|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
For lidt over 100 år siden skrev Oswald Spengler bogen med overskriftens titel, Bogen beskriver den kulturelle deroute i aftenlandene, dvs. i de vesteuropæiske lande. Denne artikel beskriver to af aftenlandenes, Tysklands og Frankrigs, energimæssige deroute.
Politiken bragte den26. september 2026 en artikel:
”Tyskland er i Fare, men vi kan stadig nå at redde det”
skrevet af Anna Sauerbrey, redaktør og skribent på den tyske avis ”DIE ZEIT”. Ikke noget boulevardblad men vel nærmest at sammenligne med Weekendavisen.
Anna Sauerbrey skriver blandt andet:
”Energipriserne i Tyskland er for eksempel steget i takt med, at elnettet forberedes til en CO2 neutral fremtid.”
Og: ”Vedvarende energi er meget billigere på langt sigt.”’
I dette indlæg kommenterer jeg Anna Sauerbreys påstande.
Nogle Tal
Nedenstående data fra 2026 er hentede fra App’en ”Electricity Maps”
I ovenstående tabel1 sammenligner vi udledningen af kuldioxid per produceret kWh samt ydelsen i forhold til den installerede kapacitet for vind- sol- og atomkraft på 9 tilfældigt valgte tidspunkter i Tyskland og Frankrig. Antallet af målinger er naturligvis begrænset. Men giver trods dette efter forfatterens mening et retvisende billede.
Tabel 2 ovenfor angiver kapaciteter for vindmøller og solceller i Tyskland og Frankrig i oktober 2026 ifølge ”Electricity Maps”.
Figur1 forklarer sig selv. Den tyske energipolitik er lidet ”klimavenlig”. Vind og sol er nu engang upålidelige energikilder og må suppleres med fossile energikilder. Så en tysk kWh (elektricitet) udvikler 10 – 15 gange så meget kuldioxid som en fransk.
Tilmed kan en franskmand og en svensker glæde sig over at have meget mere elektricitet til sin rådighed end en tysker og en dansker.
Det danske elforbrug per indbygger var i gennemsnit 773 watt og den indenlandske produktion i gennemsnit 630 watt. Med stor letsindighed har vi nedlagt de fleste af vore konventionelle kraftværker. Vi importerer derfor ca. 20% af vor strøm. Det pynter på vort kuldioxidregnskab, idet dette ikke belastes med den importerede strøms kuldioxidudvikling. Keine Hexerei, nur Behändigkeit.
Figur 3 illustrerer vinds og sols upålidelighed og atomkraftens stabilitet. I øvrigt er den lave udnyttelse af den franske atomkraftkapacitet en skandale. Sammenlignelige lande lader deres atomkraft køre med en kapacitetsudnyttelse på ca. 90%, men i Frankrig har røde og grønne populister været i stand til at gennemtvinge et loft for atomkraftværkernes ydelse på ca. 60% af disses kapacitet.
Frankrig har skabt en vindkraftkapacitet på 25 GW. Dette har kostet ikke under 15 milliarder kroner per GW, snarere 20 milliarder kr per GW. I alt et sted mellem 400 og 500 milliarder kroner.
I 2025 ydede fransk vind + sol i gennemsnit 8,4 GW. Atomkraften i gennemsnit 42,4 GW. Ved rationel drift kunne atomkraftværkerne have ydet 0,9*60 = 54 GW.
12 GW mere end de fik lov til og 3,6 GW mere end ydelsen fra vind og sol. Så de rødes og de grønnes hengivenhed for vind og sol har kostet Frankrig ca.400 milliarder kroner.
De penge kunne være bedre anbragt. F.eks. til vedligehold af skoler.
Tyske data for september2026
Figur 5 ovenfor illustrerer ydelserne fra vind og sol i Tyskland i september 2026.
Den røde linje øverst illustrerer vinds + sols nominelle kapacitet, 204 GW. Virkeligheden er temmelig langt herfra. Den gule kurve illustrerer ydelsen fra vind + sol og den blå kurve ydelsen fra vind i september 2026.
Det er ikke gratis at installere en vindmølle/solcelle. Begge skal både afskrives, forrentes og vedligeholdes. Og måske endnu værre. Ydelsen går ofte i NUL eller næsten NUL, så man er nødt til at have et parallelt system, der kan sættes ind, når vind og sol ikke yder noget.
I tabel 3 vises tyske data for de maksimale, gennemsnitlige og minimale ydelser fra vind og sol, samt elforbruget opgivet i GW for september 2026
De tyske vindmøller havde i september 2026 en installeret kapacitet på 82,6 GW, og den minimale ydelse var 0,98 GW!
Vindmøllerne ydede i gennemsnit 20% af deres nominelle kapacitet og solcellerne 9,4%. Den minimale sammenlagte ydelse havde et minimum på 0,7% af den nominelle kapacitet.
