Den danske folkeskole i krise: flere elever får dumpekarakter, og færre elever får topkarakter

Getting your Trinity Audio player ready...

Skolelevernes evner er i frit fald. Helt nye tal fra Dansk Erhverv viser, at det i en lang række fag er gået den gale vej de seneste syv år.

 

Dansk Erhverv har på foranledning af Jyllands-Posten analyseret tal fra Undervisningsministeriet for karakterudviklingen i matematik, dansk, engelsk og fællesprøven i naturfag ved de bundne afgangsprøver i 9. klasse i perioden 2019 og frem til 2025.

 

Tallene viser en katastrofal udvikling i elevernes faglige evner.

 

Der er flere elever, der dumper til 9. klasses afgangseksamen.

 

Samtidig er der færre elever, der opnår høje karakterer.

 

Fra 2019 til 2025 er andelen af lave karakterer (02 eller derunder) ved folkeskolens afgangsprøve steget fra 12,1 pct. til 14,9 pct., mens andelen af høje karakterer (10 eller derover) er faldet fra 35,9 pct. til 33,8 pct.

Billedet er klart: Der bliver i gennemsnit på tværs af alle fag færre, der får karakteren 10 eller derover, og flere der får 02 eller derunder.
“Bundlinjen er, at vi siden perioden før corona til nu har et stabiliseret niveau, hvor der er flere elever helt i bund og færre af de rigtigt dygtige. Det er begge tendenser, der får fremtiden til at se bekymrende ud for de unge mennesker og for vores arbejdsmarked,” siger Mads Eriksen Storm, uddannelses- og forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv til Jyllands-Posten.
Dykker man ned i to fag, der må siges at være helt centrale i folkeskolen, nemlig læseprøven i dansk og skriftlig matematik med hjælpemidler, tegner der sig et dystert billede, skriver avisen.
Andelen af elever, der i læsning fik karakteren 10 eller derover, er nemlig halveret. I 2019 gjaldt det 22,2 pct. I 2025 var tallet 11,4 pct.
Samtidig fik lidt flere end hver sjette i 2019 karakteren 02 eller derunder. I 2025 var det mere end hver fjerde elev.
I matematik med hjælpemidler er tendensen den samme. Her fik 36 pct. af eleverne i 2019 karakteren 10 eller derover. I 2025 var andelen 31 pct.
Omvendt fik ca. 12 pct. af eleverne i 2019 karakteren 02 eller derunder. I 2025 var det 19 pct. Altså en stigning på syv procentpoint.
“Udviklingen får virkelig én til at spærre øjnene op. Det er meget voldsomt, at så mange flere i eksempelvis læsning får 02 eller under, end de, der får over 10. Dansk og matematik er kernefag i folkeskolen, og derfor er udviklingen også meget bekymrende,” siger Mads Eriksen Storm fra Dansk Erhverv til Jyllands-Posten.
Men det er også et stort problem, at andelen af meget dygtige elever falder. Det kan gå hårdt ud over erhvervslivets evne til at forny sig og konkurrere.

“Vi er nu der, hvor vi kan tale om en decideret faglighedskrise”, siger Andreas Rasch-Christensen, forsknings- og udviklingschef ved professionshøjskolen VIA University College til avisen.

https://eavis.jyllands-posten.dk/p/jyllands-posten/24-05-2026/a/vi-far-faerre-af-de-rigtigt-dygtige-elever/2671/2208830/72541680
Udviklingen har været på vej længe

Det dybt alvorlige fald i folkeskolens faglighed har været undervejs i årevis. Men skiftende undervisningsministre har lukket øjnene for hvor slemt, det står til.

 

Op gennem 00’erne afslørede de såkaldte PISA-undersøgelse en faldende faglighed.

 

I 2015 skrev undervisningsminister Ellen Thrane Nørby, at det problem nu er løst.

 

”For mig at se er vi lykkedes med vores kamp op gennem 00’erne med at få styrket fagligheden…. Derfor stiller jeg mig på skuldrene af mine forgængere. Mine muligheder er flere, fordi mine forgængere har styrket fagligheden, så jeg ikke skal tage den kamp”. Det skrev hun i en kronik 24.8.2015.

 

Nu ville hun for alvor tage fat på trivslen i folkeskolen.

 

Det fik den tidligere undervissningsdirektør Uffe Gravers Pedersen til at reagere skarpt.

 

Det er mildest talt foruroligende, at den ny minister kan tro, at problemerne med fagligheden i skolen for længst er løst, skrev han i december 2015. Han skrev blandt andet:

 

“Hvordan er det lige med de knap 20% af eleverne, der ikke kan læse, skrive og regne godt nok, når de forlader folkeskolen?

 

Hvordan er det lige med PISA undersøgelsernes påvisning af, at det kniber med det faglige niveau i folkeskolen?

 

Hvordan er det lige 9.Z fra Holme klarede sig mod en kinesisk 9. klasse, ikke bare fagligt men også på områder, hvor vi har bildt os selv ind, vi er stærke, nemlig samarbejde og kreativitet?

 

De meget alvorlige faglige problemer forholder ministeren sig stadig ikke til. Hun orienterer bare, men ikke om alt.”

 

Fagligheden er hovedproblemet

“Noget er vigtigere end andet, og noget er meget vigtigere end andet, nemlig fagligheden, og det er den, der er hovedproblemet i skolen. Derfor er det netop sammenligninger af de faglige resultater, der skal i klokkeklart fokus, og ikke druknes i et væld af mere eller mindre nyttige oplysninger om skolen. Skolen er ikke til for, at eleverne bare skal have det rart, de skal lære noget”, skrev Uffe Gravers Pedersen i 2015.

 

Men der blev ikke lytte. Siden er den faglige nedtur bare fortsat og fortsat.

 

Nu står det så slemt til at det bliver kaldt en faglighedskrise. Men der er ikke udsigt til at udviklingen vender.

 

Del på Facebook