,” lød det dengang fra Mette Frederiksen.
Hermetisk grænselukning – men ikke for asylansøgere
Nu er valget overstået, og den stramme asylpolitik er derfor lagt på hylden.
Det endda i en sådan grad, at asylansøgere er de eneste der siden grænselukningen den 14. april fortsat har fri indrejse til Danmark.
Således viser den seneste opgørelse i går, onsdag, fra Udlændinge- og Integrationsministeriet, at per 10. maj har i alt 121 flygtninge nu søgt asyl i Danmark siden grænselukningen den 14. marts.
Det sker samtidig med, at Rigspolitiet oplyser, at i alt 2.805 nu er blevet nægtet indrejse i Danmark, siden grænsen lukkede den 14. marts.
Kun personer, der har et såkaldt anerkendelsesværdigt formål, har siden da kunnet komme ind i landet.
Og det må Mette Frederiksen jo så mene, at asylansøgere har.
Selv med lukkede grænser lukkes en mellemøstlig voldskultur ind i landet
Da Mette Frederiksen som nævnt i februar 2018 præsenterede Socialdemokratiets nye asyludspil, understregede hun blandt andet:
”Vi kommer med udspillet, fordi vi som resten af det danske samfund kan se, at vi har store udfordringer med integrationen.”
Men der er også andre store udfordringer med den indvandring, som Mette Fredriksen fortsat har åbnet de ellers lukkede grænser for.
Og den udfordring handler om vold og dermed befolkningens fysiske sikkerhed.
Næsten hver femte voldsdømt er ikke-vestlig
Ligesom når det gælder voldtægt er ikke-vestlige mænd også stærkt overrepræsenterede, når det drejer sig om vold.
Blandt de 144.551 voldsdømte i 2018 i alderen 15 – 79 år udgjorde ikke-vestlige mænd 17,0 procent af de dømte på trods af, at de i 2018 kun udgjorde 8,5 procent af landets samlede mandlige befolkning i den pågældende alder.
Der er her tale om en overrepræsentation, der virkelig vil noget.
Til gengæld er danskerne pænt underrepræsenterede med 78,2 procent af de dømte samtidig med, at de udgjorde 86 procent af den mandlige befolkning i den pågældende alder i 2018.
Det samme gælder vestlige indvandrere med 4,8 procent af de dømte, men udgjorde 5,5 procent af den mandlige befolkning i den pågældende alder i 2018.
Fem grupper udgør halvdelen af de ikke-vestligt voldsdømte – blandt dem somalierne
Det er i øvrigt påfaldende, at blot fem indvandrergrupper repræsenterer næsten halvdelen af de i alt 193.784 ikke-vestligt voldsdømte i 2018.
Det drejer sig om tyrkerne med 4.386 voldsdømte, om libaneserne med 2.745 voldsdømte og desuden om irakerne med 2.059 voldsdømte samt syrerne med 1.949 voldsdømte og endelig somalierne med 1.489 voldsdømte.
Grænselukning eller ej.
Mette Frederiksen skal nok sørge for, at der kommer endnu flere ind.
Også selvom hun kørte valgkamp på at indføre totalt asylstop.
Læs også:
https://www.socialdemokratiet.dk/media/7011/en-udlaendingepolitik-der-samler-danmark.pdf
Tallene i artiklen er baseret på følgende kilder:
https://www.statistikbanken.dk/10338 (Tabelkode: STRAFNA4)
https://www.statistikbanken.dk/10021 (Tabelkode: FOLK2)