Vil man yderligere have skåret ud i pap, at vind og sol kun kan være en beskeden del af et lands energiforsyning, kan man betragte nedenstående figur 6 og 7, der time for time i januar og juli 2025 viser vinds + sols andel af det tyske elforbrug.
I 2025 var Tysklands samlede energiforbrug 10,0 Exajoule svarende til en gennemsnitlig effekt på 318 Gwatt. NB Watt betyder: joule per sekund.
I gennemsnit var det tyske elforbrug 54 GW og vind + sol ydede tilsammen 24 GW svarende til 7,5% af det samlede energiforbrug.
Og så snakker politikere, journalister og kulturpinger hæmningsløst om ”klimaneutralitet” i en ikke fjern fremtid. Hvad i alverden forestiller de sig?
Jeg betvivler, at Anna Sauerbrey har gjort sig den ulejlighed at sætte sig ind i, hvordan det i virkeligheden forholder sig med den ”vedvarende” vind- og solenergi. Og endnu værre, at hun næppe ville drage den uundgåelige konklusion, at vind og sol kræver et back-up system, der alene kan klare elforsyningen. Det er temmelig dyrt at have to store systemer stående parat. Det fremgår af figur 6 og 7 ovenfor, at back-up systemet hele tiden skal være produktionsklart og i stand til at dække hele elbehovet.
I 2025 ydede vind og sol i Tyskland i gennemsnit 44% af elforbruget. De andre systemer, kul, olie, gas, plus en ikke ubetydelig import fra de franske atomkraftværker og en mindre mængde vandkraft skal altså til enhver tid være i stand til at yde op til omtrent 100% af forbruget.
Man behøver ikke at være professor i driftsøkonomi for at indse, at et sådant system er dyrt. Dette afspejler sig da også i de stadigt stigende elpriser. Det er sandsynligvis helt ukorrekt, at ”Vedvarende energi er meget billigere på langt sigt.”
Og det nytter ikke noget, hvis det uundværlige supplement bliver langt dyrere. Og det gør det, når det må levere i modtakt med vind og sol.
Nedgang for tysk industriproduktion
”Men vi må tænke på Klimaet.” Og det gør tysk industri ved at nedsætte sin produktion, eller flytte til lande der ikke drømmer om at ”Redde klimaet”.
Dette illustreres til overmål ved kurverne i figur 8 herunder. Produktionsindexet for den forarbejdende industri er faldet med 10% og for energiintensiv industri med 20% i de sidste 5 år.
Man kan roligt kalde dette en katastrofal udvikling, som i hvert fald delvis er forårsaget af Tysklands og EU’s energipolitik. Og der er ikke megen ”klima-forbedring” ved at flytte europæiske industrier til Asien eller USA.
Energiintensive industrier har siden 2022 været i mærkbar tilbagegang. Nedenstående kurve stammer fra ”Statistische Bundesamt Produktionsindex für energiintensive Industrizweige”.
Den blå kurve repræsenterer den såkaldte ”forarbejdende industri” og den røde kurve ”energiintensive industrier.” 10% og 20% tilbagegang i løbet af 4- 5 år.
Man tør roligt konkludere, at die ”Energiewende” er en katastrofe for Tyskland, og
dermed for Europa. Dykket i 2020 skyldes coronaepidemien.
Tyske gasforekomster
Tyskland lukkede sit sidste atomkraftværk i 2023. De tyske atomkraftværker var blandt Verdens mest effektive!
Man ville hellere importere billig russisk naturgas. Og i hvert fald ikke udnytte sine egne ikke ubetydelige forekomster af naturgas.
BVEG, Bundesverband Erdgas, Erdöl, und Geoenergie skriver:
Udnyttelse af tidligere utilgængelige forekomster
”I Tyskland blev der produceret næsten 4,2 milliarder kubikmeter naturgas i 2024. De estimerede sikre og sandsynlige naturgasreserver var 32,1 milliarder kubikmeter (pr. 31.12.2024). Der findes også ressourcer, som endnu ikke er økonomisk udvindelige eller endnu ikke er blevet præcist geologisk registreret. Disse omfatter både konventionelle naturgasforekomster og det betydelige potentiale i nye, ukonventionelle
reservoirer.
Med højt udviklede produktionsteknologier kan adgang til disse ressourcer også opnås. De omfatter: 450 milliarder kubikmeter teknisk udvindelig naturgas fra kullag og op til 2300 milliarder kubikmeter teknisk udnyttelig naturgas fra skifer. I alt 2750 milliarder kubikmeter naturgas.”
Det tyske gasforbrug i 2025 var 85 milliarder kubikmeter. Selve importen medfører et ikke ubetydeligt energiforbrug. Nedkøling af gassen til væske, lange skibstransporter, og igen et energiforbrug til fordampning af den flydende gas.
