Forskere vil nu dykke ned i et dansk journalregister for skolelæger for at se, om de børn, der engang blev vaccineret mod kopper og tuberkulose, har en mindre risiko for at udvikle modermærkekræft senere i livet.
Forskerne fra Statens Serum Institut har specialiseret sig i at undersøge vacciners ‘uspecifikke effekter’ – det vil sige effekter, der går ud over det, som vaccinen egentlig er designet til at beskytte imod. Og nu har de fået penge til at forske i, om vaccinerne mod kopper og tuberkulose også kan beskytte mod modermærkekræft. Det fortæller ph.d.-studerende Andreas Rieckmann, der er tovholder på projektet.
– Det er rigtig spændende, synes vi, og vi har store forventninger til projektet, siger Andreas Rieckmann og fortsætter:
– I 70’erne undersøgte man, om man kunne bruge tuberkulosevaccinen til at behandle modermærkekræft, men det samlede overblik over resultaterne var ikke overbevisende. Derimod opdagede nogle tyske forskere i 00’erne, at mennesker, som var vaccineret mod kopper og tuberkulose, tilsyneladende havde lavere risiko for at få modermærkekræft. Det er de resultater, vi vil efterprøve i en dansk sammenhæng, siger Andreas Rieckmann.
Unikke data fra skolelæger
De tidligere forskningsresultater viste, at hvis man får disse vacciner i en tidlig alder, så har man tilsyneladende halv så stor risiko for at udvikle modermærkekræft – effekten var størst blandt personer under 50 år. Forsøget har dog nogle svagheder, og derfor vil de danske forskere se, om de kan finde frem til de samme resultater.
Det gør de som tidligere nævnt ved at kigge i det danske skolelæge-journalregister fra Københavns Kommune, som er helt unikt, da det indeholder information om alle de skoleelever, der har fået vaccinerne. Indtil slutningen af 70’erne skulle danske skolebørn vaccineres mod kopper før skolestart, og i løbet af de første skoleår blev de tilbudt vaccinen mod tuberkulose. Informationen om man var blev vaccineret eller ej, blev noteret i registeret.
Vacciner blev udfaset
I 1977 stoppede man med at vaccinere mod kopper, og i 80’erne blev også tuberkulosevaccinen udfaset, da de to sygdomme stort set var udryddet.
Forskerne vil tage fat i den periode, hvor vaccinerne blev udfaset, og sammenholde de personer, der har fået vaccinen, med dem, der ikke har. Dereftr vil de undersøge, om de vaccinerede har en lavere risiko for at udvikle modermærkekræft.
– Vores undersøgelse er et registerstudie, og det betyder, at vi ikke vil kunne sige noget om, hvorfor vaccinerne i givet fald kan beskytte. Men vi samarbejder med en hollandske forskningsgruppe, der laver immunologisk forskning, og her har vi vist, at tuberkulosevaccinen tilsyneladende har en evne til at træne det medfødte immunforsvar, så det bliver bedre til at bekæmpe andre sygdomme end tuberkulose, fortæller Andreas Rieckmann.
Det betyder også, at vaccinerne muligvis kan vise sig at have en forebyggende effekt på flere kræftsygdomme. Når forskerne ser på modermærkekræft, er det fordi modermærkekræft typisk rammer yngre mennesker, og de mennesker, som voksede op under udfasningen af vaccinerne, er endnu højst 50 år gamle.
Viden kan bruges til at gentænke fremtidige vaccinationsprogrammer
Vaccinen mod kopper bruges ikke længere, mens vaccinen mod tuberkulose bruges i børnevaccinationsprogrammer i store dele af verden – dog ikke Danmark. Desuden bruges tuberkulosevaccinen faktisk også i behandlingen af blærekræft. Det har nemlig vist sig, at en blæreskylning med vaccinen kan bruges til at behandle forstadier til kræft i blæren og til at forhindre, at der opstår nye knuder.
Forskerne ved Statens Serum Institut har også tidligere vist, at tuberkulosevaccinen er forbundet med en mindre risiko for lymfekræft, så de er meget spændte på resultatet af deres nye forskningsprojekt.
– Det er for tidligt at sige, hvad et eventuelt positivt resultat vil kunne bruges til. Men det kan give en bedre forståelse af vacciners indflydelse på den generelle sundhed, og det kan muligvis få indflydelse på, hvordan man sammensætter fremtidige vaccinationsprogrammer, forklarer Andreas Rieckmann.
Projektet går i gang til foråret 2017 og forventes afsluttet ved årets udgang.
Kilde: Kræftens Bekæmpelse
