En 30-årig mand kørerte i sin bil lidt over midnat. Det var på Grenåvej i Egå i Østjylland.
Her blev han vinket ind til siden af ung mand i sort BMW. Han holdt i en buslomme med katastrofeblink tændt.
Da bilisten stoppede, bad manden om at låne hans mobiltelefon.
Det undrede manden, da den forulykkede bilist, selv stod med en telefon i hånden.
Imens de talte om dette, var døren i den hjælpsomme mands bil pludselig blevet åbnet af en medgerningsmand.
Den 30-årige råbte af ham og spurgte, hvad han lavede.
Han havde taget tegnebogen fra bilen og tog de cirka 7.300 kr. i kontanter, der lå i tegnebogen samt et par brune Ray-Ban solbriller.
Tyven truede derefter den lamslåede bilist.
Han sagde, at han havde taget et billede af hans sygesikringsbevis, og at han ville få problemer, hvis han kontaktede politiet. Han smed herefter tegnebogen på jorden, og de to kørte fra stedet.
Gerningsmændene beskrives som værende:
A: arabisk af udseende, 23-27 år 170-175 cm, sot, kort hår med armycut, stor næse, iført hvid t-shirt og blå cowboybukser.
B: arabisk af udseende, 175-180 cm, spinkel, kort, mørkt hår, hættetrøje, som var trukket op om hovedet.Der var en medgerningsmand, som anm. ikke kunne se grundet mørke. Efterfølgende kørte den sorte BMW ad Grenåvej mod Aarhus.
De to kørte i en sort BMW med sænket undervogn og et hvidt klistermærke med bogstaver i venstre side af bagruden.
Har du oplysninger, der kan hjælpe til opklaringen af tricktyveriet, bedes du kontakte Østjyllands Politi på 114
Kilde: Døgnrapporten fra Østjyllands Politi