Så de påviste tyske gasreserver ville altså række til ca. 30 års forbrug. Og efter al erfaring vil man finde meget mere, hvis man leder.
Hvorfor vil Tyskland, og for øvrigt også Danmark, hellere importere uundværlig fossil energi end udnytte egne forekomster?
Verdens energiforsyning 2024 og 2025
I tabel 5 herunder vises tallene for vind og sol. De viser en høj vækstrate, men udgør stadig kun godt 3 % af Verdens energiforsyning.
Kilde: Statistical Review of World Energy 2025.
Tabel 4 og 5 ovenfor sætter tal på Verdens energiforbrug. Det springer i øjnene at:
1. 86% af Verdens energiforbrug er stadig fossilt.
2. Det fossile energiforbrug steg fra 2024 til 2025 med 190 GW.
3. Ikke fossil energi steg med 120 GW, af hvilke vind + sol udgjorde 96 GW.
4. Vind + sol tegnede sig dermed for under en tredjedel af stigningen i energiforbruget.
5. Konklusion: Vindmøller og solceller kan på ingen måde ”redde klimaet.”
Lidt om Måleenheder
Watt betyder som nævnt ovenfor joule per sekund. Enheden anvendes altid, når der tales om elektricitet. Og 1 TW = 1000 GW
De fleste officielle statistikker opgiver energiforbrug per år i flere forskellige enheder. joule, ton kul, tønder olie, kubikfod naturgas, kWh etc.
For at kunne sammenligne har vi omregnet det alt sammen til watt. (joule per sekund.) 1 joule er ca. den varmemængde der kræves for at opvarme 1 gram vand 0,25°C, eller den energimængde det kræver at løfte 1 kg 10 cm.
Der er 3600 sekunder på en time. 1 kWh bliver dermed = 3600 kJ.
Et energi- eller effektforbrug på 1 TW svarer ret nøje til en tankvogn med dieselolie per sekund. Verdens energiforbrug svarer altså til ca. 20 tankvogne med dieselolie per sekund. Og der er 31,6 millioner sekunder per år.
Vind + sol + biomasse ydede i 2025 i alt 1,12 TW = 1124 GW svarende til 5,9% af Verdensenergiforbrug.
Dvs. 105 GW mere end i 2024. Men Verdens energiforbrug steg med i alt 390 GW.
Så al tale om ”klimaneutralitet” i en eller anden ikke alt for fjern fremtid forekommer at være rent nonsens.
1 TW er lig med 1000 GW = 1000*1 000 000 000 joule per sekund
Verdens energiforbrug i 2025 var ca. 19 TW. Og befolkningen ca. 8 milliarder. I gennemsnit 19 000 000 000 000/8 000 000 000 = 2750 joule/sekund = 2,75 kW.
Der er 8760 timer på et år, så det gennemsnitlige forbrug per menneske er ca. 20.800 kWh/år. Så det er ikke ligegyldigt hvad en kWh koster.
Konklusion
Jeg var tysk gift i 55 år. Jeg har haft mange tyske venner og i mange år haft et nært samarbejde med højt værdsatte tyske kolleger.
Så jeg kender en del til Tyskland og beklager dybt, at Tyskland, så vidt jeg kan se, næsten ikke diskuterer den ”grønne omstillings” umulighed og dermed forekommer at være i gang med at virkeliggøre ”Der Untergang des Abendlandes”.
Søren Kjærsgård, Civilingeniør
************
PS Politikens kronik den 16. oktober skrevet af Malte Ibsen, ph.d. i Politisk Teori indeholder et par sætninger, vi bemærkede: ”Den tysk krise er resultatet af årtiers underinvestering i grøn energi og elnettet m.m.” Og: ”AfD vil afvikle den i forvejen utilstrækkelige grønne omstilling.”
Til gengæld ville AfD ikke have afviklet atomkraften, der i 2019 ydede i gennemsnit 8,1 GW, mod vinds + sols 18,9 GW. Sidstnævnte i 2025 steget til 23,6 GW.
Man har smidt en effektiv atomkraftydelse på 8,1 GW i skraldespanden og fået 4,7 GW vind- og solkraft. Vi ved ikke, hvad disse 4,7 GW inklusive lange ledninger fra Nordtyskland til Sydtyskland har kostet, men næppe under 250 milliarder kroner. Sandsynligvis en hel del mere.
Desværre er det vel for meget at forlange selv den mindste smule forståelse for den omstændighed, at vind- og solkraftens voldsomme og uforudsigelige variation, gør den meget begrænset anvendelig i et moderne industrisamfund.
Men vi kan jo så trøste os med, at stål og alt det andet, den grønne omstilling kræver, kan købes billigt i Kina
Illustration hetnet i denne video
