Yaqoub Ali er frafalden muslim – nu advarer han mod, at fundamentalistiske muslimer kommer i Folketinget

Yaqoub Ali (Foto Yaqoubali.dk)
Getting your Trinity Audio player ready...

Forbyd muslimer i Folketinget

Jeg må indrømme, at jeg har været lidt på vagt over B.T.’s skribent: Yaqoub Ali. Hans egen fortid som benhård fundamentalistisk som muslim og udvikling væk fra islam har været speciel.

 

Men på det seneste er han blevet utvetydig og klar i mælet over sit tilvalg af Danmark og dansk kultur. Og hans afstandtagen til islams dødskultur er bemærkelsesværdig fri for angst for at blive lynchet, da han vedgår at være en frafalden muslim, der er i fare iflg. Koran og Sura.

 

Klogere end politikere

Yaqoub Alis klare udmelding kan alle lære noget af.

 

I en klumme i B.T. forklarer han, hvorfor man ikke kan regne med at få en ligeværdig og fornuftig dialog med muslimer, da de er stavnsbundet til Koranens utvetydige tale. Og hvis man fanger dem på det forkerte – eller for dem rigtige – ben, så lyver de sig fra sandheden i Allahs velsignede navn.

 

Anledningen til Yaqoub Alis klumme er en udtalelse af Anna Bjerre fra partiet Alternativet, der viser en manglende indsigt i islam.

 

Det begyndte med en udtalelse af Abu Mustafa, der er kendt fra TV2-programmet Højskolen, hvor han fremstod som dybt fundamentalistisk muslim.

 

I B.T.s podcast ‘Borgerlig Tabloid’ fortsatte Abu Mustafa med at give klart udtryk for, at homoseksuelle og frafaldne muslimer skal dø, hvis hans muslimske idealsamfund blev en realitet.

 

Og det mener bl.a. Anna Bjerre åbenbart er ok. Og det på trods af, at såvel frafaldne muslimer som Yaqboub Ali og Anna Bjerre som erklæret queer er i farezonen i et muslimsk Kalifat.

 

Uvidenhed

Nu kender Yaqoub Ali Koranen, så det, der chokerer ham er, at Anna Bjerre mener, at personer som Mustafa fortsat skal kunne få dansk statsborgerskab og alle samfundsdøre holdt åbne.

 

Men at Abu Mustafa udgør en trussel mod al fremtid, indser Anna Bjerre ikke alvoren i. Og det er et svigt af vore egne værdier, og et svigt mod mig og andre, der risikerer at blive mål for den slags ideologi, siger Yaqoub Ali.

 

Yaqoub Ali har tidligere opfordret til skærpede krav til dem, der vil stille op til Folketinget. Vi bør kunne forvente, at mennesker, der søger magten til at lede landet, besidder den nødvendige indsigt, viden og dømmekraft. Nu går han et skridt videre og udtaler, at der findes holdninger og handlinger, som bør diskvalificere et menneske fra at varetage politiske hverv.

 

Krav til MF’ere

Vi bør stille langt højere krav til dem, der vil repræsentere os. Politikere skal som minimum kunne forstå de trusler, vores samfund står over for, og være villige til at beskytte borgerne mod mennesker, der vil os ondt. Yaqoub Ali mener, at vi er til grin, når religiøst konservative muslimer giver udtryk for deres rabiate holdninger, og at der stadig er politikere, som nægter at tage konsekvenserne alvorligt.

 

Han har ingen tillid til, at Anna Bjerre handler ud fra, hvad der er bedst for Danmark og danskerne. ”Og jeg vil aldrig frivilligt sætte mig selv i en situation, hvor hun får magt til at bestemme over min skæbne. Hun er ikke villig til at sætte hensynet til mennesker som mig først,” skriver Yaqoub Ali.

 

Selvmordsterapi

”Hvis man har været i tvivl om, hvad selvmordsempati er, og hvordan den udfolder sig, så har Anna Bjerre givet os et eksempel på det. Det må ikke blive Danmarks fremtid. Og det kan kun modarbejdes, hvis vi hæver barren for, hvem der får adgang til Folketinget – landets fornemste politiske forsamling og demokratiets magtcentrum,” slutter Yaqoub Ali.

https://www.bt.dk/debat/yaqoub-aliikke-alle-skal-have-lov-til-at-blive-politikere

Del på Facebook