|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
John Cleese, den 86-årige britiske komiker er blevet stadig mere åbenmundet i sin kritik af islam og udviklingen i Storbritannien.
Muslimske aktivister har forsøgt at få hans optræden aflyst, mens en privatperson har indberettet ham til statens antiradikaliseringsprogram.
Men John Cleese svarer med den samme respektløse humor, som har gjort ham verdensberømt. Og dermed gør han ytringsfriheden en stor tjeneste.
Af Aia Fog, formand for Trykkefrihedsselskabet
John Cleese er blevet indberettet til det britiske antiradikaliseringsprogram Prevent på grund af sine udtalelser om islam.
Den 86-årige komiker tog selv nyheden med begejstring: Han kaldte det et af de stolteste øjeblikke i sit liv, takkede alle involverede og erklærede, at han glædede sig til at blive arresteret: Det ville være en sitcom fra det virkelige liv.
Men bag Cleeses velturnerede overskudsreaktion gemmer sig en alvorlig konflikt. For indberetningen er ikke det eneste forsøg på at få John Cleese til at holde mund: Muslimske aktivister har også forsøgt at få hans optræden aflyst på grund af hans udtalelser om islam.
En stadig mere åbenmundet John Cleese
Gennem mere end et halvt århundrede har John Cleese været en af Storbritanniens mest berømte og elskede komikere. Både som medlem af Monty Python og som skaberen af den katastrofalt inkompetente hotelejer Basil Fawlty har han gjort grin med stort set enhver tænkelig autoritet.
Men i de senere år har hans udtalelser fået en stadig tydeligere politisk karakter i takt med, at hans bekymring over udviklingen i Storbritannien har taget til. I 2019 vakte han opsigt, da han skrev, at London ikke længere var en engelsk by og henviste blandt andet til, at venner fra udlandet delte hans oplevelse af byen.
Udtalelsen udløste kritik, men Cleese fastholdt sin opfattelse.
Siden er hans kritik af britiske samfundsforhold blevet stadig mere direkte: Han har kritiseret politisk korrekthed, indskrænkninger af ytringsfriheden og det, han opfatter som en voksende modvilje mod at diskutere problemer forbundet med islam og indvandring.
Så meget endda, at han også er begyndt at overskride nogle af de politiske grænser, som andre etablerede kulturpersonligheder normalt holder sig langt fra: Han har offentligt udtrykt støtte til den britiske politiker Rupert Lowe og hans parti Restore Britain, og han har retweetet et opslag fra Tommy Robinson.
Især det sidste er bemærkelsesværdigt, for Robinson har i årevis været betragtet som en paria af både det politiske og kulturelle establishment, og mange kendte briter kunne ikke drømme om offentligt at videreformidle noget fra ham.
En svale gør som bekendt ingen sommer, men Cleeses retweet er et tegn på, at der er sket en forskydning hos ham: Fra at udtrykke bekymring over udviklingen i England synes han i stigende grad villig til at se bort fra, hvem han risikerer at blive sat i forbindelse med, og tage de konflikter, det medfører – og det har vakt vrede hos muslimske aktivistgrupper.
Muslimske aktivister vil have hans optræden aflyst
Da John Cleese i september skulle optræde i Birmingham ved et arrangement, hvor publikum kunne se Monty Python-filmen The Holy Grail og efterfølgende stille spørgsmål til komikeren, krævede en muslimsk aktivistgruppe ved navn Deenified arrangementet aflyst. Gruppen offentliggjorde en video, hvor den kaldte Cleese en hadprædikant, der spreder misinformation om islam og skaber fjendtlighed mod muslimer. Samtidig opfordrede gruppen Birmingham Town Hall til at aflyse hans optræden.
Det skete ikke.
Cleese optrådte som planlagt og svarede på aflysningskravet med at fortælle, at et britisk forlag havde bedt ham skrive en bog om islamisk humor. Forlaget ville imidlertid have det første udkast allerede næste dag, hvilket han havde forsikret dem om, at han sagtens kunne nå.
Men forsøget på at standse hans optræden blev fulgt af endnu et initiativ.
Kritik af islam
Den 22. september blev John Cleese indberettet til Prevent, som er en del af den britiske stats antiterrorstrategi, på grund af en række opslag på det sociale medie X. Indberetningen skulle være indgivet af en ”privatperson”, men alligevel kunne 5Pillars offentliggøre en detaljeret gennemgang af dens indhold og klagepunkter.
Indberetnigen klagede over, at Cleese i sine tweets blandt andet havde kritiseret kvindelig omskæring, børneægteskaber og religiøst begrundet vold, ligesom han havde formastet sig til mere vidtgående generaliseringer om islam og muslimer. Indberetteren mente ifølge 5Pillars, at Cleeses udtalelser kunne bidrage til radikalisering og fjendtlighed mod muslimer.
Selvom der ikke er noget, der tyder på, at Prevent har indledt en undersøgelse på baggrund af indberetningen, er forsøget på at bringe John Cleese til tavshed i sig selv bemærkelsesværdigt.
Vi har at gøre md en ”privatperson” med et muslimsk medie til at sikre udbredelsen forsøger at inddrage statens antiterrorforebyggelse i en konflikt om lovlig religionskritik.
Det er endnu et udtryk for den krænkelsesparathed og manglende accept af ytringsfrihedens grundlæggende spilleregler, som har været omdrejningspunktet for nogle af de alvorligste konflikter mellem islamiske miljøer og de vestlige samfund – fra Muhammedkrisen til attentatet mod Charlie Hebdo.
Når forargelsen ikke virker
Det mest interessante – og opløftende – ved historien er imidlertid, at forsøgene på at standse John Cleese foreløbig ikke har haft nogen synlig virkning.
Hans optræden i Birmingham blev gennemført, der er ingen kendt myndighedsreaktion på Prevent-indberetningen – og Cleese selv synes nærmest at more sig over opmærksomheden.
Det er fristende at se aktivisternes fremgangsmåde som et udtryk for frustration, måske ligefrem desperation. For hvad stiller man op med en mand, som ikke lader sig skræmme af beskyldninger om islamofobi, og som ovenikøbet er en af Storbritanniens mest berømte satirikere?
John Cleese har en position, som gør ham usædvanligt vanskelig at presse.
Han er 86 år. Hans livsværk er for længst sikret, og hans betydning for britisk kultur kan ingen tage fra ham. Han har ikke nogen karriere, der skal bygges op, og han synes stadig mindre optaget af, hvad andre måtte mene om hans politiske holdninger.
Men det er ikke kun hans alder og berømmelse, der gør ham vanskelig at ramme. Det er hans uimponerede tilgang til det, som andre ville opfatte som en trussel. Når muslimske aktivister kalder ham hadprædikant, svarer han med en vittighed. Når han bliver indberettet til statens antiradikaliseringsprogram, takker han alle involverede.
Han nægter ganske enkelt at spille rollen som den anklagede, der skal forsvare sig, forklare sine motiver og bede om tilgivelse. I stedet gør han det, han har gjort hele sit liv: Han gør grin med autoriteterne og med dem, der forsøger at gøre sig til autoriteter.
Dermed vender han situationen på hovedet.
Og ved at gøre deres forsøg på at lukke munden på ham til genstand for sin satire har John Cleese gjort ytringsfriheden en kæmpestor tjeneste.
Aia Fog
cand. jur.
Formand for Trykkefrihedsselskabet
